”Fra at have haft meget fokus på de svageste elever, kan vi nu også give opmærksomhed til dem, der kan nå videre”, siger lærer Marianne Wolter (tv), der er positivt indstillet over for at lade sine undervisning styre af læringsmål.

Lærere tester værktøj til målstyret undervisning

På Øster Farimagsgade Skole i København har man gennem tre år arbejdet med læringsmål. For nylig afprøvede en gruppe af skolens matematiklærere det digitale værktøj ’Målpilen’ – et redskab udviklet af forskere til tilrettelæggelsen af den målstyrede undervisning og følingen med elevernes fremskridt.

Publiceret

Mål og tegn på læring

Et eksempel

En elev på mellemtrinnet kan på niveau 1 oversætte helt enklebrøker til procenttal. På niveau 2 kan eleven oversætte mellem brøkog procenttal i flere tilfælde, mens en elev på niveau 3 kanversionere mellem brøker og procenttal i alle tilfælde.

Målpilen er designet sådan, at man kan hente kompetence-,videns- og færdighedsmålene fra de nye Fælles Mål ind på den side,hvor man som lærer udarbejder læringsmål, tegn på læring ogdertilhørende undervisningsforløb/aktivitet.    

Skoler, der tester Målpilen

Hellerup Skole, Gentofte

Hammerum Skole, Herning

Øster Farimagsgade Skole, København Ø

Husum Skole, Brønshøj, København

Højmeskolen, Odense

Voerladegård Skole, Skanderborg

Parkskolen, Struer

Skodborg Skole, Vejen

Gåsetårnsskolen, Vordingborg

 

Om demonstrations-skoleforsøgene

Som led i regeringens og KL's fokus på at styrke anvendelsen afit i folkeskolen blev der igangsat en række udviklingsprojekter meddemonstrationsskoleforsøg.

I efteråret 2013 blev der igangsat fire projekter.

I august 2014 igangsattes det femte, der bl.a. indbefatterudviklingen og afprøvningen af Målpilen.

Der er i alt afsat 32 millioner kroner til de femdemonstrationsskoleforsøg. Midlerne er en del af de 500 millionerkroner, der er afsat til øget anvendelse af it i folkeskolen iperioden 2012-2017.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Marianne Wolter, Malika Kerroumi og Dan Ib Madsen er alle matematiklærere på 9.årgang på Øster Farimagsgade Skole i København. Sammen med en lille gruppe af deres kollegaer fra mellemtrinnet og indskolingen, deltog de i forrige uge i den første af i alt syv workshops, der skal give forskerne bag det digitale værktøj Målpilen en feedback fra praksis. For spørgsmålet er, om værktøjet, der er udviklet til at støtte lærerne i tilrettelæggelsen af deres undervisning ud fra de nye Fælles Mål, overhovedet giver mening for dem, der skal bruge det - og ikke mindst for eleverne, der i visionen skal kunne estimere og evaluere sig selv i forhold til de opstillede læringsmål.

Lektor: Læreren er klogere end målværktøjet  

Lærerne på Øster Farimagsgade Skole har i tre år arbejdet med læringsmål og er umiddelbart begejstrede for udsigten til et værktøj, der kan støtte dem i deres planlægning og give bedre føling med, hvor langt eleverne rykker sig. 

Lærer Dan Ib Madsen kan imidlertid blive i tvivl om, hvor meget tid der reelt vil være til rådighed i hverdagen, dels til at formulere tegn på læring inden for hvert læringsmål, dels til at holde øje med og notere hver enkelt elevs progression i målværktøjet, såfremt al undervisning skal gennemføres i Målpilen.

Hans kollega Malika Kerroumi har imidlertid erfaret, at arbejdet med læringsmål giver hende mere ro som underviser, og hun er derfor optimistisk i forhold til at lære at bruge Målpilen.

"Det har faktisk gjort mit arbejde nemmere, at jeg fra start har overblik over, hvor vi skal hen. Jeg kan koncentrere mig om målene, plukke fra lærebøgerne og springe nogle sider over, hvis de ikke går i den retning", siger hun.

Marianne Wolter, der også underviser i matematik, kan også berolige Dan Ib Madsen, hvad angår tiden til at nå rundt og evaluere alle 25 elever i klassen på hvert enkelt læringsmål.

"Det er selvfølgelig urealistisk, at læreren skal nå at evaluere alle hver gang. Eleverne skal lære at vurdere sig selv og så kan jeg som lærer kigge på deres evalueringer indimellem", pointerer hun. 

Forskellige elevplansværktøjer afprøves i København

Vision: Eleverne skal også måle sig selv

Målpilen er indtil videre kun udviklet som prototype til afprøvning på de såkaldte demonstrationsskoler, hvoraf Øster Farimagsgade Skole er en af ni. Lærernes drøftelser af værktøjet følges af lektor ved læreruddannelsen Zahle Thomas Kaas og underviser ved læreruddannelsen på Fyn Mette Dreier Hjelmborg, der melder tilbage til udviklerne med relevante justeringer.

 En ting, der muligvis er behov for justering af, er Målpilens elevdel.

I 9.klasse var eleverne positive, da Marianne Wolter forleden fortalte dem om værktøjet og hvordan både hun og eleverne selv vil kunne gå ind og vurdere, hvor langt de er på vejen hen mod et givent læringsmål. Eleverne i niende synes, det er fedt, hvis det kan blive mere synligt, hvad de skal lære, fordi det afstresser dem op til eksamenen, fortæller Marianne Wolter. Men at bede yngre elever estimere og evaluere sig selv er naturligvis anderledes udfordrende.

Matematiklærerne i indskolingen og på mellemtrinnet giver da også udtryk for, at de er usikre på, hvordan de får formuleret nogle niveauer og tegn på læring, som elever i 1. og 3. klasse kan forstå.  

I de tilfælde, hvor eleverne endnu ikke kan læse, er en tegning af målet måske det bedste bud på en løsning.

 

 

Se video af, hvordan et undervisningsforløb planlægges i Målpilen:  

Synlig læring vs. test

På et lærermøde op til workshoppen taler gruppen af matematiklærere om, hvordan læringsmål og synlig læring i deres optik adskiller sig væsentligt fra test og hierarkisering af eleverne. Der er bred enighed i lærerkollegiet om, at eleverne ikke konkurrerer med hinanden, men med sig selv, når de forholder sig til, hvad de har lært og hvad de endnu mangler at få styr på.

Sådan kan du lave målstyret undervisning i dansk

Det er en force ved Målpilen, at hver elev sidder med sin egen pil på skærmen og dermed har sine egne mål, mener Marianne Wolter.

"Fra at have haft meget fokus på de svageste elever, kan vi nu også give opmærksomhed til dem, der kan nå videre", siger hun.     

Lærerne taler også om at lade Målpilen være udgangspunktet for - eller i hvert fald et emne til - skole-hjem-samtalerne i fremtiden. Derfor overvejer de også at invitere repræsentanter fra skolebestyrelsen med til en af de kommende afprøvninger af Målpilen, der løber til og med april, ligesom det kunne være relevant at høre eleverne, hvad de synes.

Det er lektor ved Nationalt videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, Marie Falkesgaard Slot, der sammen med professor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet, står bag udviklingen af Målpilen. Sammen leder de den projektgruppe under Undervisningsministeriet og KL's demonstrationsskoleforsøg, der undersøger en digital understøttelse af læringsmål. 

Powered by Labrador CMS