Psykologer advarer mod at gå uden om PPR

Det vækker langt fra begejstring blandt psykologer, at det skal være muligt at henvise elever til specialundervisning i enkelte fag uden medvirken af PPR. De frygter for kvaliteten i tilbuddene til eleverne og ser også en fare for social slagside.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Bertel Haarder har som led i afbureaukratiseringen af folkeskolen foreslået, at skolelederen skal kunne gå uden om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, når han og forældrene er enige om, at en elev har brug for specialundervisning i et enkelt fag. Både Dansk Psykolog Forening og Landssamråd for PPR-chefer advarer imod forslaget.

"Begrundelsen for forslaget er, at skolelederen kan iværksætte specialundervisning 'uden unødig forsinkelse'. Men det hviler på et ganske stort ukendskab til praksis på skolerne. De planlægger typisk deres timer til specialundervisning i tre-fire perioder hen over året. Det vil sjældent være muligt at iværksætte specialundervisning uden for disse terminer. Desuden råder de færreste skoler over ubenyttede timer til specialundervisning, der hurtigt kan sættes ind", skriver Bjarne Nielsen, formand for Landssamrådet for PPR-chefer i foreningens høringssvar.

Speciallærere har begrænsede muligheder

Ifølge forslaget skal henvisningen til specialundervisning i konkrete fag ske på grundlag af en faglig udredning fra speciallærerne. Men uanset hvem der skal stå for opgaven, tager det tid at løse den.

"PPR's medarbejdere bruger al deres tid på faglig udredning og rådgivning og konsultativ medvirken, og de repræsenterer en langt bredere faglighed end speciallærere, som næsten udelukkende underviser. Dermed har de begrænsede muligheder for at udvikle en vifte af udredningsmåder", argumenterer Bjarne Nielsen.

Dertil kommer, at elever, der har vanskeligt ved at følge undervisningen i et i fag, ofte også har sociale og følelsesmæssige problemer, tilføjer han.

"Sikkerheden for, at der bliver foretaget en tilstrækkelig og relevant faglig udredning for den enkelte elev, vil uundgåeligt blive svækket", siger Bjarne Nielsen og peger også på, at elever, der har lettere vanskeligheder i skolen, ikke skal henvises til specialundervisning.

"Deres behov skal tilgodeses af udviklingen af skolen og den almindelige undervisning", mener Bjarne Nielsen.

Behovet vil gradvist forsvinde

Heller ikke Dansk Psykolog Forening ser nogen grund til at ændre folkeskoleloven på dette punkt for at opnå større smidighed. Forebyggende og foregribende indsatser i den almene undervisning vil nemlig gradvist mindske antallet af børn, der henvises til individuel specialundervisning, lyder argumentet fra foreningens næstformand, Rie Nielsen.

I de tilfælde, hvor individuel specialundervisning fortsat er det mest hensigtsmæssige, er det afgørende for kvaliteten af tilbuddet, at såvel psykologen som andre relevante faggrupper deltager i vurderingen af elevens vanskeligheder og behov, mener hun.

Dansk Psykolog Forening ser også en fare i, at den samme person, nemlig skolelederen, vurderer elevens behov og også skal prioritere tildelingen af skolens midler.

"Vi antager, at den enkelte skoleleder som udgangspunkt vil inddrage PPR, når det er nødvendigt. Men med decentralisering af midlerne vil der opstå situationer, hvor skolelederen vil være underlagt en økonomisk prioritering af helhedssynet på skolen. Her kan børn med særlige behov komme i anden række", skriver Rie Nielsen i høringssvaret.

Fare for social slagside

Psykologforeningen ser også en fare for social slagside, fordi resursestærke forældre vil have bedre overblik over, hvornår deres barns vanskeligheder kræver inddragelse af PPR.

"Det modvirker intentionen om at lade børn af samfundets udsatte forældre få optimale vilkår for at bryde en social arv", pointerer Rie Nielsen.

Bjarne Nielsen fra PPR-cheferne foreslår, at Bertel Haarder (V) trækker forslaget tilbage og i stedet sørger for en grundig analyse af dilemmaer og problemer i folkeskolens specialpædagogiske bistand, så man samtidig får gjort krav og forventninger til PPR's rolle i folkeskolens udvikling tydelige.

"Det er fortsat nødvendigt, at reglerne om specialundervisning understreger den enkelte elevs ubetingede ret til en kvalificeret tilpasset undervisning baseret på den nødvendige faglige udredning fra PPR", understreger Bjarne Nielsen.

Lovforslagets ordlyd

Ifølge forslaget skal der sættes følgende ordlyd ind som andet punkt i folkeskolelovens paragraf 12, stk. 2:

"Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt og eleven og forældrene er enige heri".