Debat

Dannelse, mad og medier – referat fra konference

Mejerforeningen afholdt konferencen: Om dannelse, mad og medier i den danske grundskole - Hvor er dannelsen på vej hen? på Axelborg, fredag den 27. februar. Nedenfor er et komprimeret referat, med de forbehold at det er baseret på egne noter, dog forsøgt gengivet så objektivt som muligt. God læsning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ordstyrer var Mette Walsted Vestergaard som også bød velkommen.

Dannelse og dansk skolepolitik

Af lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet (DPU):

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf §1:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

- blev spørgsmålet stillet: Hvor er disse ord henne i den aktuelle skoletænkning?

En tour de force, blandt andet med et historisk rids fra murens fald til nu, ideologiernes opløsning, til  introduktionen af visionen om Ny Nordisk Skole i efterskriftet fra bogen ”Uddannelse fra de mange – opskrift på en kulturrevolution” fra 2011, til Løkkes ”I have a dream” – hvor Luther omtalte frihedsrettigheder, talte Løkke om top 5 i PISA, bevægelsen fra det normative mod evidensen, dialoggruppen bag Ny Nordisk Skoles manifest – til ”Gør en god skole bedre”, hvor manifestet blev operationaliseret med dannelsesfrie mål, rent operationelt med operative måltal.

To forskellige stillingsannoncer blev sammenlignet for at anskueliggøre forskellen – den ene indeholdt en kombination af operationalisering og ”fluffy” HR-snak – mens den anden indeholdt ord fra formålsparagraffen.

Et spørgsmål blev stillet: Hvad er en dygtig elev? Fag er ikke længere fag, men læringsmarkører. Hvordan ved man, at man har gjort det godt nok? Ikke ved tests, men ved eksaminer, hvor lærer og elev mødes.

Paragraf 2 i folkeskolens formålsparagraf blev gennemgået, og analyseret i forhold til folkeskolereformen. Kommunerne driver ikke længere skole i forhold til formålsparagraffens ”§ 1” men deres ”herre” er nu PISA-listerne. De har mistet kontakten med folkeskolens formål.

Fra Goethe til Google. Eller: IT er yt

Af professor dr. Phil. Niels Ole Finnemann, Københavns Universitet:

Kerneforestillingen i det 21. århundrede, fra ”kosmos til kroppens indre”, er at digitalisering er i det hele, i bredden og dybden, i det den bygger nye funktioner og betydningslag ind over dét vi allerede har.

Vi kan se det ved lag på lag / integration af globale udviklingsstatistikker og den dynamiske visualisering. Et eksempel blev vist, bl.a. Googles NGram Viewer (metaviden).

Vi skal håndtere en eksponentiel vidensproduktion. Vi ”drukner” i informationer, hvis vi ikke begynder at behandle dem anderledes. Vi ”producerer selv data” alle sammen.

Det er ikke IT som sådan der har drevet udviklingen, men samfundet i form af digitalisering på flere områder, flere aktører, brugere til flere behov og flere genrer.

Der skabes flere og flere betydningslag, nye forståelser og paradigmer. Det nyeste er, for skolen, at computeren ikke længere er et redskab, computeren er medier, søgning og mønstergenkendelse.

De nye paradigmer og holdninger kræver diskussion og refleksion i skolerne.

Med udgangspunkt i en artikel fra Politiken ”Man skal bare ha’ den nyeste IT” blev anskueliggjort, at de løsninger som blev foreslået var baseret i IT-centrisme. Problemer skulle tilsyneladende løses med IT-kurser?

Problemet med dette var, at den faglige begrundelse var fraværende.

Hvad skal der til?

