Det er en god idé også at inddrage forældrene i, hvad man har talt om med klassen, fortæller Bente Boserup, der er leder af Børnetelefonen.

Vigtigt at give plads til snak om terror

De børn, der hverken hjemme eller i skolen kan få svar på spørgsmål ovenpå terroraktionen risikerer at ende med at blive bange og drømme om de voldsomme begivenheder, fortæller Bente Boserup, der er leder af Børnetelefonen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan fortæller man 5.b om terror? Skal man overhovedet gøre det? Og hvordan opfatter børn det, når ikke bare det konkrete angreb fylder men også politibetjente med maskingeværer er rykket ind i gadebilledet.

"Det er vigtigt at give plads til, at det her snakker vi om. Det kan godt være, at der går en time med at det, men alle eleverne skal have mulighed for at tale om det. Nogle børn kommer fra et hjem, hvor man er vant til at tale om det, andre vil af misforstået hensyntagen beskytte børnene og lade være med at tale om det. Nogle vil have været inde på nettet og hørt fra andre og være bange for, hvad der mere kan ske i Danmark", siger Bente Boserup, der er leder af Børnetelefonen, som drives af Børns Vilkår - hun er i øvrigt oprindelig uddannet lærer.

 

Få fat i de vrede unge mænd

Fokus på fakta Hvis ikke snakken bliver taget i timen, hvor læreren kan være med til at moderere, vil eleverne tale sammen i frikvartererne, hvor de kan gøre hinanden bange.

"Tag snakken så faktuelt som muligt - derfor er det vigtigt, at man som lærer sætter sig ind i, hvad er det, der er foregået, hvad er fakta i det her? Hvad er det, der er sket? Så børnene får et realistisk billede af, hvad der er foregået. Fantasien overgår jo fakta med mange længder", siger Bente Boserup. Det handler om at fortælle præcist og samtidig være den voksne i samtalen.

"Fortæl dem så meget som muligt om det, man ved er sket. Samtidig med at man som voksen beskytter børnene. Det vil sige, man behøver ikke pensle det hele fuldstændig ud. Men det var jo en mand, som politiet fik fat i. Det er ikke sådan at der løber flere 100 mennesker rundt og skyder i gaderne", siger Bente Boserup.

»Vi skal tale med eleverne om terroren i Norge«

Send forældre-besked Hun mener i øvrigt også, at læreren efter en samtale med eleverne også kan inddrage forældrene.

"Hvis jeg havde brugt tid på at tale med en klasse, så ville jeg sende en besked til forældrene og fortælle dem, hvad vi havde talt om. Forældre er også meget usikre på, om de skal snakke med børnene, og hvor meget de skal snakke med dem", siger Bente Boserup.

Fantasien kører uden samtale Hun bemærker i øvrigt, at også det opskruede politiberedskab i sig selv kan give anledning til frygt hos børnene.

"Hvis man er på en skole i København, vil man opleve det som voldsomt at se betjente gå rundt med skarpladte maskinpistoler. Og der er det vigtigt at tale med børnene om, at det ikke nogen, der er ude på at skyde børnene, men nogen der passer på os", siger Bente Boserup.

På Børnetelefonen har de endnu ikke fået mange opringninger om weekendens terrorsag, men ved andre store negative begivenheder, har der været et mønster.

"Vi oplever, at de børn, der ikke bliver talt med, bliver så bange, at de ikke kan sove om natten og drømmer om det. Hvis de ikke får snakket om det derhjemme, eller har nogle gode lærere, de kan snakke med, så kører fantasien. Børn vil gerne have svar på spørgsmål, og det er os voksne, der kan give dem det", siger Bente Boserup.

Powered by Labrador CMS