Nyt site hjælper lærere til kurser i udlandet

Det skal blive lettere for lærere og pædagoger at finde efteruddannelseskurser og samarbejdspartnere i Europa med en ny hjemmeside SchoolEducationGateway.eu.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjemmesiden SchoolEducationGateway.eu samler efteruddannelseskurser i Europa værktøjer til at søge samarbejdspartnere og indeholder eksempler på europæiske projekter inden for skolesektoren. Lærerne kan også læse om andres tidligere kursusforløb.

SchoolEducationGateway er en del af Europa-Kommissionens uddannelsesprogram Erasmus+, som giver tilskud til projekter og aktiviteter på tværs af uddannelsessektorer i Europa. Erasmus+ sætter fokus på temaer som at styrke lærergerningens profil, at takle for tidligt skolefrafald og at forbedre kvaliteten af førskoleundervisning. Man kan derfor også finde artikler, vejledninger eller nyheder om politiske initiativer på området på europæisk og nationalt niveau.

Guide: Sådan får du fingre i EU-millioner til din skole 

 

 

 

Læs mere

SchoolEducationGateway.eu.