Historie, samfundsfag og kristendomskundskab skal arbejde med nye prøveformer.

Forsøg med tværfaglig afgangsprøve vækker skepsis

De faglige foreninger frygter for udvanding af fagene når der i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 gennemføres et forsøg med fælles afgangsprøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forsøget forventes at omfatte cirka 100 skoler, hvoraf halvdelen af skolerne laver forsøg med fagkombinationen historie, samfundsfag og kristendomskundskab, og den anden halvdel laver forsøg med fagkombinationen historie og samfundsfag. Forsøget vil gælde for 9. klasse og formålet er blandt andet at vurdere, om en fremtidig styrkelse af det tværfaglige aspekt i folkeskolens 9.-klasseprøver er hensigtsmæssigt.

Falihos: Svært at se meningen

"Undervisningen i folkeskolen er fagopdelt, så der er det svært at se meningen med de tværfaglige prøver - det er altid problematisk at afvikle en prøve, der ikke modsvarer den forudgående undervisning. Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver det også en praktisk udfordring, at lærere ikke nødvendigvis har den samme klasse i alle tre fag. Det åbner en række spørgsmål, for eksempel hvem der skal vejlede og føre eleverne til prøven?" siger Falihos' formand Dennis Hornhave Jacobsen.

Men skepsissen er ikke kun af praktisk art: "Hvordan sikrer man sig, at fagenes individuelle DNA bliver tilgodeset? Der er sammenfald mellem enkelte målpar i for eksempel historie og samfundsfag, og nogen understøtter hinanden, men hvor der ikke er sammenfald, risikerer man, at koblingen bliver søgt og tværfagligheden mister fagligheden" siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Religionslærerforeningen: Bare vi ikke bliver klemt

I modsætning til Falihos er formand for Religionslærerforeningen, John Rydahl, ikke bekymret for den praktiske afvikling af fagenes undervisning eller selve den fælles afgangsprøve.

"Vi har jo fået besked i god til fra undervisningsministeriet, så det kan sagtens tænkes med i planlægningen", siger han.

Religionslærerforeningen er umiddelbart positiv overfor forsøget, fortæller formand John Rydahl. Også selv om der er fare for at kristendomskundskab bliver klemt og glemt.

"Kristendomskundskab har færre timer end historie og samfundsfag i 9. klasse og færre lærere, der har faget som linjefag. Derfor kan vi godt frygtem, at det bliver nedprioriteret i forhold til historie og samfundsfag, men vi synes, det er et spændende forsøg, og vi glæder os til at se resultaterne" .

John Rydahl forudser, at sammenkoblingen vil påvirke hvilke af kristendomkundskabs stofområder, der vil blive lagt vægt på i undervisningen.

"Nogle stofområder er sværere end andre at matche fagene imellem. Det er måske ikke helt let for læreren at se, hvordan salmer skal indgå i den tværfaglighed. Til gengæld kan et område som kirkehistorie få mere plads. Så jeg kan godt forestille mig at indholdet af undervisningen bliver præget af den tværfaglige afgangsprøve", siger John Rydahl og tilføjer at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

"Fagene skal jo ikke være statiske".

Velkommen til ny prøveform

Forsøget evalueres i skoleåret 2016/2017. Det vil indgå i evalueringsarbejdet, hvorvidt fagligheden i kan afprøves tilstrækkeligt ved en fælles prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Desuden vil det vil indgå i evalueringen om den fælles prøve bidrager til at styrke elevernes faglighed og motivation.