"Gennem det meste af det forrige århundrede blev økonomisk vækst drevet af, hvad der synes en evig sandhed: rigelighed af naturresurser. Vi gravede os til vækst. Vi brændte os til rigdom. Vi troede på forbrug uden konsekvenser. Den tid er forbi. I det 21. århundrede er resurserne ved at ebbe ud, og den globale termostat står højt. Klimaforandringerne viser os, at den gamle model er mere end udtjent. Den er farlig. Over tid er den opskriften på national katastrofe. Den er en global selvmordspagt", så klart har FN's generalsekretær Ban Ki-moon analyseret situationen - det fremgår af den nye bog: "Fremsynet Folkeskole - et dannelsesideal for det 21. århundrede". Bogen er skrevet af Jakob Jespersen og den adresserer en række store spørgsmål:

Hvilke krav stiller fremtidens udfordringer til nutidens folkeskole? Hvilke egenskaber skal nutidens skoleelever besidde, når de om 30, 40, 50 og 60 år er samfundsbærende og samfundsforandrende? Og hvordan skal de som mennesker få et godt liv i lyset og skyggen af udfordringerne?

Jakob Jespersen er uddannet lærer - og han har undervist børn, unge og voksne i Nepal, Zimbabwe og Danmark. Udover undervisningen har han en lang erfaring med udvikling på landet i den tredje verden og med miljøbevægelsen i Danmark.

Kombinationen af det lokale og det globale perspektiv af lærergerningen og udviklingsarbejdet gør, at Jakob Jespersen kan se skolen og det danske samfund med et dobbelt blik:

Han ser dels skolen og samfundet indefra og dels udefra med den globaliserede udviklingsarbejders øje for retning og fremtidstendenser. Og for ham er det åbenlyst, at et dannelsesideal må tage udgangspunkt i fremtiden og den store og dybe verden.

Denne artikel sætter spot på hans forslag til dannelse i det 21. århundrede - som også er titlen på et af kapitlerne i "Fremsynet Folkeskole". Jakob Jespersens dannelsesideal bygger på fem grundsten: A. Stedbunden identitet, B. Kvalitativ identitet, C. Socialt engagement, D. Helt, handlende menneske og E. Tidmæssig forståelse.

Klima er blevet skolens fælles mål

A. Stedbunden identitet: Lokal, national og global

I bogen argumenterer Jakob Jespersen for, at eleverne må udvikle en løgskals-identiet, der går fra det lokale, over det kommunale, til det nationale, regionale og globale.

"Verden er på godt og ondt så forbundet, at de børn der vokser op i verden i dag reelt er gensidigt afhængige. Det skal have implikationer for skolen i dag", siger Jakob Jespersen.

"Løgskals-identiteten kræver et solidt fundament i det lokale. I geografi- og historie-undervisningen skal man derfor starte lokalt, og skolen skal sørge for at give eleverne indflydelse på demokratiske beslutninger for at få forståelse af demokrati. Det lokale opfatter jeg som det nødvendige grundlag - hvis eleverne skal evne at strække deres bevidsthed ud til de større og sværere niveauer, som f.eks. de nationale, regionale og globale niveauer", siger Jakob Jespersen.

Elever som verdensborgere 

"Børn er meget fysiske, så det konkrete er grundlaget for det hele. Hvis de skal have større forståelse, så kræver det, at de møder andre mennesker. Det gælder hvad enten det er fysisk, som det kan være i Danmark og Skandinavien eller om det er i cyberspace, som det bliver nødt til at være med mange forskellige former for global kontakt. Og global kontakt bliver nemmere og nemmere med moderne kommunikationsteknologi. Der er brug for kreativitet her. Hvis vi skal danne elevernes globale bevidsthed, så skal det gøres bl.a. gennem enkelt-kontakter. Hvis eleven kender nogen i en skakklub i Kina, så har hun en indgang til at forstå, at der er noget, der hedder kinesere. Identiteten kan udbredes til det større, men det kræver konkrete søm at hænge det op på. Og eleverne har brug for bl.a. en global identitet fordi de mange af de problemer de skal løse som voksne har global karakter", siger Jakob Jespersen.

Billeder skal sætte gang i en klima-snak i klassen

B. Kvalitativ identitet: Sind, liv og stof

"Hvis du ser på biologien, så kan vi ikke leve et sekund uden det økosystem, vi er en del af: ilt, mad, temperatur, affaldsstoffer. Men vi har stadig en definition af os selv som afgrænsede mennesker. Vi ser ikke os selv som en knude i et økosystem, hvor vi ved, at trådene imellem de forskellige knuder er forudsætningen for tilværelsen", forklarer Jakob Jespersen. Derfor skal elevernes overordnede perspektiv også forskydes, så det ikke kun er menneskecentreret.

"Næsten enhver diskussion blandt os mennesker vil referere til, om dette eller hint er godt for os mennesker. Men det er netop den tankegang, der er ved at føre os mod katastrofen. For så glemmer vi det superkomplekse system, som mennesket er indvævet i. Det er et falsum, at mennesket er afkoblet fra resten af verden. Og i det omfang, vi tænker ud fra det falsum, så går det galt, og så skal vi lappe på det bagefter. Hvis det overhovedet er muligt. Derfor skal eleverne lære at tænke og opleve anderledes", siger han.

