Den 16. februar indgik KL og LC forlig om Overenskomst 2015, som en enig hovedstyrelse i DLF opfordrer til at stemme JA til.

OK 13 og regeringsovergrebet gav med Lov 409 KL et guldæg, der satte DLF uden for døren og efterlod den enkelte kollega alene overfor sin skoleleder. Uden et loft over undervisningstiden og tid til forberedelse, kunne arbejdsbyrderne vælte ned over os uden mulighed for at udføre vores arbejde fagligt tilfredsstillende.

Forliget ændrer ikke på dette, fordi Lov 409 ved sit udløb den 31. marts 2015 fortsat vil være grundlaget for lærernes arbejdstid.  Forliget rummer en række bilag, som kan give TR mulighed for at drøfte arbejdstidens tilrettelæggelse mv.  Forliget giver også de lokale kredse og DLF mulighed for at følge op på skævheder i arbejdstidens tilrettelæggelse.  Men ingen af bilagene kan fagretslig behandles i tilfælde af uenighed. Det har KL gjort klart i et brev til landets borgmestre.

Enhedslistens Lærernetværk tror gerne, at DLF har opnået det optimale ad forhandlingens vej. Men et JA er samtidig et ja til at Lov 409 fortsætter frem til 2018, selvom Lov 409 ikke indgår direkte i afstemningen.

Ziegler smiler, for KL er kommet et skridt længere trimningen af den offentlige velfærd, så man uhindret kan presse mere arbejde ud af de ansatte.  Corydon kan gå til valg på at have en aftale med lærerne, som samtidig er i tråd med produktivitetskommissionens rapport.

At stemme NEJ er at vise sin utilfredshed. Den skal vi bringe med videre til den kommende valgkamp. 

Et NEJ-flertal vil åbne nye scenarier. DLF skal varsle strejke, og KL vil måske varsle lockout. Så vil der igen blive forhandlinger i Forligsinstitutionen, da strejken/lockouten kan udsættes to gange to uger.  Denne periode skal bruges til at styrke vores sammenhold og opbygge støtte og solidaritet fra andre faggrupper. Her kan der også komme et nyt forlig, så vi skal ud i en ny afstemning. Men konflikt er også en reel mulighed, selv det næppe er regeringens ønske så tæt på et valg.

Kan vi så vinde en sådan konflikt? Det er ikke sikkert, da et regeringsindgreb altid er muligt. Men vi kan gøre et forsøg, og vi foretrækker en situation, hvor vi og vores fagforening ikke accepterer Lov 409 som grundlaget. Det vil stille os i en stærkere position til at lave lokale aftaler i de næste tre år og fortsætte kampen ved OK-18.

Der er penge i Særlig Fond og vi har tillid til, at DLF også denne gang vil kunne håndtere en konflikt – så stem NEJ for at få ordentlige arbejdsvilkår og bevare en stærk fagforening.

Koordineringsgruppen, tirsdag den 3. marts 2015.