Pjecen rummer inspiration fra "skoler, der har fundet mere ro end andre", forklarer Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Ideer fra skoler, der har fundet løsninger

"Undervisningen er i et vist omfang baseret på færdige undervisningsforløb som beskrevet i lærervejledningen til undervisningsmaterialet. Den enkelte lærer har frihed til at 'twiste' dette i forhold til egen klasse". Sådan lyder ét af de mange bud på, hvordan man får hverdagen til at hænge sammen i folkeskolen med mere undervisning og mindre forberedelse i en ny inspirationspjece.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen har udarbejdet inspirationmaterialet "Ny praksis i folkeskolen". Pjecen er blevet sendt ud til alle kommuner og skal give både skoleledelser og forvaltninger ideer til at tilrettelægge skoleåret og skoledagen efter folkeskolereformen og lærernes ændrede arbejdstid. 

Materialet bygger på praksis og erfaringer fra skoler, som på den ene eller anden måde er lykkedes med at ændre skolehverdagen. Materialet kommer blandt andet omkring planlægning af læringsforløb, organisering af skoledagen og nye elementer fra skolereformen som åben skole og lektiehjælp.

"Vi er gået ind i en ny virkelighed, og der skal nye tanker på banen, hvis vi skal i mål. Der er ikke en løsning, men mange, og her i inspirationsmaterialet peger vi på nogle skoler, hvor ledere og lærere siger, at det er lykkedes og faktisk går meget godt. Det er deres tanker, vi har samlet i katalog," siger formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Færdige undervisningsforløb og fleksible skemaer

Claus Hjortdal understreger, at inspirationsmaterialet ikke skal forstås som en manual, men inspiration fra "skoler, der har fundet mere ro end andre", hvor det er lykkedes at få tingene til at hænge sammen. Nogle kommuner har for eksempel udviklet færdige forløb til alle klasser og fag.

"Vi ved, der kan være travlt på skolerne, og færdigproducerede undervisningsforløb kræver ikke så meget forberedelsestid, så i perioder kan det være løsningen," siger Claus Hjortdal.

Ung lærer: Så lad os da få centralt styret undervisning

Kataloget beskæftiger sig også med anderledes måder at planlægge skoleskemaet og skoleåret. Der står blandt andet:

"Skolen arbejder med et fleksibelt skema, der lægges i afdelingen for en periode. Læringsmål og indhold er styrende for strukturerne - og ikke omvendt! Det traditionelle skoleskema, der udleveres en gang om året, er dermed afskaffet. Skoleåret er planlagt med 30 standarduger og 10 fordybelsesuger, hvilket er praktisk i forhold til lektioner af 60 minutter og i forhold til samarbejde med omverdenen".

Indflydelse er noget, man kan tage 

Claus Hjortdal mener ikke, det længere giver mening at planlægge skema for et helt år ad gangen, da der skal være plads til fleksibilitet. Han håber, lærere og ledere vil blive udfordret og inspireret af kataloget til at tænke nyt og kreativt omkring de udfordringer, der måtte være i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen.

Se linket til informationsmaterialet til højre. 

Læs mere

Her kan du læse inspirationsmaterialet Ny praksis ifolkeskolen.