Overgangen til at tænke bredere end bare på mennesket mener Jakob Jespersen ikke behøver være uoverstigelig svær.

"Det gør ondt på de fleste at se en film af mænd med motorsave, der fælder regnskovens giganter. Vi kan også lide at vande blomsterne, når de hænger med bladene. Vi - voksne og børn - har anlæg for samhørigheden med den levende verden. Men samhørigheden er mere udbredt i den folkelige samtale end den offentlige diskurs, hvor det næsten kræves, at udgangspunktet er antropocentrisk - altså menneskecentreret", siger Jakob Jespersen og kommer med bud på, hvordan en anderledes måde at se verden på kan blive en del af skolehverdagen.

"En del af undervisningen skal foregå udenfor skolen. Børn og unge skal lære at opleve og indleve sig i naturen og verden. Og vores opgave er at give dem stof mellem hænderne. Det er bl.a. i håndværket, at elevens bevidsthed går fra hovedet til tænderne på saven eller spidsen af stemmejernet", siger han. I historie skal eleverne lære om deres lange fortid ved at begynde med Big Bang og det stof, de består af, i stedet blot menneskenes samfundsmæssige korte historie. I litteraturundervisningen skal vi give eleverne adgang til tekster, der ikke bare handler om menneskets skærmydsler med hinanden, men også om vores store og små relationer til stof, liv, form og energi.

C. Socialt engagement: Personlig, professionel og politisk

Ifølge Jakob Jespersen bliver der brug for en befolkning, der kan tage ansvar. Skolen skal selvfølgelig gøre eleverne klar til et professionelt virke. Men det kan ikke stå alene.

"Det kan gå rigtig galt samfundsmæssigt i dette århundrede, men samtidig har vi potentialet for, at det kan gå rigtigt godt. Hvordan det går, handler om produktion og politik og også om de strukturelle og værdimæssige omstillinger, som ikke kan ske uden almindelige menneskers politiske engagement. Lige nu er der sket en afkobling, hvor borgerne er forbrugere og vælgere og læner sig tilbage for at blive underholdt", siger Jakob Jespersen. Staten, der påpeger, at erhvervslivet og den almindelige borger skal på banen for at den nødvendige omstilling kan finde sted. Og fremtidens almindelige borger sidder som bekendt på skolebænken i dag.

"Det er ligeså vigtigt at forberede børn og unge til at blive aktive borgere i omstillingen eller tilpasningen, som det er at gøre dem klar til at blive gode professionelle. De skal blive gode til at skabe et socialt sammenhængende civilsamfund, som er basis for et robust og dynamisk samfund, der kan bevæge sig hurtigt. Skolens målsætning skal have ligevægt i det personlige, professionelle og politiske".

D. Helt handlende menneske - hjerte, hjerne og hånd

Selvom Jesper Jakobsen synes, at vi er for fokuserede på det enkelte menneske, skal der i hans optik alligevel arbejdes med det enkelte menneske og med udviklingen af de forskellige facetter af elevernes bevidsthed.

"Vi skal have en uddannelse, der vægter krop, den bevidste tanke og det ubevidste - herunder følelser - nogenlunde lige. På den måde får du et sammenhængende menneske, hvor krop, hjerne og hjerte kan gå i spænd. Det er der vi er samlet og yder mest", siger Jakob Jespersen - der tror, at det vil gøre det lettere at være barn i en skole baseret på det nye dannelsesideal.

"Børn er så forvirrede i dag, derfor er det vigtigt at vi kultiverer bevidstheden. Skolen, lærerne og eleverne må have en langt stærkere bevidsthed om bevidstheden. Mennesket er ét system, ikke et sind i en krop, ikke ånd og legeme, men et dynamisk system, hvor delene samspiller og udfordrer hinanden".

E. Tid: Fortid, nutid og fremtid

Jakob Jespersen er overbevist om, at der bliver brug for en cirkulær økonomi i fremtiden.

"Så det vil være sådan, at når du designer en genstand, så tænker du over, hvor delene kommer fra. Hvad er den lavet af? Hvor funktionel og smuk er den, og hvad sker der med den efter brug? Hvis du gør det, så laver du mobiltelefoner, der ikke indebærer minedrift eller stoffer, der ikke kan genanvendes, men. mobiltelefonen der kan skilles fuldstændig ad, så de kan genbruges igen og igen og igen. Ligesom naturens blade falder, bliver til bakteriemad og næring for træerne igen. Derfor skal eleverne fatte, at alle produkter har tid. Fortid, nutid og fremtid. For det er disse elever der skal opbygge fremtidens bæredygtige produktionssystemer", siger han og fortsætter. "Samfundsmæssigt må eleverne lære at forstå, hvad der har fået tidligere civilisationer til at bryde sammen eller overleve, for det er dem - de børn og unge som går i skolen nu - der som voksne skal sikre vores omstilling til en robust og bæredygtig verden. En verden som forhåbentlig også er fornøjelig".

Anmeldelse: Med økologiske spredehagl