"Elever mangler viden om, hvordan man gebærder sig på nettet”, siger formand for Danske Skoleelever Silke J. Fogelberg.

Elever agerer mod digital mobning

78 procent af 2000 7. klasseelever, der har været vidne til digital mobning, har gjort noget ved det, viser en undersøgelse fra Børnerådet. Tallet glæder både lærere og elever. Eleverne ønsker at lære mere om ageren på nettet i skolen.

Publiceret

Mange unge oplever digitalmobning

•Fem pct. af de unge
har flere gange om ugen/et par gange om måneden oplevet, at der erblevet skrevet grimme ting til dem selv på et socialt medie, såandre kunne se det.
•14 pct. af de unge har flere gange om ugen/et par gange ommåneden oplevet, at der er blevet skrevet grimme ting til en, dekender, på et socialt medie, så andre kunne se det.
•75 pct. af de unge, der selv har oplevet digital mobning,handlede på det. Primært ved at fortælle om det til en ven.
•78 pct. af de unge, der har oplevet andre blive udsat for digitalmobning, handlede på det, primært ved at tale om det med den, detgik udover.
•Tre pct. af de unge, der bruger sociale medier op til to timer omugen, har oplevet, at nogen har skrevet grimme ting til dem på etsocialt medie flere gange om ugen/et par gange om måneden. Tilsammenligning oplever 12 % af de unge, der bruger sociale
medier mere end fire timer om ugen, denne form for mobning.
•19 pct. af de unge vil gerne vide mere om god stil på nettet. Tilsammenligning vil 49 pct. gerne vide mere om, hvem der må brugederes billeder, 45 pct. hvem der har adgang til
deres personlige oplysninger fra sociale medier.

Børneindblikket er en del af Børnerådets undersøgelse 'Unge ogmedier', der stiller skarpt på unges mediebrug.

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i BørnerådetsBørne- og Ungepanel blandt 2000 elever i 7. klasse samt opfølgendegruppeinterview med 15 børn, der
nu går i 8. klasse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formand for Børnerådet Per Larsen er stolt af, at de unge vælger at handle - primært ved at tale med den det går ud over, når de oplever digital mobning. 

"Selv om mange unge ikke blot ser passivt til, når de oplever mobning, vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm, at digital mobning - ligesom skolegårdsmobning - er skolernes og forældrenes ansvar at håndtere. Derfor giver en undersøgelse som denne også anledning til at kigge kritisk på indsatsen mod mobning", siger Per Larsen i en pressemeddelelse og uddyber:

"Børn har ret til en skoledag uden mobning. Men i dag er kravene til og sanktionsmulighederne over for skolerne simpelthen for vage".

Nyt website til lærere og elever om mobning

 

DLF: Lærerne skal diskutere digital mobning med elever

Danmarks Lærerforening har været med til at sætte fokus på digital mobning, da de sammen med Børnerådet sidste år udsendte en pjece om emnet, det fortæller formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen. Han glæder sig over, at det ser ud til, at unge handler på digital mobning.

"Der er ingen tvivl om, at der er kommet mere opmærksomhed på, at det er noget, vi lærere skal diskutere med eleverne. Vi skal være med til at skabe en digital dannelse", siger Bjørn Hansen.

Han mener dialog er vejen frem.

"Man skal sætte fokus på det i klassen og diskutere det i fællesskabet både som forebyggelse, og hvis man har oplevet det, og ved hvem det der har gjort det. Og så skal læreren naturligvis forholde forældrene situationen som deres barn har sat andre børn i ved at mobbe. Det er de 'sanktionsmuligheder', jeg tror vil virke. Dialogen om det er utrolig vigtig", lyder det fra Bjørn Hansen.

Straf hører ikke hjemme i antimobbeplanen

 

Elever vil vide mere

Formand for Danske Skoleelever Silke J. Fogelberg er positivt overrasket over, at så mange elever i 7. klasse faktisk reagerer, når de oplever digital mobning. 

"Digital mobning har bredt sig rigtig meget. Der er meget fokus på det. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om det i skolen. Både ved at invitere nogle udefra, men også ved at lærerne snakker med eleverne om, hvad man lægger ud, og hvordan man gør det? Elever mangler viden om, hvordan man gebærder sig på nettet", siger Silke J. Fogelberg.

Undersøgelsen viser, at næsten hver femte vil vide mere om god stil på nettet. Næsten halvdelen af eleverne vl gerne vide mere om, hvem der må bruge deres billeder, og 45 procent vil vide mere om, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger fra sociale medier.

 

 

 

 

 

 

Læs mere

Børnerådets børneindblik: Analyse: Unge og mobning i det digitalerum