I Danmark kan vi godt lide at være med på beatet. Vi er en nation af firstmovers, eller sådan holder vi i hvertfald af at se os selv. Derfor har vi også fået en adaptiv test. Som det eneste land i verden, har vi valgt at have en national test, der tester vores børn, med adaptive opgaver. Hvorfor de skal være adaptive, kan ingen vist helt forklare, men smart lyder det da, når det siges, at man vil finde elevens 'dygtighedsgrænse'. Mindre smart er det så, når Mette i anden klasse møder ord som 'stangstiv' i ordafkodningsprøven. Helt galt går det, når det viser sig, at det adaptive måske slet ikke virker. Men pyt med det, så giver vi bare lærere og andet godtfolk mundkurv på, og lader som om, at alt er godt. Vi smører endda lidt ekstra tykt på, og lader den nye reforms succes måle med de nationale test. Undervejs fifler vi lige lidt med, om det er kriterie- eller normbaseret og til sidst er alle godt rundtossede og blinde.

Vi har også fået os en fancy nu folkeskolereform, som vores fremmeste uddannelsesforskere forventer bliver et stort internationalt tilløbsstykke. Reformen er nemlig ny spændende og anderledes, og så er den bundet op på nogle forenklede mål, som kan puttes ind i et fantastisk digitalt system kaldet målskiven eller noget i den dur. Ideen med målskiven er, at man gå ind og se hvor langt hver enkelt elev er nået i forhold til, hvert enkelt læringsmål. Hvad det forenklede består i, må stå hen i det uvisse. Med flere tusind mål, der alle skal splittes op i læringsmål, er der intet der er forenklet, tværtimod. Måske lyder forenklet bare smart og hipt? Et er sikkert, med målstyring via det digitale målskive-værktøj er undervisning blevet til noget, der mest af alt ligner et psykedelisk billede.     

Senest har vi så kastet os ud i digitalisering af censorer. Enhver kan jo se det smarte i at slippe for at betale to lærer for at rette og vurdere opgaver, når man nu har sådan noget smart digitalt noget der kan klare karaktergivningen på et splitsekund. Vi er effektive herhjemme, så når en ide først er blevet vedtaget, så skal det helst være realitet med det samme. Pyt med at vi ikke lige har råd og tid til at udvikle nye programmer, vi genbruger da bare en gammel sag fra 2007 og sender den ud på skolerne i en cd-rom. Hovsadada, var der lige en fejl i programmet, godt vi fandt ud af det, måske får vi det helt på plads i 2016. Heldigvis er det bare en afgangsprøve, de har ingen betydning for de unges fremtid, eller nå ja, eleverne skal jo helst bestå den læseprøve, hvis de vil videre i uddannelsessystemet. UPS!