Det er for mig aldeles ubegribeligt at lærere og forældre finder sig i det psykiske overgreb på små børn i folkeskolen, som den nationale læsetest i foråret i 2. klasse må betegnes som. I 0. - og 1.klasse og i halvdelen af 2. klasse har vi som empatiske og ansvarlige dansklærere og børnehaveklasselærere gjort alt, hvad der var muligt for at indgyde de små lærevillige elever lyst til at lære at læse. Indsatsen har især taget sigte på de mellem 2 og 4 langsomme/svage læsere, som sidder i enhver klasse; og så lige pludselig bliver det, som jeg vil kalde læseindlæringens fortryllelse, fuldstændig brudt og ødelagt for de sagesløse elever af den nationale læsetest.Vi kan jo ikke beskytte de små elever mod den nederlagsfølelse, de alle føler, når de der foran skærmen oplever, at de ikke kan læse, hvad der står. Vi kan ikke beskytte forældrene mod at få Undervisningsministeriets brev hjem til middagsbordet, hvor der f.eks. står at deres dejlige lille dreng/pige har et resultat, som ligger en del under gennemsnittet på landsplan for elever på 2. klassetrin og det måske både i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Det er så demotiverende for børn og forældre, at det skriger til himlen, og ydermere er det totalt unødvendigt, da vi altid har taget læsetest på klasserne lige fra 0. klasse og fortalt forældre og elever, hvordan de kan arbejde i skolen og hjemme for at forbedre deres læsning, men på en måde så hverken elever eller forældre mister modet. Da jeg for første gang i 2012 blev tvunget til at udsætte min 2. klasse for dette overgreb, valgte jeg at sige farvel til folkeskolen efter 33 år som dansklærer. Mit ønske er, at lærerne i indskolingen skal nægte at tage denne ødelæggende og unødvendige test, og at forældrene i de skoler, hvor testen tages, skal holde eleverne hjemme fra skole den dag, der testes.