"Almenlæreren får sit fag til at leve, mens speciallæreren har fokus på, hvad det særlige er ved eleven. Men det er ikke sådan, at speciallæreren alene kender elevens funktionsnedsættelse, som det ellers ofte bliver tillagt speciallærere", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen til specialskolelederne.

Specialskoler kan styrke inklusionen med deres særlige kompetencer

Specialskoler skriger på at få lov til at rådgive om inklusion i almenskolen. Et forskningsprojekt kortlægger ligheder og forskelle mellem special- og almenlærere og ser på, hvad specialskoler kan bidrage med. Fordommen om, at speciallærere kun kan lægge strategier for enkeltelever holder ikke.

Publiceret

De otte projektskoler

  • Sporet i Hvidovre
  • Bornholms Heldagsskole
  • Nyborg Heldagsskole
  • Langagerskolen i Aarhus
  • Pilehaveskolen i Assens
  • Harløse Skole ved Hillerød
  • Kongevejsskolen i Allerød
  • Børn- og ungesekretariatet og Børnespecialcenter 2 iHolbæk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Almenskolerne har altid haft brug for specialpædagogisk hjælp, men kravet om øget inklusion gør behovet tydeligere. Derfor er der brug for at se på, hvordan man kan implementere specialskolernes kompetencer i det almene læringsmiljø.

Det er udgangspunktet for projektet "Udgående supportfunktion fra specialskolen", som lektor i specialpædagogik Lotte Hedegaard-Sørensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet gennemførte i efteråret 2014 sammen med kolleger fra Professionshøjskolen UCC i København og otte specialskoler med forskellige elevgrupper.

Speciallærer hjælper kolleger i folkeskolen med at skabe struktur i klassen

"Der er forskel på at undervise almene elever med undervisningsdifferentiering og på at undervise elever i læringsvanskeligheder. De sidste kræver kendskab til elevernes individuelle funktionsnedsættelser, men også til hvordan man får dem med i fælleskabet. Det er noget af det, speciallærere kan bidrage med, når elever skal inkluderes i almenskolen", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen, da hun fortalte om projektet på det årlige seminar i Skoleledernes faglige klub for ledere fra specialskoler, heldagsskoler, skoler med specialtilbud og dagbehandlingstilbud.

Handicapbegreb åbner for ny måde at tænke på

Specialskolerne skal gøre sig klart, hvad det er, de kan bidrage med i almenskolen, lød Lotte Hedegaard-Sørensens opfordring på seminaret på Gammel Avernæs.

"Man har i mange år sagt, at der er stor forskel på den viden, man trækker på i henholdsvis specialskolen og alemskolen: Mens speciallærere arbejder med strategier rettet mod den enkelte elev, sørger almenlærerne for, at alle elever mødes, udvikler sig og lærer i fællesskab i et almenpædagogisk miljø. Men når lærere arbejder med en broget gruppe elever i almenskolen, er de også nødt til at forholde sig til de individuelle børn".

Nye lærere mangler specialpædagogiske kompetencer

Lotte Hedegaard-Sørensen henviste til OECD, som i sit handicapbegreb skelner mellem funktionsnedsættelser og handicap. Det åbner for en ny måde at tænke på.

"Funktionsnedsættelsen er forholdsvis stabil, for uanset miljø holder man ikke op med at være hjerneskadet. Men lærere behøver ikke vide noget om en funktionsnedsættelse, når bare de ved, hvordan de underviser eleverne", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen.

To muligheder for at være til

Et handicap er socialt forankret, pointerede forskeren.

"Hvis jeg sidder i kørestol og vil på apoteket, er jeg handicappet, hvis der ikke er en rampe. Det samme menneske har altså to forskellige muligheder for at være til, og derfor er der en række ligheder mellem special- og almenlærere, når det drejer sig om inklusion".

Specialpædagogik har sejret sig ihjel

Begge lærere oplever et samspil mellem at undervise og tage hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. Derfor er deres kendskab til individet betydningsfuldt, for de skal begge kunne undervisningsdifferentiere.

