Kasper Nordborg Kiær skriver på Folkeskolen.dk mandag den 6. april – som et svar på min meget omtalte kronik fra langfredags udgave af Berlingske – at kristendomskundskab i folkeskolen burde hedde religion, og at man ikke kan inddele religioner efter, hvor gode de er. Jeg er selvfølgelig uenig. Jeg har ikke noget mod, at islam er en stor religion ude i verden, men min oprindelige kronik handlede derimod om, at jeg mener, at kristendommen er bedst for Danmark. Også bedre end islam er. Og en vigtig pointe er, at kristendomskundskab i den danske folkeskole ikke er missionerende.

Faget indeholder undervisning i kristendom men også undervisning i islam. Derfor bør alle eleverne selvfølgelig deltage i undervisningen, og så kan vi ikke acceptere, at tusindvis af elever får lov til at holde fri, mens deres klassekammerater lærer om religion. For religion bør netop ikke være tabu. På den ene side er der dem, der siger, at vi er et land, der bygger på kristne værdier, som man kan dele, uanset hvem man er, og hvad man tror på, hvis man overhovedet tror på noget. På den side står jeg selv. På den anden side står dem, der helst vil have, at jeg ikke havde sagt noget. Men vi når ingen steder og får ingen dialog eller gensidig forståelse, hvis vi ikke siger, hvad vi mener.

Jeg siger, at noget er bedre end noget andet. For mig selv og for vores samfund. Hvis andre vil indrette samfundet efter islam, så må de gerne mene det. Jeg er bare uenig.

Man får heller ikke mig med på den politiske korrekthed, som siger, at det er forbudt at fremhæve, at vi har en folkekirke. For det vidner jo om, at vi allerede har prioriteret en religion over en anden. Religion forsvinder ikke, selvom vi ikke taler om den. Den påvirker stadig mange mennesker rundt om i landet, hvad enten man vil det eller ej. Derfor er emnet relevant. Og til dem, der påstår, at man slet ikke kan måle to religioner op mod hinanden, stiller jeg dette spørgsmål: Er det ikke netop det, vi gør, når vi har valgt, at folkekirken er kristen? Vi har religionsfrihed men ikke religionslighed.

At vi har en folkekirke, betyder ikke, at vi lukker øjnene for det dårlige, der er gjort i kristendommens navn gennem historien. Det betyder heller ikke, at der ikke er plads til andre end kristne i Danmark, eller at man ikke er rigtig dansk, hvis man ikke er kristen. Men hvis man ikke forstår kristendommens plads i Danmark, har man bare sværere ved at navigere i samfundet. Derfor siger jeg også: Hvis man kommer til Danmark, er det en god idé i at sætte sig lidt ind i kristendommens indflydelse på dansk historie, for så forstår man danskernes sindelag og værdier bedre.