Jeg har stået mutters alene i KL med det synspunkt, at KL burde lave en aftale med lærerne om arbejdstiden, forklarer Jesper Kiel

Enhedslisten i KL ville indgå central arbejdstidsaftale

Et enkelt medlem af KL's bestyrelse var klar til at følge DLF's krav om en central, bindende arbejdstidsaftale for lærerne. Men Enhedslistens enlige medlem Jesper Kiel stod helt alene.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har stået mutters alene i KL med det synspunkt, at KL burde lave en aftale med lærerne om arbejdstiden. Derfor blev der ikke nogen aftale med lærerne om arbejdstiden, det er jeg rigtig ærgerlig over. Der er et kæmpe behov for at sikre ordentlige forhold til at forberede undervisning", forklarer Jesper Kiel, som Enhedslistens repræsentant i KLs bestyrelse.

"Men jeg er glad for at det er lykkedes lærerne at få lavet et papir, hvor KL erkender, at der er problemer med tid til forberedelsen, manglende flexibilitet og uklare forhold omkring arbejdstiden. Det vil Enhedslisten bruge til at rejse forslag om aftaler lokalt ude i kommunerne", siger Jesper Kiel i en pressemeddelelse.