Debat

Spil gal!

Folkeskolereformen er finaneret af lærene - det går ud over elever med særlige behov.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Når der var for mange omkring mig i skolegården, fandt jeg bare en sten, gjorde mig gal og jagtede de andre elever, til jeg var alene. Så kom lærerne og skældte mig ud og sendte mig op på kontoret – det var et rart sted at sidde, for der kunne jeg passe mig selv”.

Dette fortæller en elev mig, jeg fik ud i min klasse her i januar. Skolen hun kom fra havde kastet håndklædet i ringen, de havde haft hende siden 0. klasse. Nu går hun i 2. klasse og havde praktiks talt ikke modtaget undervisning siden starten af 1. klasse.  Dagene var tilbragt isoleret på viceinspektørens kontor, eller der var blevet ringet hjem om de kunne hente hende. Pigen har i årene på skolen lært hvis hun spillede ”gal”, bliver hun fjernet fra de omgivelser hun ikke kunne navigere i og enten sendt hjem eller isoleret for sig selv på et kontor.

Efter hun startede på den specialskole jeg arbejder på, og hun blev inkluderet i vores fællesskab. Placeret i mindre rammer, oplevede voksne der så hende og havde en forståelse for de vanskeligheder hun har med i bagagen, og at der er mange forskellige måder at indgå i et fællesskab på, og give plads til forskellighederne samtidig med at have øje på fællesskabet. Kunne vi se vi havde med en godt begavet pige, de test vi har taget nationale som egne viste en pige der er alderssvarende og på vise punkter over niveau. Vi hører hjemmet fortælle, at for første gang har de en pige der vil i skole om morgenen og som laver lektier hjemme…

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg ser også i pigens papirer at der helt fra fødslen har været fokus på hende, i børnehaven havde hun også et specielt tilbud hvor hun indgik i mindre sammenhænge. Ved skolestart besluttes det så hun skal ind på en normal folkeskole, selvom børnehave og forældre har deres bekymringer. Altså alle lamper har siden fødslen blinket, og alligevel bliver hun placeret på en større folkeskole for at blive inkluderet. Målsætningen er jo 96 % af alle elever skal inkluderes 2015! Er hendes historie så enestående? Nej – det har jeg set før, og jeg kommer nok til at se det igen.

Folkeskolen er efter min mening slet ikke gearet til at løfte denne målsætning, da slæt ikke i sammenhæng med den reform som samtidig er blevet søsat. Man har gjort skoledagen længere, uden i samme forbindelse at øge antallet af lærer i skolen – med det til følge at bemandingen pr. elev er blevet dårligere. Lærerne er ganske godt fagligt klædt på til at modtage disse elever med specielle behov, resurserne er ikke til stede til at inkludere dem. Min oplevelse er at almenlærerne sørger for alle elever mødes, udvikler sig og lærer i fællesskab i et almenpædagogisk miljø. De har bare ikke resurserne/tiden til at lave og gennemføre fyldestgørende handleplaner for denne gruppe elever.

Om 2 år stopper regeringens tilskud til kommunerne at implementere reformen, så er der endnu færre resurser til at løfte opgaven med folkeskolereformen og inklusionen. Jeg er meget bekymret for hvad der så vil ske hvis der ikke findes midler, eller at barren for reformen bliver sænket. Ellers vil mit råd til de elever der skal inkluderes – spil gal!  

Powered by Labrador CMS