- Fagtonede IT lærere som meningsfyldt fornyer med afsæt i faget- Dobbeltkompetencer søge/analysere hos elever- Søgning/mønstergenkendelse og kropsbevægelse

Hidtil har læse, skrive, regne været nok – nu skal søgning efter mønstre og visualisering af fund være centralt. Børn skal ikke ”lære om IT” – det er YT. For der allerede IT i alt. Eleverne skal lære at kende forskel på en ting og den digitale repræsentation. Fra filosofisk standpunkt er der sket en bevægelse fra psykofysisk parallelisme til psykofysisk interaktionalisme.

Maddannelse som læringsoplukker

Af ph.d. seminarielektor, forfatter og fadder til skolemadsprojektet EAT, Helle Brønnum Carlsen:

Fokus i dannelsen ”At blive til nogen frem for noget”

Forskellige former for dannelse – fra oplysning, viden, kunstnerisk, ekspressiv, politisk, handlekompetence til selvdannelsen og den æstetiske dannelse ”hvad har jeg lyst til ….”.

To begreber blev nævnt:

Den ydre dannelse: Kundskaber i forhold til andres smag, takt & tone, dvs. den ”borgerlige dannelse”

Den indre dannelse: Den ”egentlige”, personlighedens dannelse, ”Bildung”

Hvis man ser på mad vil den ydre dannelse have fokus på det normative i sundhed, klima, at lave mere mad selv – er udefra givet.

Den indre dannelse handler om at turde være menneske, være subjektiv, overskride sig selv, vælge og tør vælge – smagens dannelse, selvindsigt ”hvad og hvorfor man finder noget ”interessant”, forståelse af lyst og motivation der driver én, æstetisk refleksivt menneskeforståelse.

En problematik i dag er, at folk er bange og usikre, forældre ”smitter børn” som bliver angste for kalorier og mad – for (over)vægt, for sukker, salmonella, for det usunde. Dette er en trussel mod ”at ville livet”. De ydre dannelsesrammer påvirker altså børn, sundhed skal ikke være krav.

Jf. Lars Henrik Schmidt introduceres MÅLTIDET som dét der

  • Etablerer
  • Individualitetsforsikrende
  • Individualitetsoverskridende

Måltidet indeholder underbegrebet ”Madmod” – ”Jeg tør måske …”

Maddannelse er derfor at kvalificere valget af mad, når vi køber det og når vi spiser det. Den skal derfor kvalificere dom- og dømmekraft – et reflekterende æstetisk og vælgende individ.

I Fælles Mål indgår ordene ”viden, lyst, handling, forpligtende praksis”.

Så er spørgsmålet – hvordan kvalificerer man i skolen?

Der skal tales til skønheden, det narrative, forførelsen (eksemplificeret ved Babettes gæstebud). I undervisningen skal viden gendigtes som æstetisk nydelse for MIG, den moralske holdning skal gendigtes som æstetisk nydelse for MIG. Som eksempel blev kål nævnt – først ved viden om dens sundhedsmæssige egenskaber, men senere ærefrygten over kåls betydning for, at vi overhovedet har kunne leve her, da kål indeholder C vitamin. Endelig, da hun fik velsmagende retter med kål var hun endelig solgt.

Viden er ikke tilfældig. Der indgår sæson, bæredygtighed, smag, håndværk og årstid. Madkundskab er unik.

For at kvalificere maddannelsen skal der etableres tryghed som modvægt mod det mangfoldige overvældende udvalg som betyder lukning. I fællesskaber tør barnet føle sig sikker og overskride sine grænser.

Fokus på at bruge faguddannede personer, afhænger af skoleledere. Der er stigende antal historier om at madkundskab ”fyldes op” af lærere for at få skemaet til at gå op. Ofte vil man gerne, men små budgetter og lukninger af skolekøkkener, nedslidning skaber en modsætning til visionen. Strukturen, virkeligheden og ressourcer passer ikke med intentionerne. Dette er et problem.

Det handler om prioritering. I mange kommuner indkøbes IT, kommunerne bør forpligtes på Fælles Mål og komme på banen, hvis dette ikke kan lade sig gøre.

