Debat

Endnu et nederlag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

OK15-resultatet blev bl.a. præsenteret på regionale TR-møder, og jeg deltog i et sådant på Axelborg i København.

Formanden oversolgte ikke resultatet - det skal han ha’!

Jeg er ikke i tvivl om, at ABC har gjort alt for at nå et så godt resultat som muligt - respekt for det. Nu kunne det have været tjenligt at vide, hvilket nærmere mandat Hovedstyrelsen, på grundlag af kongressens luftige kravopstilling, havde udstyret ABC med. Men resultatet må åbenbart have været godt nok til, at en enig Hovedstyrelse har tiltrådt det - og det kan undre, for hvad har vi opnået?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Bevares - vi har fået en lønstigning på nogle procent, men vel ikke større, end vi havde regnet med sammenholdt med, hvad de private forhandlede sig til.

Bevares - vi har fået lov til at afvikle 6. ferieuge som fridage, ligesom det øvrige arbejdsmarked.      

Men det var vel dét, set med vidvinklen på. Vi fik ikke en central arbejdstidsaftale, vi fik ikke lagt L409 i graven, tværtimod danner snigløbet fra 2013 stadig rammen om lærernes arbejdstid. VI har ikke fået de 300 millioner, som modparten stjal fra os i, da de afskaffede aldersreduktionen.

Til gengæld er der skrevet ind, at der kan laves lokale aftaler – ikke at der skal – og andre luftige formuleringer, som muligvis kan bruges, men der er meget kan og for lidt skal, så jeg ser ikke, at lærerstanden er hjulpet af denne aftale.  Hvis slige formuleringer skal have gang på jord, skal der være en tillid mellem parterne, og jeg oplever ikke, at denne er til stede efter udåden i 2013

Hvis vore forhandlere i Ballerup var kommet tilbage i Styrelsen med et lignende resultat, efter en kommunal forhandling, var det blevet fejet af bordet som ubrugeligt.

Jeg er oprigtig ked af, at vi ikke – i det mindste – gik i forligsen for at vise vores modpart, at de må komme med noget bedre, og måske skulle ABC have stoppet forhandlingerne, da han blev opmærksom på Corydons helt utidige indblanding.

Jeg stemmer nej.

Lars Nilsson

BLF

Powered by Labrador CMS