Debat
Det stod skidt til i matematik!
Der har været fremlagt eksempler på store udsving i resultater i de nationale test i matematik - men disse udsving en endnu ikke bekræftet i stor skala. Nu udkommer der en rapport, der belyser disse problemer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Louise Voldby Beuchert og Anne Brink Nandrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet har udgivet rapporten: The Danish National Tests: A Practical Guide i november 2014.
Facebookgruppen SKOLE og FORÆLDRE har delt rapportens konklusioner - De citerer rapportens konklusioner:
"Lower test results are associated with low birth weight, special education needs and lower socioeconomic status as represented by parents’ logearnings and education."
"We interpret these findings as a preliminary validity test of the national tests as a valid predictor for future performance in the same way as the 9th grade exit examination marks."
Jeg blev nysgerrig på, hvordan disse forskere var nået frem til, at de nationale test er valide indikatorer, da min opfattelse af testene hidtil har været, at de ikke fungerer særlig godt.
http://pure.au.dk/portal/da/publications/the-danish-national-tests(9ca091c3-1d90-440b-84da-d5d32e155f38).html
Ser man på side 8 i dette ovennævnte PDF, så kan man se, at der er store udsving i testresultater på matematikområdet, når man ser på to testgange for samme elev. Disse udsving ligger ikke kun inden for de enkelte profilområder, som tidligere rapporteret, men også i det samlede resultat for den enkelte elev.
Rapportens udregninger er sandsynligvis sket ud fra testenes abstrakte logit-skala, og ikke ud fra den konkrete 100-skala, som skoler har adgang til. Dette betyder, at udsvingene i praksis sandsynligvis vil være betydeligt større, var udregningerne sket på resultater på 100-skalaen.
En anden detalje, der kan ses på side 8, er, at testene får mindre udsving i de profilområder, hvor det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt mange opgaver med høj sværhedsgrad - dvs læsning i 4, 6 og 8 klasse. Her bliver testresultatet, for en stor del af eleverne, udregnet ud fra, hvor stor en del af opgaverne, der er korrekt besvaret - ligesom i en almindelig ikke-adaptiv test.
Ser man på udsvingene mellem 2. og 4. klasse, så er der næsten samme udsving som på matematikområdet - sandsynligvis, fordi testene i 2. klasse har tilstrækkeligt mange svære opgaver til at fungere adaptivt for hovedparten af elevern, og dermed lider under det nuværende adaptive princips skavanker.
(Skrevet hurtigt pga tidspres, men jeg håber at kunne nå at komme på hjemmesiden, før Folkeskolen videreformidler rapportens ukritiske konklusioner…)
