Folketinget har vedtaget ny tværfaglig prøve i naturfag. Prøven er mundtlig-praktisk og dækker over fysik/kemi, geografi og biologi.

Vedtaget: Slut med at rette egne elevers prøver

Et stort flertal i Folketinget har vedtaget, at de skriftlige afgangsprøver i 9. og 10. klasse ikke længere skal bedømmes af klassens faglærer. Kun en enkelt censor skal læse opgaverne. Derudover bliver den mundtlige prøve i fysik/kemi afskaffet til fordel for en ny tværfaglig naturfagsprøve.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne skal ikke længere bruge tid på at rette 9. og 10. klassernes prøver, da opgaven fremover overlades til en enkelt censor. Det sker for at gøre bedømmelsen mere effektiv og give lærerne mere tid til undervisning og samvær med eleverne.

Slut med at bedømme egne elevers afgangsprøver

Der bliver oprettet en censorgruppe inden for hvert prøvefag, hvor de beskikkede censorer kan få mulighed for sparring.  

Selvom faglærerne ikke længere skal foretage bedømmelse af skriftlige prøver, kan de fortsat have adgang til at se opgavebesvarelserne og censorernes bedømmelser med henblik på evaluering af egen undervisning. Og på samme måde som i dag, kan eleverne klage over bedømmelsen af prøven.

Antorini: Elevers retssikkerhed sikres med censorgruppe  

 

Ny fælles naturfagsprøve

Folkeskoleforligskredsen har samtidig vedtaget en fælles naturfagsprøve. Det betyder, at alle elever i 9. klasse fremover skal til en praktisk-mundtlig fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Den tværfaglige prøve erstatter den nuværende prøve i fysik/kemi.

Lovforslag om tværfaglig naturfagsprøve fremsat i dag

Eleverne kan vælge, om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi aflægges individuelt eller i grupper med individuel bedømmelse. Til prøven skal eleverne have tilrettelagt en selvvalgt problemstilling inden for et tema, de har trukket lod om. Eleverne skal forberede sig til prøven i den sidste del af undervisningstiden med mulighed for lærervejledning.

For at kompensere for afskaffelsen af den mundtlige fysik/kemi prøve, bliver der oprettet en skriftlig prøve i faget. Prøven bliver et udtræksfag i samme pulje som skriftlig biologi, skiftlig geografi og idræt.  

Flertal for tværfaglig naturfagsprøve

Hensigten med den skriftlige prøve er, at den fagspecifikke viden og særlige færdigheder i fysik/kemi på den måde bliver tilgodeset.

"Formålet med de foreslåede prøver er at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre uddannelse med fokus på naturvidenskab, samt at eleverne prøves i naturfaglige kompetencer i alle tre naturfag." lød det fra undervisningsminister Christine Antorini, da forslaget blev fremlagt.

Ifølge undervisningsministeren skal den nye ordning gøre prøverne mere tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den virkelighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen.

 

Powered by Labrador CMS