I øjeblikket er det frivilligt for skolerne, om de vil indføre det nye fag håndværk og design. Fra skoleåret 2016/17 er det obligatorisk. Og skolerne er allerede i fuld gang med at prøve forskellige kombinationsmuligheder af. Nogle steder bliver der kun undervist i håndværk og design, nogle steder skifter man mellem det nye og de gamle fag, nogle steder kombinerer man med madkundskab og andre steder med billedkunst. Og der bliver lavet mange spændende og kreative forløb med eleverne. Men det er ikke uden komplikationer. Og særlig sløjdlærerne gør opmærksom på, at meget går tabt i det nye fag.

I en lukket facebookgruppe for håndværk og design spørger en sløjdlærer, om han er den eneste, der savner sløjdfaget, og over 20 lærere understreger, at det er han bestemt ikke.

Brug for flere resurser, tid og bedre lokaler

Klaus Hansen, som er sløjdlærer på Nørre Alslev Skole på Falster, har en hel liste over ting, han savner i det nye fag:

"Som gammel sløjdlærer savner jeg stort set alt det, jeg - og eleverne - godt kunne lide. Jeg savner at kunne bibringe eleverne nogle håndværksmæssige færdigheder uden at skulle skele til hverken design eller håndarbejde. Jeg savner at kunne lade de elever, der netop elsker det, arbejde løs på en forudbestemt opgave, hvor de ikke behøver at bruge en masse krudt på den mere abstrakte designproces. Ofte er det de elever, der før stortrivedes i sløjd ved at kunne bruge deres kræfter uden den helt store abstraktionsproces, der nu kommer meget sent i gang, fordi de har så svært ved at tackle det der design-noget".

Han peger også på, at det er utilfredsstillende ikke at kunne stille en ordentlig arbejdsplads til rådighed for eleverne, som passer til forarbejdning af materialerne.

"Jeg savner i den grad gode ideer til eksemplariske forløb, der ligeværdigt inddrager både det hårde og det bløde materiale. Jeg savner i udpræget grad kompetence, hvis vi skal arbejde i relativt ukendte materialer. Jeg savner tid til at forberede/kvalificere mig ordentligt til at støtte eleverne, hvis de nu virkelig tager udfordringen om at designe alvorligt (hvilket jeg har til gode at opleve). Jeg frygter, at der på længere sigt vil ske en flugt af mandlige lærere fra faget med de følger, det nu engang vil have. Jeg savner resurser til at opbygge en ordentlig basissamling (samt overblik over, hvad den skal indeholde) og til at indkøbe relevant værktøj, når det er aktuelt".

Kirsten Büchner Kristoffersen fra Genner Skole i Aabenraa Kommune  er enig med Klaus Hansen

"Har netop i dag drøftet med min 'bløde' kollega udi gåndværk og design-faget, hvor unaturligt det er, at der altid skal være både hårde og bløde elementer i produkterne. Og ja, der skal dælme læres noget håndværk (både i hårde og bløde materialer) før man kan designe med succes".

Og Jesper Carlo Larsen fra Gyvelhøjskolen i Galten supplerer.

"Som rammerne er på min skole, står vi med en svær opgave: tre lærere til tre klasser pr. årgang på samme tid. Hvis der er lærerfravær, er udgangspunktet, at resten dækker årgangen. Ingen vikarer i faglokalerne. Vi roterer mellem tre værksteder, og jeg er i gang med mit andet undervisningsforløb siden august. Ikke just fagligt stimulerende".

Der er også muligheder i faget

Kombinationerne med billedkunst og madkundskab giver også udfordringer.

Kate Jørgensen fra Sophienborgskolen i Hillerød fortæller:

"På min skole samlæser vi tre fag - madkundskab, håndarbejde og sløjd. Jeg savner nok mest overblik: Hvor længe og på hvilke klassetrin skal eleverne have faget? Skal de tre fag fortsat samlæses? Bliver der udbudt valgfag? Og hvorfor skal vi egentlig have de 3 fag sammen? Når det et sagt, er jeg også optimistisk på fagets vegne. Det bliver (forhåbentligt) et mere synligt og stærkt fag med vægt på BÅDE design og håndværk. Men hele reformen er gået så stærkt, at HD-reformen er druknet lidt i alle de andre vigtige beslutninger. Så vi asfalterer lystigt, mens vi går - og hold op nogle varme fødder, man kan få!".

Kate Jørgensen er langt fra den eneste i debatten, der også kan se muligheder i faget. Kritikken synes ikke at gå på, at det nye fag ikke kan noget, det handler mere om, at der er meget, der går tabt.

Fagets succes afhænger af prioriteringer

Sløjdlærerforeningens formand Wisti Pedersen husker lærerne på, at undervisningsministeren har lovet, at det nye fag ikke er en spareøvelse, men en investering i den praktiske dimension i grundskolen. Han peger også på Rambøll-rapporten, som slår fast, at succesen ligger i synergien mellem de to gamle lærerfagligheder, og at skolelederne og forvaltninger skal tage deres ansvar for implementeringen alvorligt, hvis faget skal kunne fungere godt.

"Det er de lokale beslutningstagere, der med deres prioriteringer afgør, om faget lokalt kan blive en succes. Uden ordenlige værkstedsforhold til bearbejdelse af fagets primærmaterialer, en timesætning på mindst det vejledende timetal på otte lektioner, en kontrol af at valgfaget reelt bliver udbudt i ren form over to år i udskolingens, to lærere til en klasse, og fremfor alt en massiv faglig ajourføring af lærerne både håndværksmæssig og didaktisk, så kan faget ikke blive en succes landet over", siger Wisti Pedersen og fortsætter:

"Bliver denne investering i faget lokalt ikke fuldbragt, er det stik imod det grundlag, politikerne vedtog H&D-fagets oprettelse på, og grundskolen får ikke det løft af den praktiske dimension, som forligsparterne havde håbet på med indførelsen af H&D".

Brug for efteruddannelse

I Håndarbejdslærerforeningen er formand Hanni Eskildsen ked af snakken om, hvad der går tabt fra de gamle fag.

"Når et fag udvikler sig, så falder der jo ting bort. Eksempelvis var vævning en del af pensum, da jeg blev uddannet. Det er ligeså stille forsvundet i de mange redigeringer af faget. Men hvis jeg brænder for et bestemt område, så kan jeg jo bare tage det op alligevel".

Men når det er sagt, så mener hun, at der venter et vigtigt arbejde med at få efteruddannet lærerne til opgaven.  

"Jeg synes ikke, at ministeret kan være bekendt at indføre et nyt fag og så forvente, at vi selv står for al udviklingen. Der er rigtig mange, der mangler efteruddannelse. Og det er også derfor vi som faglige foreninger insisterer på, at man her til at begynde med, indtil der er nok uddannede, har to lærere på for at få begge fagligheder".