"Kendskabet til forholdet mellem individet og fællesskabet er også vigtigt. Mange børn har brug for særlig opmærksomhed på grund af forhold, som kun har med dem at gøre, og det har begge lærertyper brug for at samarbejde med kollegerne om".

Speciallæreren ser ikke kun elevens funktionsnedsættelse

Der er også forskel på lærere fra special- og almenskoler. Som det blev udtrykt af en specialskole i projektet, så er almenlærere gode til at lave årsplaner, mens speciallærere er gode til handleplaner.

Nyuddanet lærer klædt på til inklusion

"Almenlæreren får sit fag til at leve, mens speciallæreren har fokus på, hvad det særlige er ved eleven. Men det er ikke sådan, at speciallæreren alene kender elevens funktionsnedsættelse, som det ellers ofte bliver tillagt speciallærere. Speciallæreren har et godt kendskab til elevens personlige, sociale og faglige sider", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen.

Det er ikke bare noget, specialskolerne siger, tilføjede hun.

"Det ligger dybt forankret i specialskolerne, at kendskabet til elevens forskellige sider er en forudsætning for, at eleven lærer noget. Risikoen er, at læreren ikke stiller særlig høje krav til eleven, men de fleste er optaget af, at eleven lærer noget", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen.

Speciallærere ser på, hvordan fællesskabet kan fungere

Speciallærere har en særlig kompetence i at arbejde med individuelle hensyn, samtidig med at de skal have fællesskabet til at fungere.

"Læreren kender både de barrierer, eleven møder i undervisningen, og hvordan barriererne kan håndteres. Der kan også være barrierer i omgivelserne som en manglende rampe. Det gælder om at reducere barriererne, inden de bliver ødelæggende for eleven. Derfor er det vigtigt at få beskrevet individet med flere nuancer. Kendskabet til elever med særlige forudsætninger i undervisningen kommer mere og mere i fokus i både specialskolen og almenskolen," konstaterede Lotte Hedegaard-Sørensen.

Kollegerne synes bare, jeg er sød

Der er en parathed blandt speciallærere til at møde eleverne som unikke individer, der ikke umiddelbart skal indordne sig efter et fast forståelse af, hvordan adfærden og kulturen skal være i et fællesskab, har forskeren iagttaget.

"I specialskolen er det ikke givet, at fællesskabet bliver, som man forventer, men så ser man på, hvordan man kan få det til at fungere. Det er en væsentlig kompetence".

Speciallærere kan analysere samspillet mellem eleverne

Specialskolerne har en lang tradition med at integrere forskning i udviklingen af undervisningen. Det er man nu i gang med i almenskolen i form af blandt andre AKT-lærere, læsevejledere og PPR i en ny, konsultativ rolle. Men speciallærernes forspring gør, at de i højere grad er parate til at diskutere deres undervisning.

Speciallærer efter forflyttelse: Min nye folkeskole passer til min opdragelse

"De har stor viden om, hvordan de analyserer samspillet mellem eleverne og deres deltagelse i undervisningen. Det skyldes, at de både ved noget om eleverne og om det at undervise dem. Det ved man ikke på samme måde i almenskolen", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen.

Almenlærere eglade for at få sparring af kolleger fra specialskoler

Ikke desto mindre er almenlærerne åbne for at lytte til speciallærere, når de kommer ud på almenskolerne.

Forflyttet speciallærer bruger kun sine erfaringer i begrænset grad

"Der kommer ikke bare endnu en konsulent. Almenlærerene oplever både, at speciallærerne ser andre elever end det inkluderede barn, og at de får ordentlig faglig sparring, fordi speciallærernes kompetencer er relevante for almenskolen. Almenskolen vil hellere høre jeres tanker end på PPR, som har en helt anden placering i kommunen", sagde Lotte Hedegaard-Sørensen til de cirka 40 skoleledere på seminaret.