En vision for måltidet på Vestre Skole

Af skoleleder Kristian Toft, Vestre Skole i Silkeborg:

Det vigtigste for fremtidens skole er ”Evnen til at lære” – især drenge demotiveres i løbet af skoletiden.

Forskellige prototyper af læringsrum blev præsenteret: Radio Sol (Radio for og af skoleelever), Fremtidens Læringsrum (samarbejde med partnere) og FabLab (Næste generation IT, bl.a. med 3D print) skal motivere eleverne op til 9. klasse.

Madvisionen er et varmt måltid mad i skolen hver dag. Etableres i samarbejde med partnere. Inspireret af ”efterskolemodellen” så eleverne i en periode i løbet af skoleåret beskæftiger sig med madkultur, dyrkning, produktion og indretning.

Der er en problematik jf. lovgivningen, da det anslås eleverne skal betale 20,- dagligt. Den skal ikke kunne vælges fra, men der skal være hensyntagen til social baggrund. Et videoklip viser Antorini rose tiltaget.

Planerne er i fuld gang, forældre er også involveret med byggeplaner, fundraising m.m.

Finnish Lessons 2.0:What can Denmark learn from educational change in Finland?

Af professor Pasi Sahlberg, Visiting professor ved Harvard University’s Graduate School of Education. Kommentar og spørgsmål fra Rektor for Metropol, Stefan Hermann

Der er stor forskel på Skandinavien og resten af verden.

Lærere har ”kun” 10-15% indflydelse på hvordan elever klarer sig. Der er langt flere faktorer i spil.

PISA viser kun kundskaber smalsporet, de giver ikke det fulde billede. Pasi ville ikke komme og slå på at Finland har verdens bedste skolesystem, men konstaterede at man i USA har svært ved at forstå, at gratis uddannelse uden fokus på PISA ranglisten samtidig viser et Finland som en topscorer i PISA. Danmark skal ikke gøre som Finland, vi har dog visse sammenfald.

I det nye årtusinde, siden år 2000 har der været fokus på PISA ranglister. Finland oplevede sig værende på en førsteplads i PISA læsning år 2000 og besluttede sig for ikke at gøre noget ved det, igen i år 2003 var Finland i top, man besluttede sig for at vente igen og år 2006 var Finland igen nr. 1. Da startede Pasi Sahlberg på ”Finnish Lesson” – hvad skaber en topplacering? Er der en særlig måde Finland tilgår uddannelse på, som er af betydning? Og hvorfor er de lavest placerede lande ikke rykket op?

Spørgsmålet blev stillet til salen – hvad forklarer Finlands succes?

Der kom flere bud, bl.a. læreres uddannelsesniveau, hvilket blev udfordret af Pasi selv, da lærere isoleret set kun har indflydelse på 10-15% af elevernes udbytte. Andre faktorer var frokost (under 2. verdenskrig besluttede man sig for at tilbyde sund frokost for at skabe stærke, sunde individer – efter krigen fortsatte man og serverer frokost hver dag), forældre respekterer skolen og ”forstyrrer ikke”.

Svaret på spørgsmålet angav Pasi som ”A succesful state” – altså, man må se på de faktorer der er udenom skolen! Både økonomiske faktorer, men også sociale faktorer – lighed, ligestilling, fattigdom, lykkeindex.

Systemerne ”udenom” skolen, socialpolitik, velfærdspolitik danner grundlaget for skolens resultater. Spørgsmålet om social arv som skolen skal løfte giver derfor ikke mening, da det ikke er ”skolen alene” men alt dét som understøtter skolens virke. Det handler om bæredygtig uddannelsespolitik.

I Finland er alle skoler ”gode”, der er specialiserede skoler (interesser, eks. science) og statsstøttede certificerede skoler (eksempelvis religiøst tilsnit). Men lovmæssigt er skole gratis for alle, uanset hvilken skoletilbud man vælger.

