"Jeg ved jo, at der er lærere med store problemer. Og jeg er blevet overbevist om, at hvis jeg selv en dag skulle bede om hjælp, så vil de tage sig af mig og forstå min situation", siger Dorothée Dukuzimana om fagforeningen SNER

Rwandas lærere melder sig i fagforening i tusindvis

Rwandas lærerforening SNER håber med en stærk organisation i ryggen at få rettet op på lærernes dårlige løn og ringe arbejdsvilkår.

Publiceret

Lærerforeninger i rwanda

Rwanda har to fagforeninger forskolelærere.

SNER (Syndicat National des Enseignants auRwanda) organiserer de offentligt ansatte lærere.

SYNEDUC (Syndicat des Enseignants et autrepersonnel de l‟éducation dans le secteur privé) organiserer deprivatansatte lærere.

De to organisationer samarbejder tæt, menvurderer, at en sammenlægning er umulig, fordi de administreres frato forskellige ministerier.

SNER blev etableret i 1996 og har nu 50.000medlemmer.

Fagforeningerne støttes af DanmarksLærerforening, Ulandssekretariatet og EU i projekter, der styrkerbåde de interne organisationer og den sociale dialog.

Formålet er at forbedre levevilkårerne forlærerne og generelt løfte kvaliteten af uddannelse i Rwanda.

 

ny blog: dlf i verden

DLF's to internationale konsulenter, Tore Asmussen og FlemmingSørensen, vil logge om solidaritetsarbejdet og vilkårene for lærerei de lande, hvor DLF arbejder. Læs det første indlæg og tilmeld dignyt om bloggen her

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rugandoskolen er med sine 1800 elever som de fleste andre offentlige skoler i Rwanda. Den er enorm. De lange, lave murstensbygninger ligger på rad ud til den røde jordvej på en af hovedstaden Kigalis mange bakkeskråninger. Indenfor sidder eleverne to eller tre sammen ved gammeldags træpulte med fast bænk. De rækker ivrigt en finger i vejret, når læreren spørger om noget, og rejser sig op som små raketter, når de får lov til at sige noget. 

Dorothée Dukuzimana underviser sine 8. klasses elever ved at skrive spørgsmål op på tavlen og gå rundt melem pultene i sin hvide lærerkittel og vælge hvem, der skal have lov at svare. I dag er det litteratur, der er på skemaet. Det er et nyt fag, så der er meget at læse op, før alle er helt stive i at forklare forskellen på mundtlig og skriftlig litteratur.

"Men eleverne er vældig kvikke, og de gør deres bedste. Til næste år bliver de rigtig gode," vurderer hun. Eleverne er omvendt også rigtig glade for deres lærer. Hun er rigtig god til at forklare - og så slår hun ikke, lyder det.

 

SNER er der for mig

Dorothée Dukuzimana er 35 år og universitetsuddannet i engelsk og fransk. Hun elsker at undervise, og hun elsker sine elever. Men hun elsker ikke sin løn og sine arbejdsvilkår. Ikke fordi hun har nogle konkrete problemer - ud over to timers bustransport til og fra arbejde, da lærerlønninger ikke rækker til at holde bil.

Men alle kender til kolleger, der ikke får deres løn, eller oplever at sundhedsforsikringen ikke er betalt. Derfor har hun nu meldt sig ind i lærerforeningen SNER (Syndicat National des Enseignants au Rwanda).

"SNER var her på skolen og fortælle om alt det, de hjælper os lærere med. Jeg ved jo, at der er lærere med store problemer. Og jeg er blevet overbevist om, at hvis jeg selv en dag skulle bede om hjælp, så vil de tage sig af mig og forstå min situation", forklarer Dorothée Dukuzimana.

 

Medlemmerne vælter ind

Det er en målrettet oplysningskampagne på de offentlige skoler i Rwanda, der har fået Dorothée Dukuzimana og flere tusinde andre lærere med hende til at melde sig hos SNER. Fagforeningen har - med støtte fra Danmarks Lærerforening og Ulandssekretariatet - fået medlemstallet op fra 12.000 til 50.000 på få år. Samtidig er der afviklet en række træningskurser for tillidsfolk fra hele landet med det formål at styrke lærernes evner til at forhandle og indgå i social dialog med skolelederne.

"Vi skal have mange medlemmer for at blive en stærk fagforening," siger generalsekretær i SNER, Faustin Harelimana. Han peger på, at en meget lav løn er et af de største problemer for lærerne i Rwanda. Lærere i underskolen betales helt ned til 400 kroner om måneden, mens lærere som Dorothée Dukuzimana i secondary school (7. til 9. klasse) får 1200 kroner om måneden.  Derudover får de en sundhedsforsikring betalt, men mange lærere må ty til retten til at få lavt forrentede lån for at få dagligdagen til at hænge sammen.

Lønningerne og arbejdsvilkårerne i de offentlige skoler i Rwanda fastsættes ved lov af Undervisningsministeriet - uden forudgående forhandlinger. Men efter social dialog med ministeren og med de mange nye medlemmer i ryggen forventer Faustin Harelimana at en kommende lov vil øge lønnen generelt til 1200 kroner om måneden.

DLF kæmper for lærernes vilkår i Malawi

 60 børn i klasserne

Ikke alene er underskolelærerne yderst ringe betalt. De skal også arbejde med op til 60 elever i klasserne. Årsagen er ikke mindst, at Rwanda i 2009 indførte ni års tvungen og gratis skolegang. Det har medført et stort pres på de eksisterende skoler, og samtidig er antallet af lærere fordoblet.

På Rugandoskolen er klassekvotienten i de mindste klasser på 50, og det betegner skoleleder Francois Nbikubwimana med stolthed som "ikke ret mange". Han siger, at det egentlige problem på skolen er manglen på computere. Regeringens stort anlagte kampagne om "En computer pr. barn" er ikke nået til Rugando, ligesom kampagnen heller ikke omfatter at lærerne skal have en computer. 

Derfor undervises der stadig med kridt på tavlen. Og i en kultur, hvor børn kun taler, når de får lov. 

Læs mere

Powered by Labrador CMS