"Regeringen kan stadig nå at trække det her lovforslag tilbage – og så er alt fryd og gammen igen”, siger Alex Ahrendtsen (DF) om regeringens lovforslag, der skal gøre det muligt for kommunerne at oprette internationale grundskoler.

DF: Regeringen spiller hasard med folkeskolen

Regeringens lovforslag om internationale grundskoler har vakt røre i Dansk Folkeparti. Der er tale om et forligsbrud, mener MF’er Alex Ahrendtsen, og det kan efterlade folkeskolen i en sårbar position efter næste valg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen fremsatte et lovforslag torsdag d. 29. januar, der skal gøre det muligt for kommunerne at oprette internationale grundskoler. Det er de ikke glade for hos Dansk Folkeparti, og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen mener, at det er et klart brud på det folkeskoleforlig, der blev indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i foråret 2013 - ikke mindst fordi det var Dansk Folkeparti, der dengang fik pillet udspillet om de internationale grundskoler ud af forligsaftalen.

Lovforslag skal sikre internationale grundskoler

Hvad tænker du om lovforslaget om internationale grundskoler, når nu du tidligere har udtalt, at det ville være forligsbrud?

"Det er meget skuffende og bekymrende, at regeringen fremsætter det her lovforslag og dermed også opsiger skoleforliget. Det var en markant del af skoleforhandlingerne frem til maj 2013 og var en del af aftaleudkastet - og først i sidste øjeblik fik Dansk Folkeparti pillet det ud af forhandlingerne. Og det var også en af grundene til, at vi i sidste ende sagde ja til skoleforliget. Man giver og tager jo under sådan nogle forhandlinger. Derfor er vi nu kede af det på folkeskolens vegne, for vi havde lige lovet hinanden, at der skulle være ro omkring folkeskolen nu. Derfor var vi jo seks partier, der gik sammen om den folkeskolereform. Sådan er praksis jo på Christiansborg. Hvis regeringen eller oppositionen fremsætter beslutningsforslag eller lovforslag bagom forligsbelagt stof, så bliver forliget opsagt", skriver Alex Ahrendtsen i et skriftligt svar.

Regeringen og venstre er ikke enige i, at der er tale om forligsbrud. Burde det ikke være soleklart, om der er tale om forligsbrud eller ej?

"Jo, det burde det være. Men det er jo fordi, de ikke vil indrømme, at det er forligsbelagt stof, fordi de er så forhippet på at lave de her gratis internationale grundskoler, der kommer til at være i konkurrence med fri- og privatskoler. I et af høringssvarene står der, at en kommune kan lægge en kommunal international skole på en folkeskole, hvis der er ledige lokaler. I selve lovforslaget er der utallige henvisninger til folkeskoleloven, selve strukturen på de internationale skoler bliver de samme som folkeskolens - så selvfølgelig er det forligsbelagt stof".

DF: Internationale skoler er forligsbrud

Hvad mener du om, at regeringen og venstre ikke mener, at der er tale om forligsbrud?

"Det er de jo næsten nødt til at sige, i og med at de fremsætter lovforslaget. Men hvis de fulgte folketingets praksis, så vil de jo indrømme, at det her er forligsbelagt stof - og dermed forligsbrud. Da det kom op under vækstforhandlingerne, sagde Martin Henriksen (DF), at det var forligsbelagt stof, og det accepterede alle, inklusiv regeringen, hvorefter det blev taget ud".

Hvilke konsekvenser kommer det til at have, hvis der kommer internationale grundskoler?

"Det betyder jo, at efter valget står alle partier frit, fordi regeringen har opsagt forliget. Derfor kan vi også søge et nyt flertal og ændre på nogle ting i folkeskolen. De internationale grundskoler vil også skabe en ulige konkurrence. De internationale skoler findes allerede som fri- og privatskoler, hvor forældrene betaler for, at deres børn går der. Nu kan de gå der gratis, og det er ulige konkurrence. Derudover kommer det her jo til at blive taget fra folkeskolens midler i kommunerne, og folkeskolerne kæmper jo i forvejen med økonomien. Derfor forstår jeg virkelig ikke, at regeringen fremsætter det her lovforslag".

Lovforslag om internationale kommuneskoler i høring

Hvordan vil I i Dansk Folkeparti vise, at forliget er blevet brudt - får det nogle konsekvenser?

"Det får den konsekvens, at der bliver frit spil efter valget med hensyn til folkeskolen. Og der er da nogle ting, vi gerne vil kigge på, ligesom Konservative og Venstre nok også har. Så regeringen spiller hasard med forliget og med konsensus - og så risikerer de jo, at det, de har gennemført, bliver rullet tilbage. Så efter valget, hvor der forhåbentlig er et nyt flertal, vil vi gennemføre vores hovedpolitik på folkeskoleområdet, hvis det her lovforslag - og dermed et forligsbrud - bliver til noget. Regeringen kan stadig nå at trække det her lovforslag tilbage - og så er alt fryd og gammen igen", skriver Alex Ahrendtsen.

Overfor Politiken har undervisningsminister Christine Antorini forklaret, at hun ikke mener, der er tale om forligsbrud.

"De øvrige partier ønskede internationale skolersom en del af reformen. Det ønskede DF ikke. Derfor har vi ændret på forslaget, så det ikke bliver en del af folkeskoleloven. Vi har allerede en lov for frie og private skoler, og vi har et fortilfælde, hvor vi har lavet en særlig løsning. For eksempel Europaskolen, som nu er åbnet i Sydhavnen. Så vi læner os op ad en praksis i forhold at etablere sådanne særlige tilbud«, siger Christine Antorini til Politiken.