En anden vigtig faktor er ”Equity” – det vil sige skolesystemets evne til at løfte den sociale arv (igen, ikke kun skolen som sådan, men også de systemer der understøtter den). Her skelnede Pasi mellem Equity og Equality. Hvis den socioøkonomiske baggrund afgør hvor man havner uddannelsesmæssigt, er der dermed en ”lav equity”.

Pasi præsenterede en graf der viste sammenhæng mellem Equity og Excellence – det vil sige hvordan lande kunne placere sig i forhold til disse to variable. Det viste sig, at Danmark lå bagefter både USA, Storbritannien og Australien i Equity. Finland har tidligere også ligget lavt, men ligger i top nu.

Dette har man bl.a. gjort med ”positiv diskriminationsfaktor”, det vil sige skoler med en overvægt af elever med ekstra/særlige behov får flere penge, ligesom læger, psykologer m.m. er til rådighed i skoleregi.

Så – investering i ”Equity” er Danmarks udfordring!

Lærerens betydning: Pasi fortalte om sin niece Veera, der på trods af topkarakterer blev afvist på læreruddannelsen, da hun ikke havde den rigtige personlige motivation. Kun 800 ud af 8.500 årligt bliver optaget på uddannelsen, som er en master på 5-6 år (som dog minder en del om den danske læreruddannelse). Men der er stor forskel på søgning, på personlig motivation og respekt om uddannelsen.

Pasi aflivede en myte: En del tror, at det kun er de øverste top 10% fagligt, der bliver optaget. Det er ikke korrekt. Faktisk kommer 25% fra bunden, 25% fra toppen. Man har brug for folk fra ”hele skalaen” – det kan jo tænkes at folk med lave faglige resultater har særlige talenter og interesser indenfor sport, kunst, musik etc.

Hvad kan vi lære fra Finland?

- Det er en holdsport, systemerne skal hjælpe hinanden og der skal investeres i human og social kapital.

- Der skal være mere tillid, og mindre ansvarliggørelse via test.

- Der skal investeres i lærere og ledelse

Pasi så en problematik omkring autonomi og det selvledende. Sidste år havde skoleledere efterlyst mere autoritet til at lede. Lærerne: Jeg er autonom og selvledende. Eleverne: Jeg er autonom og selvledende. I Finland er det sådan, at når man siger ting skal gøres, så gøres de!

Så – hvad betyder ”leadership” i skolen? Udvikling af ledelse skal både ske på skolesystemniveau, ved hjælp af orkestreret ledelse, distribueret ledelse, som ikke er autoritær.

Pasi fortalte, at Finland også har sine ”udfordringer” – især med drenge og mente midlet var mere projektarbejde og væk fra ”røv til bænk” undervisning.

Stefan Hermann spurgte Pasi: Når vi taler den lave ”Equity i Danmark”, er det privat- og friskolernes skyld – er det Grundtvigs skyld? Pasi svarede, at når der er højt niveau af mulighed for skolevalg (offentlig og privat), falder Equity, når der er fokus på et godt offentligt skolevæsen, stiger Equity. Her fortalte Pasi også, at uanset skolevalg i Finland (offentlig, certificeret i Finland), faldt alle skoler ind under loven og skulle være gratis – staten havde netop sagsøgt en skole for at opkræve betaling.

Stefan Hermann spurgte Pasi: Hvordan med bevægelsen fra formål til måling? Pasi svarede: Måling er vigtig, men mange vigtige mål kan ikke måles – hvad med eksempelvis tolerance, empati – altså dannelsen. Hvis kun viden var vigtig kunne man lære sig selv det på grund af teknologien. Men alt det andet læres i skolen. Måling af output er problematisk.

Et spørgsmål fra salen til Pasi: Hvordan med den politiske, sociale og kulturelle tillid til skolen i Finland? Pasi svarede: Det har forældre ikke altid, i Finland er uddannelsen offentlig. Hvis den ikke var, ville forældre vælge privatskoler. Og det kan man ikke i Finland, da uddannelse skal være gratis.

