Den store årlige redegørelse om skolen forsinket
Er eleverne blevet bedre til at regne og læse? Blandt andet dét skal fremgå af den såkaldte årlige skriftlige statusredegørelse fra Undervisningsministeriet, som er et af de centrale elementer i folkeskolereformen. Den skulle være kommet i juni, men er ikke blevet færdig. Det bliver den først efter sommerferien.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et af de store slagnumre i folkeskolereformen, nydannelsen 'den årlige skriftlige statusredegørelse for folkeskolen', skulle være kommet mellem 1. og 30. juni, men den er forsinket og bliver først klar til offentliggørelse efter sommerferien.
Det er ikke bestemte elementer i redegørelsen, der forsinker, oplyser Undervisningsmisteriet. Det er hele processen for klargørelsen, der ikke er gået så hurtigt som forventet.
Det er især fremdriften i de tre overordnede, nationale mål for folkeskolen, der er beskrevet i folkeskoleloven, som skal registeres i den årlige statusredegørelse. Altså: er eleverne blive så dygtige, som de kan, betyder den sociale arv mindre, og er elevernes trivsel blevet bedre?
Højere score i de nationale test
Disse overordnede mål er i et bilag til forligsteksten til folkeskoleloven konkretiseret i såkaldte resultatmål:
- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres fra år til år.
- Elevernes trivsel skal øges.
Så langt er folkeskolen fra Antorinis reform-mål
Bedre rammer for undervisningen
Udover at registere om eleverne er blevet bedre i regning og læsning, skal redegørelsen registrere status på en lang række ramme-indikatorer - eksempelvis om antallet af lærere, der har linjefagskompetence i de fag, de underviser i, er steget. Det tal er netop offentliggjort - andelen er steget en smule fra 80,4 procent sidste år til 80,6 procent af timerne, der varetages af en lærer med fagkomptence.
Ramme-indikatorerne skal redegøre for, om skolernes muligheder for at indløse de nationale mål er blevet bedre.
Statusredegørelsen er en nydannelse
Den årlige skriftlige statusredegørelse er en nydannelse. Den skal "danne grundlag for den løbende dialog mellem regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling", står der i forligsteksten.
Statusredegørelsen bliver udarbejdet i Kontoret for Grundskolepolitik og -lovgivning. Et andet kontor i ministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, følger også udviklingen i folkeskolen, og der vil være overlap imellem de to dokumentationer.
Kontor for Analyse og Implementering arbejder med "11 indikatorer på fremdrift i folkeskolereformen", der "suppleres med viden fra følgeforskning, KL-spørgeskemaer, viden fra læringskonsulenter, parternes statusangivelser mm", som der står i et dokument, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i. En del af disse kilder går igen i statusredegørelsen.
Implementeringskontoret: Corydons forlængede arm i Undervisningsministeriet
