Debat

Endnu mere nej tak til OK 15

...For mig at se, er det klart ikke en aktivitet, de skal have omlagt TR-tid for. Når man kalder sammen til stormøde, må det have et generelt fagpolitisk indhold.... MVH forvaltningschefen i Norddjurs..

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter en veloverstået præsentation af ABC ved de regionale tr møder, har jeg følgende kommentar. Jeg deltog i Herning, og det var 2. gang på kort tid. Jeg hører til i Grenaa, så det var små 4 timers transport med bilen fyldt hver gang, og så mødetid. Vores Kreds 134 havde gjort opmærksom på, at vi skulle huske at gøre opmærksom på at der var tale om omlagt TR tid til vores ledelse. Det har jeg selvfølgelig gjort, og i dag trak min leder så mig til side, og fortalte hvad forvaltningen havde svaret hende og andre ledelser, der var blevet mødt med dette krav. 

...For mig at se, er det klart ikke en aktivitet, de skal have omlagt TR-tid for. Når man kalder sammen til stormøde, må det have et generelt fagpolitisk indhold.... MVH forvaltningschefen i Norddjurs..

Se dette sætter gud hjælpe mig tingene i perspektiv for mig. Jeg forventes at bruge op til 10 timer af min tid på at tage til møder, som jeg af dlf forventes at deltage i, for at orientere mine kollegaer evt vejlede dem i den vanskelige OK proces, og så anderkendes det ikke for 5 øre af en forvaltning, der vel også skal udvise samarbejde og velvilje i hele samarbjdsprocessen. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er i mine øjne så sigende, at det papir, som bilaget udgør vil blive tolket af h... til, og som det bedst passer arbejdsgiverne, i alle fald ser det sådan ud her i Norddjurs. Kan jeg forvente at min forvaltning vil lærerne og folkeskolen det bedste, nej tænker jeg. Man bliver mødt med modstand og uvilje allerede fra start. Det er ærgerligt. Min mistro er desværre vagt, og derfor kan jeg kun anbefale, at man stemmer NEJ.

Med sørgelig hilsen 

Peter Albrechtsen

Powered by Labrador CMS