Nationale tærsk i anden klasse.

I fredags havde jeg, som dansklærer i anden klasse, bestilt tid til den obligatoriske "Nationale Test". Børnene var spændte, og ville gerne yde deres bedste ved computerne.

Jeg var ret chokeret, da jeg så, hvad mine elever skulle udsættes for denne formiddag. En del af testen handler om talemåder, som ikke normalt indgår i deres dagligdag. Derfor havde vi trænet på det med at "tage tyren ved hornene" og lignende, som man dog hører ind imellem, og som man har en chance for at gætte sig til. De blev eksempelvis om at vælge den rigtige forklaring blandt fire mulige på "at løbe sig en staver i livet". Jeg har aldrig hørt udtrykket, og har efterfølgende spurgt mine kolleger, men ingen kender det.

En anden opgavetype går ud på, at børnene skal "sætte to lodrette streger og således danne tre ord":

  "Slubrelæspendemuser" - hvor mange børn kender til at læspe, for slet ikke at tale om det bagerste ord "muser"?

Prøv selv at dele følgende "raspningfrankererater", "yderøskenoksede", og "løbesodskalperesskalkeskjul".  Er det i orden at servere den slags for børn i anden klasse?

En af teksterne var historisk og handlede om nogle " stabsofficerer, som blev fulgt af Edwards chaloner?

Børnenes ordforråd blev også testet.  De skulle vælge blandt fire muligheder forklaringer på fremmedord som "ekskurs", "pendant" og "palindrom". Eller de skulle kende til den eksotiske frugt "kumquat".

Jeg ved godt at testen er bygget op, så de dårligst funderede læsere bliver skånet ovenstående eksempler. Men de fleste elever oplevede et sandt bombardement af ord og vendinger, som er helt uden for selv de dygtigste børns referenceramme. Børnene blev frustrerede og undertegnede ligeså. Jeg er stadig så vred over, at vi i det daglige gør alt for at opmuntre eleverne til "at blive så dygtige, som de kan". Vi giver dem rimelige udfordringer.

Jeg forstår ikke, hvordan vi kan forsvare at udsætte børn for den slags, og savner selv ord, der dækker min frustration.