Lille Olfert og ro i klassen 

MF Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører (DF) Nils Wedel, Cand pæd soc, PD i Social- & Specialpædagogik, Folkeskolelærer.

I Norge har den norske undervisningsminister Torbjørn Røe Isaksen sat sindene i kog og lagt sig ud med hele den pædagogiske stand, fordi han ønskede mere disciplin i skolerne og et opgør med den rødgrønne slaphedsskole. Han anbefalede blandt andet at fjerne mobiltelefonerne og låse døren for eleven, hvis denne kom for sent. Sidstnævnte kan måske være lidt drastisk, men Strenge Torbjørn, som han kaldes deroppe, har dog forstået en ting, og det er, at ro og rammer er særdeles praktisk foretagender og ikke fine teoretiske udredninger i et svært tilgængeligt sprog.  

I forbindelse med folkeskolereformen blev det vedtaget at sætte fokus på klasseledelse og ro i undervisningen, fordi ro, regler og rammer er vigtige for børnenes læring, og fordi undersøgelser gennem årene har vist, at både lærere, elever og forældre klager over støj og uro i undervisningen.  

Derfor foreslog Dansk Folkeparti støttet af Venstre og Konservative at gøre indsatsen mod uro til en central del af reformen.

Regeringspartierne bakkede op, og undervisningsminister Christine Antorini nedsatte efterfølgende en ekspertgruppe, der fik til opgave at beskrive eksisterende forskning om klasseledelse og at indsamle redskaber og metoder til at udvikle klasseledelse og til at skabe ro i folkeskolens klasser.

Vi havde begge set frem til arbejdet, men vi blev ærlig talt lidt skuffede, da vi så ekspertgruppens anbefalinger. De var alt for ukonkrete og teoretiske.  

Folkeskolen er et meget praksisnært og handlingsorienteret sted, hvor hverdagen bygger på professionelles aktive handling. Lærere og pædagoger arbejder for at skabe en god og udviklende dag for alle børnene. Derfor bør ekspertgruppers og andres bidrag også opstille konkrete forslag og rammer, som man ude på de enkelte skoler og i de enkelte klasser kan omsætte til konkrete tiltag. Hvordan dette kan ske, vil vi komme med et bud på i det følgende, men inden vil vi først gennemgå ekspertgruppens arbejde.  

Ekspertgruppen bestod af en række forskere fra Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU og enkelte praktikere fra blandt andet folkeskolen. Den satte sig tre mål.

Det første var at skabe overblik over viden om klasseledelse med fokus på ro, klasseledelse, inklusion og relationer. Dette lykkes fint i rapporten. Der er en god redegørelse for den evidensbaserede viden med henvisning til såvel John Hattie, Synlig Læring og Nordenbo m.fl, der alle skriver om betydningen af lærernes kompetencer, når der skal udøves klasseledelse.

For det andet ønskede ekspertgruppen at udarbejde anbefalinger til, hvordan klasseledelse udføres bedst muligt i praksis. I rapporten og i anbefalingerne arbejdes der i vid udstrækning teoretisk. Der er ganske få konkrete anbefalinger, og det understreges flere gange, at klasseledelse er noget, der tager sin form på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Det er derfor tvivlsomt, hvor stor vejledende værdi praksiseksemplerne har i forhold til hverdagen i folkeskolens normal- og specialklasser, som det er tiltænkt.

Til gengæld vil såvel rapporten, som ekspertgruppens anbefalinger være særdeles velegnet som litteratur på såvel lærer- som pædagoguddannelserne. 

For det tredje ønskede ekspertgruppen, at anbefalingerne skulle bidrage til skolers og kommuners arbejde med undervisningsmiljø, klasseledelse, undervisningsforstyrrende uro og inklusion.

Kommunerne hungrer mange steder efter en opbygning af deres skolers praksis. Dette skaber rapporten i et vist omfang mulighed for, men i meget ringe grad i forhold til klasseledelse og  ro i folkeskolen. 

