Debat

Selvevaluering med mentimeter.com

I forbindelse med et aktionslæringsforløb, har vi i teamet sat fokus på elevernes selvevaluering. Som platform har vi benyttet os af siden www.mentimeter.com.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

følge John Hatties forskning, har selvevaluering en af de største påvirkningsfaktorer på elevernes præstationer. Det lyder rigtig fint og det er noget vi lærere skal og gerne vil arbejde med. Men hvordan kan vi gøre det i praksis?

I mit skønne team har vi sat arbejdet med selvevaluering i system. Vi har valgt at benytte os af hjemmesiden www.mentimeter.com, som platform for vores arbejde. Det er en meget simpel side der er nem at gå til. Man opretter først en bruger, og så opretter man et spørgsmål inde på mentimeters dashboard, og så er man i gang. Når spørgsmålet er oprettet, kan eleverne gå ind på www.govote.at og indsætte den talkombination der hører til spørgsmålet. Eleverne kan nu svare på spørgsmålet. De har 140 tegn at gøre godt med, så det skal være præcist. Deres svar dukker løbende op på tavlen, så alle kan se dem.

Til det kommende forløb om penge/valuta, har jeg lavet tre spørgsmål på mentimeter:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

1.       Hvad er mit eget personlige mål for det kommende forløb?

2.       Hvordan vil jeg nå mit mål?

3.       Har jeg nået mit mål?

Jeg startede forløbet med spørgsmål 1. Deres egne personlige mål varierede meget, nogle havde blot til mål at skulle koncentrere sig, andre havde større mål for det kommende forløb. Vi tog en snak omkring hvilke mål de syntes var gode, og hvilke der var knap så gode. Selvfølgelig er der forskel på hvad eleverne kan præstere, men derfor kan man godt sætte gode mål. Diskussionen blev en øjenåbner for flere.

Derefter tog vi hul på spørgsmål nr. 2. Denne gang gik det ikke lige så hurtigt med at svare, eleverne havde indset at det ikke gjaldt om at blive hurtigt færdig, men derimod om at lave et fornuftigt svar. Målene bliver visuelle for alle. Vi tog igen en snak omkring deres svar. Hvilke svar var fornuftige, hvilke var fjollesvar osv. Enkelte elever ville gerne lave deres svar om, og det fik de lov til. Igen ledte svarene hen til en rigtig god diskussion.

Løbende igennem forløbet tog jeg deres svar til spørgsmål 1 og 2 frem på tavlen, for lige at minde eleverne om dem. En enkelt gang smed jeg den bare op på tavlen, en anden gang brugte vi fem-ti minutter på at gennemgå dem. Hvis nogle elever havde nået deres mål, kunne de lave et nyt for resten af forløbet. Det var der dog ikke så mange der gjorde, da de fleste svar gik på deres arbejdsindsats.

Sidste spørgsmål brugte jeg som afrunding på forløbet. Vi snakkede om deres svar og eleverne kom ind på, om de havde nået deres mål eller ej, og hvad det kunne skyldes.

Det var første gang vi arbejdede med selvevaluering på denne måde, men det er ikke sidste gang. Jeg glæder mig allerede til næste forløb, hvor eleverne kender metoden, og forhåbentligt er de blevet bedre til at sætte sig egne mål. Vi vil bruge deres ”resultater” fra spørgsmål 3, til at udarbejde nye mål.