En burger blev dissekeret og ingredienserne diskuteret - især bæredygtighed.....

Dissektion af en burger – på tværs af naturfagene

12 Big Macs blev dissekeret i grupper, da NTS-Centeret holdt temadag om fællesfaglig fokus i naturfag som eksempel på en konkret undervisningsaktivitet koblet til en fællesfaglig problemstilling. Deltagerne prøvede også at finde færdigheds- og vidensmål til et undervisningsforløb.

Publiceret
Deltagerne skrev emner til undervisningsforløb på plancher i skolegården

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Emnerne for temadagen temadag var forenklede Fælles Mål, fællesfaglige fokusområder, fælles prøve i biologi, geografi og fysik/kemi samt et 2-årigt forsøg med en ekstra obligatorisk naturfaglig projektprøve. NTS-centeret er et national videnscenter for natur, teknik og sundhed. 

Flertal for tværfaglig naturfagsprøve

Som en konkret aktivitet i en udskolingsklasse fik hver gruppe udleveret en bakke med en burger i papkarton. Den var vel allerede nogle timer gammel, og gruppen skulle nu dissekere burgeren.

"Den består af tre gange luftbolle, to bøffer, en skive ost, to tynde skiver syltet agurk og noget dressing, som der sikkert kan være meget slemt i", lød en kommentar under dissektionen.

"Ja, men så er man vel også mæt i cirka 20 minutter", sagde en anden med et smil.

"Man kunne lave et sjovt samarbejde med hjemkundskab om at producere en sundere burger", lød en ide fra en gruppe.

"Tja, den består vel af proteiner, fedt, kulhydrater og eddikelage".

Deltagerne spurgte nysgerrigt efter, hvor de forskellige ingredienser mon kom fra.

"På et tidspunkt var det fremme, at kødet kom fra Argentina, hvor de fældede en masse regnskov for at dyrke billigt kød", sagde én.

Gruppen finder computeren frem og fandt McDonalds' hjemmeside, hvor et billede af sort/hvid-brogede køer toner frem.

"Det ligner idyl, at der er kort vej fra jord til bord", siger en lærer.

Det fremgår, at burgerkødet kommer fra fire-fem-årige malkekøer, er fra hele muskler - særligt forben - og at bøfferne er formet i Italien, frosset og sendt ud på markedet. Salaten kommer fra Sverige om sommeren og ellers fra Spanien og Tyskland.

"Den bliver vasket to gange i isvand i Helsingborg - hold da helt op", lyder det med forskellige kommentarer om bæredygtighed og resurseforbrug.

"Men det er en sjov hjemmeside, den kan man sagtens bruge".

Konsulent i NTS-Centeret Christina Frausing Binau samler op:

"Jeg tror, I er færdige med at snaske i burgeren. Vi har skrevet nogle spørgsmål op her, som eleverne kan se på. Nemlig hvor i verden ingredienserne kommer fra, om den form for fødevareforsyningssikkerhed er bæredygtig? Kødet kommer fra Italien, men mon køerne selv er gået herop? Man kan se på, om man med fordel kunne lade ingredienserne variere efter årstiden. Overvej hvilke tegn på læring, I vil kigge efter hos eleverne". 

Brainstorm-stafet

Deltagerne på temadagen blev præsenteret for plancher med færdigheds- og vidensmål i naturfagene. De talte om målpar og fik vejledning i at læse plancherne.

I løbet af de tre udskolingsår skal eleverne mindst igennem seks fællesfaglige forløb. Et bud her var: produktion, energiforsyning, drikkevandsforsyning, udledning af stoffer til atmosfæren, strålings indvirken på organismers levevilkår og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Seks gode bud, men der er også flere andre muligheder, som NTS-folkene understregede.

Lærerne blev sendt ud til lidt bevægelse i skolegården på Højdevangens Skole i København, der lagde lokaliteter til.

En planche med de seks forløb blev placeret i den ene side af gården, og overfor stod grupperne. En brainstorm-stafet tog form. Én ad gangen gik en lærer over og skrev et emne ud for et af forløbene. Plancherne blev fyldt med ord som økologi, GMO, kulstofkredsløb, nitrogenets kredsløb, affald er guld, vedvarende energi, geotermisk, mutationer, kalk, tur til Mars, vind, vejr, sol og palæontologi.

I grupperne blev de til problemstillinger: Hvad karakteriserer global opvarmning, og hvordan kan man mindske den globale opvarmning? Hvor kommer din iPad fra? Kan det passe, at du drikker dinosaurtis? Hvad er konsekvenserne af vores plastforbrug?

"Man kunne arbejde med, om man kan leve af insekter".

"Kød bliver en luksusvare i vores levetid", fastslog én.

"Ja, men så kan man vel få proteiner fra melormepulver, som man rører i sin omelet", lød buddet fra en anden.

Gruppen diskuterer den praktiske naturfagsprøve. En frygter, at den bliver guf for dem, der er vant til at arbejde selvstændigt men meget svær for de elever, der har faglige udfordringer.

 

Venter på udspil om fælles prøve

Deltagerne prøver også i grupper at udvikle deres eget fællesfaglige undervisningsforløb.

Der kom mange spørgsmål fra deltagerne, men svarene var færre. Der mangler stadig udmeldinger fra Undervisningsministeriet på den nye fælles prøve.

"Bliver den selvrettende udtræksprøve i fysik/kemi på 20 minutter eller på to timer?"

"Hvis man nu kobler sin klasse op på den lokale genbrugsstation, skal alle elever så have samme spørgsmål eller forskellige?"

"Angående den 2-årige forsøgsordning med naturfaglig projektopgave skal man så melde sig, søge eller bliver skoler udtrukket?"

"Og vil man så have to projektopgaver i stedet for én?"

"Vi ved, at den praktiske mundtlige prøve er frivillig i skoleåret 2015-16 og så bliver permanent fra 2016-17. Vi ved ikke, om der bliver en eller to projektopgaver, og vi ved endnu ikke, om man skal søge, melde sig eller bliver udtrukket til forsøgsordningen", svarede Christina Frausing Binau.

"Som praktiker er man jo altid fire skridt længere fremme med de praktiske ting, men vi må vente på at høre nærmere fra ministeriet".

Hun fortalte, at ministeriet i år vil komme med en analyse af, hvor meget naturfagene indgår i projektopgavens fag.

Powered by Labrador CMS