I den nyeste viden om klasseledelse fremhæves det, at centrale elementer i en succesfuld klasseledelse er regelledelse, tydelighed, handling fra lærernes side, anerkendelse og den tydelige relation med klare forskelle i rollerne som lærer og elev. Regelledelse har stor betydning for lærerens succes med udøvelse af klasseledelse. Tydelige regler for opførslen i klassen er et af nøgleelementerne i klasseledelse.  Ved begyndelsen af skoleåret skal skolen og skoleledelsen derfor tydeligt fortælle eleverne, hvordan læreren forventer, de opfører sig. Dette gælder både eleverne indbyrdes og læreren og den enkelte elev imellem. Skolen og lærerteamet skal beslutte, hvad der er ønsket adfærd i klassen, og hvad der ikke er. Er hovedbeklædning, hættetrøjer, overtøj og lignende tilladt i undervisningstiden? Må man vippe på stolen i timerne? Må man tygge tyggegummi i timerne? Må man have mobiltelefon fremme i timerne? Hvilke rammer er der for brug af ipad i timerne? Hvordan agerer eleverne, når de kommer for sent? Må eleverne få før fri?  

Når lærerteamet udarbejder kontrakten for klasseledelse i klassen, skal indholdet afspejle de lokale forhold, hvilket helt givet vil variere fra egn til egn, ja endda fra klasse til klasse. 

Lærerteamets kontrakt for klasseledelse og ro i klassen skal begrunde, hvorfor de enkelte rammer, muligheder og begrænsninger er sat op i forhold til klasseledelse og ro i klassen. Kontrakten skal være et gensidigt forpligtende dokument, som den enkelte lærer i teamet og vikarer, der kommer ind i klassen, skal overholde. I kontrakten skal der i hovedform også beskrives, hvilke konsekvenser det skal have for den enkelte elev, hvis denne ikke opfører sig hensigtsmæssigt.  Sidst, men ikke mindst skal forældrene inddrages. I folkeskolereformen er forældreansvaret blevet skærpet, fordi det er et fælles ansvar for forældre og skole at have ro i undervisningen. 

Lille Olfert skal ganske enkelt have at vide hjemmefra, at han skal gøre, hvad lærerne og skolelederen siger. På første forældremøde i august-september skal forældrene præsenteres for deres medansvar i forhold til børnenes opførsel i skolen og for skolens forventning om, at de støtter skolen og lærerteamets ramme for klasseledelse og ro i klassen. 

Lærerteamet bør også lave en skriftlig aftale for nøglepunkter om deres adfærd i klassen. Denne aftale skal være et internt dokument, som alene er i teamets og skoleledelsens besiddelse. I dokumentet kan der for eksempel stå:

Læreren er i klassen om morgenen, når eleverne møder.

Lærerne samler altid op på lektionens indhold de sidste fem minutter af lektionen.

Læreren har skærpet opmærksomhed på en anerkendende tilgang til eleverne. 

Læreren fortæller eleverne tydeligt om rammerne.

Lærerne kommer til tiden til den enkelte lektion.  

Folkeskolen er som arbejdsplads i dag præget af megen dokumentation og mange planer. Kontrakten om ro og klasseledelse kan derfor let komme til at være endnu en administrativ byrde i den pædagogiske praksis. Det er derfor vigtigt, at begge dele bliver indført som et centralt krav.

Kontrakt og aftale kan laves på et teammøde over et par timer, eventuelt på grundlag af en skabelon, og vil frigøre store ressourcer i den pædagogiske og praktiske hverdag og vil styrke klasseledelse og skabe mere ro i klassen, hvilket vil skabe rum for mere læring og – lige så vigtigt større trivsel i klassen – og give et væsentligt bedre afsæt i forhold til den inkluderende praksis. 

Det er denne praktiske tilgang, der mangler i ekspertgruppens rapport og anbefaling. Det er ærgerligt, for det behøver faktisk ikke være så svært at lave en række konkrete anvisninger. Fx har Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef ved professionshøjskolen VIA, for fagbladet Folkeskolen observeret forskellige teknikker i brug, og hans konklusion er, at man med forholdsvis enkle metoder kan skabe ro i klassen. Læreren kan fx bruge en klokke, klappe i hænderne eller tælle ned fra 3, hvis der opstår uro.  

Det er afgørende for folkeskolens fremtid, at der atter hersker autoritet og ro i klasserne, for ellers vil børnene ikke blive dygtigere, sådan som reformen har som mål.