Et spørgsmål fra salen: ”Alle” kan blive lærer i Danmark, hvordan er det i Finland? Pasi: Man foretager samtaler og interviews, afholder prøver, ser på samarbejdsevner. Næsten som ved jobsamtaler. Spørgsmålet er, hvordan man i Danmark og Sverige får flere til at vælge læreruddannelsen? Ifølge Pasi handler det om at inkludere ”moderne” bæredygtig management, uddannelsen trænger til modernisering.

Paneldiskussion: Hvordan kan vi styrke maddannelsen i skolen?

Med direktør for Københavns Madhus Anne Birgitte Agger/ABA, lektor Helle Brønnum Carlsen/HBC, skoleleder Kristian Toft/KT og repræsentanter for Venstre/V og Socialdemokratiet/S (jeg fik desværre ikke noteret deres navne).

Ordstyrer: Mette Walsted Vestergaard/MWV.

Helle Brønnum Carlsen lagde ud med et oplæg til en vision om maddannelse i folkeskolen.

MWV: Hvad siger I til den nye vision med reformen?

S: Vi er på vej, det er ikke umuligt, men der bliver mere og mere plads til muligheder. MWV: Hvilke? S: Hjemkundskab er eksempelvis ændret til madkundskab, hvilket jeg sætter stor pris på. MWV: Det kommer der vel ikke mere tid af, af den grund?

V: Som forælder lyder det rigtig godt med åben skole, eksempelvis besøg hos landmand og hos mejeri m.m.

MWV: Hvor skal maden komme fra, hjemmet eller skolen?

V: Frivilligt. Tidligere forsøg var ikke en succes (med indførsel af mad i institutionerne).

ABA: Prøv at besøge madskoler. Madordningen i daginstitutionerne var ikke en fiasko, 50% siger stadig ja, hvor kommunerne tilbyder mad af god kvalitet. Vi taler ikke om skolemad i dag. Håber, at det bliver indført.

KT: Visionen er fantastisk. Man bør lave forsøgsskoler for at teste det af, der er brug for politisk opbakning, og der skal opkræves penge under hensyntagen til det sociale sikkerhedsnet.

A: Ja, gratis skole men vi ser også betaling for mad på lejrskoler, så der kan måske åbnes op for det på skolerne også.

ABA: Det handler stadig om penge, der er brug for tilskud til de fattigste og ændring i Grundloven og en kompensation. Børnemad i institutionerne var ikke en fiasko. Tjek eksempelvis skolemad, på 90% af skolerne er det mad af dårlig kvalitet, eks. pizza-slices etc.

HBC: Mad skal helst køres via skat eller centralt, børn skal ikke have penge op af lommen.

V: Vi mener, der kræver folkelig opbakning, måske kan det iværksættes via frikommune forsøget?

ABA: Skolemad skal være gratis, det skal ikke diskuteres.

HBC: På næsten alle skoler nedprioriteres madkundskab, oplevet i forbindelse med besøg vedr. Forenklede Fælles Mål på skolerne.

S: Enig, der er intet i den nye folkeskolereform der forhindrer det.

V: Vi skal lade os inspirere af hinanden, der er forskellige forhold forskellige steder.

KT: JF. Sahlberg handler det også om at bryde den sociale arv pædagogisk og sundhedsmæssigt.

-- Mette Walsted Vestergaard afrundede debatten og takkede for deltagelsen. --

Som en krølle på halen:

Helt i konferencens ånd blev der serveret en lækker frokost – en sansemæssig oplevelse, i godt selskab.

Tak for en veltilrettelagt og spændende konference.

http://www.skolemaelk.dk/media/206963/mejeriforeningen_konferenceprogram_print_selv_2015.pdf

Powered by Labrador CMS