I Faxe Kommune er er i gennemsnit 13,9 elever per lærer, mens Hivdovre Kommune har det laveste antal med 9,8 elever per lærer

13,9 elever per lærer i Faxe: Differentiering eller brandslukning?

"Det er en for lille smørklat til en alt for stor skive brød", mener en Faxe-lærer. Kommunen har landets højeste antal elever per lærer – og det giver udfordringer.

Publiceret
Der er mange konflikter og meget brandslukning i en klasse med ti elever, som alle har forskellige problematikker, fortæller Helene Vrangbæk Jensen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Faxe Kommune er der i gennemsnit 13,9 elever per lærer. Det er landets højeste antal - mere end to elever flere per lærer end gennemsnittet i Danmark. Og det kan mærkes, mener Helene Vrangbæk Jensen, lærer på Sofiendalskolen i Faxe. Hun har både en halv klasselærerfunktion i en specialklasse på mellemtrinnet og en fuld klasselærerfunktion i en 4. klasse og oplever ofte, at konflikter i specialklassen stjæler hendes forberedelse til 4. klassens undervisning.

"Der er mange konflikter og meget brandslukning i en klasse med ti elever, som alle har forskellige problematikker. Og hver gang, der er en konflikt, skal jeg bruge min forberedelsestid på at rapportere den. Derfor er jeg nogen gange nødt til at undervise min anden 4. klasse uden forberedelse", siger hun.

Når der knapt er tid til forberedelse, rammer det også kraftigt på differentieringen, mener Helene Vrangbæk Jensen. Det er ganske simpelt nødt til at nedprioriteres.

"Jeg har ikke mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes individuelle behov, når jeg ikke engang har tid til at forberede undervisningen. Det er en for lille smørklat til en alt for stor skive brød, simpelthen".

Hun efterspørger flere resurser til eleverne - især en pædagog til specialklassen står højt på ønskelisten, så der bliver mulighed for at gå en voksen fra, når en elev har det lidt svært. 

Det er svært at nå elevernes behov

Helle Plauborg er uddannet lærer og forsker i dag i klasseledelse og didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (DPU). Hun bakker op om Helene Vrangbæk Jensens oplevelse af, at differentieringen er svær. 

"Det er almindelig sund fornuft, at jo flere elever læreren står med, desto sværere bliver det for læreren at imødekomme alle elevernes individuelle forudsætninger", forklarer Helle Plauborg.

Hun pointerer dog, at den internationalt anerkendte skoleforsker John Hatties forskning viser, at klassestørrelsen ikke er det mest afgørende for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen. Der er mange andre parametre, der betyder langt mere - for eksempel feedback og lærer-elev-relationer. Alligevel er der ingen tvivl om, at antallet af elever per lærer gør en forskel, mener hun.

"Vi ved fra forskning, at det har en stor betydning, at eleverne føler sig set af læreren. Og det er klart, at det bliver sværere at give alle elever den oplevelse, jo flere elever der er til hver lærer", siger hun. 

Færre elever per lærer i Hvidovre

I Hvidovre Kommune findes et af landets laveste antal af elever per lærer - 9,8. Det overrasker kredsformand Flemming Ernst, som ikke umiddelbart kan genkende det billede fra kommunens folkeskoler. Han mener, det lave tal kan skyldes, at kommunen har en stor andel inkluderede elever i folkeskolen.

"Inklusionen har ikke været et spareprojekt i Hvidovre Kommune, så der er flyttet støttetimer med ind i folkeskolen sammen med andre inklusionsfremmende tiltag, og det påvirker formodentlig antallet af elever per lærer", siger han og fortsætter:

"Men jeg tror nu ikke, lærerne i Hvidovre Kommune af den grund har nemmere ved inklusionsopgaven end andre steder, for vi har samtidig en ret høj klassekvotient og relativt få penge per elev. Så der er helt klart udfordringer derude".