"Vi er nået et resultat, som på mange måder kan sammenlignes med det resultat, vi opnåede på det kommunale område. Når jeg har anbefalet et ja på det kommunale område, så er det ikke bare for at undgå en konflikt. Så er det fordi jeg mener, at det resultat, vi nåede der, kan bruges til noget. Det mener jeg også på statens område", siger Anders Bondo Christensen. 

På de statslige underviserområder kunne de enkelte organisationer ikke umiddelbart komme igennem med en arbejdstidsaftale. Derfor besluttede parterne at lave en samlet forhandling. I den forhandling deltog de relevante foreningsformænd, blandt andre Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo og formændene for Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Sygeplejeråd. 

Overenskomstforlig for statens lærere

Rammer om arbejdstiden

Ligesom på det kommunale område blev parterne enige om et arbejdstidspapir. I arbejdstidspapiret bliver det understreget, at der er mulighed for at indgå lokale aftaler på statens underviserområder. Desuden er parterne enige om en række punkter med særlig vægt på forberedelsen, som kan bruges ved udmøntningen af Lov 409. 

Blandt andet skal skolelederen forholde sig til, at læreren har tid til forberedelse, og det bliver understreget, at der på skolerne og institutionerne skal ske en drøftelse af arbejdets tilrettelæggelse, og der skal ske en kvalificeret dialog om opgaveoversigten. Den planlagte forberedelsestid skal som udgangspunkt respekteres, og hvis læreren bliver bedt om at påtage sig en opgave i forberedelsestiden, skal lederen anvise, hvornår læreren så kan forberede undervisningen.

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen 

"Vi er nået meget af det samme på det statslige område, som på det kommunale. Det er blot formuleret på en anden måde", siger Anders Bondo.

 Er arbejdstidspapiret ligeså godt som på det kommunale område?

 "Mange af tingene er. Jeg kunne godt have tænkt mig, at det var formuleret i 15 punkter, som på det kommunale område. Det er det ikke. Det hænger sammen med, at vi skal kunne dække et større område. Men også sammen med, at der er kulturforskelle på den måde man laver aftaler på i de to forskellige steder", siger Anders Bondo og fremhæver især, at det at kunne indgå aftaler er beskrevet som en mulighed.

Anders Bondo mener, at papiret forpligter arbejdsgiverne.

 "Lige såvel som KL forpligter sig i forhold til at fremme det, der står i det kommunale papir, så gør Moderniseringsstyrelsen det samme. Det var også den fælles forståelse som vi forlod hinanden med", siger han og tilføjer; 

 "Der er nogle, der siger, det her er for løst formuleret. Det er jeg slet ikke enig i - det er konkret formuleret, og vi har opfølgningsdelen, som gør at vi får styr på, hvad det her papir ændrer ved den daglige arbejdstilrettelæggelse. Målsætningen er, at der skal være øget kvalitet i undervisningen, styrket social kapital og et bedre arbejdsmiljø. Hvis vi ikke når målene, så har vi som parter en forpligtelse til, at vi skal gøre noget andet ".

Tillidsrepræsentanten skal klædes på

Anders Bondo mener, at organisationerne står med et stort arbejde, hvis papiret for alvor skal få vægt på skolerne.

"Papiret stiller store krav for os som bestyrelser, men også ude på den enkelte skole. Derfor har vi en stor opgave i at understøtte tillidsrepræsentantens muligheder for at bruge det", siger Anders Bondo og fortæller, at kredsformændene i DLF allerede har begyndt det arbejde.

"7. april har vi et stort arrangement, hvor alle kredse er inviteret med det ene formål at tale om, hvordan kan vi sikre, at papiret både på det kommunale og det statslige område bliver et aktiv i forhold til vores fælles mål - nemlig at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for medlemmerne".

Svære forhandlinger

Foorhandlingerne på statens område var meget svære, fortæller Anders Bondo.

"I forhold til de signaler vi oplevede lige indtil den afsluttende forhandling, så er vi godt tilfredse med, at vi nåede i hus med det papir. Og vi er glade for, at alle organisationer på statsområdet deltog", siger Anders Bondo og fremhæver sosu-skolerne.

"På sosu-skolerne er der en række organisationer, hvis medlemmer arbejder på skolerne. Men vi var alle med til forhandlingerne. Så vil har en fælles forståelse for, at det her skal vi gå ud og bruge i fællesskab. Det er jeg rigtig glad for".

Statens lærere får kun generelle lønstigninger

På det kommunale område blev der ved de specielle forhandlinger sikret et løntrin til lærerne. Sådan er det ikke på statens område - her må lærere og undervisere nøjes med de generelle lønstigninger. 

4,4 procent mere i løn til statsansatte

"Jeg har stor forståelse for, at man bliver skuffet, hvis man sammenligner lønnen med det kommunale område. Problemet var, at der i det statslige forlig ikke var afsat penge til organisationernes forhandlinger, så vi havde simpelthen ikke nogen penge, vi kunne sætte i spil", siger Anders Bondo og siger, at det er en udfordring, at det stiller to medlemsgrupper forskelligt. 

"Det gør blandt andet, at vi må sætte alle sejl til, for at vores medlemmer på statens område også får del i den lokale lønudvikling. For en af grundene til, at der ikke er puljer til rådighed - er fordi reststigningen - altså den lønglidning, der er i spil, er større på statens område end på det kommunale. Det er vores opgave at sørge for, at vores medlemmer også får del i det", siger Anders Bondo og understreger, at reallønnen for lærere på statens område er sikret. 

"Købekraften for vores medlemmer bliver med meget, meget stor sandsynlighed større, når overenskomstperioden er slut, end den var, da den begyndte. Det har været vigtigt for os alle sammen på statens område. Vi har haft to overenskomstresultater, der var meget magre, og derfor har det været et stort fokus, at vi skulle mere end sikre reallønnen gennem den centrale aftale".

DLF's hovedbestyrelse anbefaler et ja

DLF's hovedbestyrelse mødtes i dag. Anbefalingen fra hovedbestyrelsen er, at medlemmerne stemmer ja til det samlede forlig på statens område. Nogle enkelte hovedstyrelsesmedlemmer undlod at stemme, men ingen stemte nej, fortæller Anders Bondo.