Ved dine elever, hvad du stemmer?

Så er der udskrevet valg. Folkeskolen.dk har spurgt to samfundsfagslærere om, hvordan de håndterer deres egne politiske overbevisninger, når de taler politik med eleverne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Trine Falck Steen, Bryrup Skole, Silkeborg

Hvis mine elever spørger mig, fortæller jeg dem at jeg stemmer rødt. Men jeg siger det kun hvis de selv spørger. Hvis de presser på, kunne jeg måske også godt finde på at fortælle hvilket parti, men det er jeg mere tilbageholdende med. Primært fordi jeg ikke vil kunne anklages for at indoktrinere mine elever. I min undervisning forsøger jeg altid at komme hele vejen rundt om emnerne - for eksempel velfærd - så vi gennemgår alle partiers holdninger til spørgsmålet. Hvis jeg skulle gennemgå valget i morgen i en klasse, ville jeg for eksempel sige, at ingen af partierne ønsker, at vi ikke skal kunne komme på hospitalet, hvis vi er syge. Men der er forskellige holdninger for eksempel ti,l hvordan det bedst kan finansieres. Jeg har oplevet at havne i en politisk diskussion med mine elever omkring racisme, hvor jeg var nødt til at trække mig og lade eleverne diskutere indbyrdes. Det var rigtigt svært at undgå at blive belærende og forsøge at overbevise nogle af eleverne om, at deres holdning var forkert. Så der trådte jeg et skridt tilbage og nøjedes med at korrigere, når deres diskussion byggede på forkerte fakta. Og det var altså begge fløje i diskussionen, jeg korrigerede.

 

Dan Damsø, Sct. Norberts Skole, Vejle

Jeg fortæller det ikke, fordi det er personligt og fordi jeg gerne vil formidle faget relativt neutralt. Eleverne er selvfølgelig påvirket af den politiske holdning i deres hjem, og det kunne da nemt ske, at jeg også kom til at påvirke dem. Og det er ikke min opgave som lærer. Jeg skal formidle viden, ikke holdninger. Den dannelse, der også er en del af faget, skal komme fra eleverne selv. Når eleverne spørger mig, hvad jeg stemmer, fortæller jeg dem, at det vil jeg ikke ud med. Så kan vi tage os en snak om hemmelig afstemning og hvad det betyder for demokratiet nu, sammenholdt med hvordan det var tidligere. På den måde kan det godt være udgangspunkt for en samfundsfaglig debat. Hvis en elev i mine timer kommer med en politisk holdning, jeg er lodret uenig i, er der som regel en anden elev, der også er uenig. Så forsøger jeg at skabe et rum for debat i klassen, uden at jeg selv deltager direkte i diskussionen. Min egen holdning er ikke relevant, men nogle gange kan man være nødt til at agere ordstyrer. For eksempel ved at lukke debatten og sige, at her bliver klassen altså ikke enig.