Faglig fordybelse og lektiehjælp, som blev indført med skolereformen, har fået en svær start, viser en ny undersøgelse.

Lektiecafeer taber de dygtige elever

Når lektiehjælp og faglig fordybelse er på skoleskemaet, kommer det sjældent de fagligt stærke elever til gavn. De fleste skoler retter deres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse mod de svageste elever, vurderer skolelederne i en ny rapport for Rådet for Børns Læring.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kun 27 procent af skolerne tilkendegiver, at lektiehjælp og faglig fordybelse udfordrer de fagligt stærke elever, mens det ser anderledes ud for de fagligt svage elever. Her angiver 66 procent af skolerne, at de fagligt udfordrede elever får støtte.

Tallene stammer fra den nye rapport 'Understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp i folkeskolen', som er udarbejdet af Rambøll for Formandsskabet for Rådet for Børns Læring. Formålet med rapporten var at undersøge, hvordan skolerne arbejder med de nye elementer fra skolereformen.

Ny rapport: Understøttende undervisning motiverer ikke eleverne

De nye elementer i skolereformen skal ellers være for at alle elever, også de dygtigste. "Tiden skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt svage elever," står der i en aftaletekst om folkeskolereformen.   

"Ambitionen med faglig fordybelse røg ud"

Flere skoler kritiserer i rapporten, at lektiehjælpen ikke er obligatorisk og derfor placeres i ydertimerne. På den måde er der risiko for, at lektiehjælp og faglige fordybelse opleves som "et appendiks uden kobling til den øvrige skoledag".

''Ambitionen med faglig fordybelse røg ud. Der er masser af potentialer, men ikke når vi tvinges til at lægge det, som vi lægger det, og det er frivilligt. Det er placeringen, der er den største udfordring. Både faglig fordybelse og understøttende undervisning bliver opslugt i skoledagen, hvis det bliver en succes, så det ikke ligger for sig selv i skemaet. Jeg håber, at det kan integreres på sigt," siger en skoleleder i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at ni ud af ti skoler "i høj grad lægger vægt på færdiggørelse af lektier" i faglig fordybelse og lektiehjælp, hvorimod talentforløb og lignende har langt lavere prioritering. Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Bjørn Hansen, har forståelse for, at det halter med at få lektiehjælp og faglig fordybelse til at være mere end lektielæsning.

"På grund af både skolereform og ny arbejdstid har der ikke været overskud til også at udvikle arbejdet omkring faglig fordybelse, derfor har mange skoler lagt fokus på lektielæsningen alene. Det er fint, at det er de fagligt svageste elever, der får støtte, da de naturligt har mest brug for hjælpen til lektierne. De fagligt stærke skal også udfordres, men det kan de sagtens blive i den daglige undervisning", siger han.

 

Antorini: Alt i reformen behøver ikke at være i gang samtidig

De ældre elever peger i rapporten på, at der mangler struktur og rammesætning i lektiecafeen. Især de fagligt stærke elever vil gerne have mere dialog med deres faglærere om, hvad de særligt skal fokusere på og arbejde med. De oplever, at det langt fra er alle elever, der magter det ansvar, der ligger i selv at organisere og styre tiden og indholdet i lektiecafeen.

Læs mere

Hent rapporten om understøttende undervisning og lektiehjælpher

Powered by Labrador CMS