Det handler om forandringsledelse, at lave en kulturændring - og så at forankre det, sagde Skoleledernes formand Claus Hjortdal i paneldebatten. Her sammen med Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, skolechef i Aarhus Ole Kiil Jacobsen, skoleleder på N.J. Fjordsgades skole Jette Bjørn Hansen og Camilla Wang, dekan på Metropol

Konference: Skoleledelse skal tænkes strategisk og målstyret

En pulje på i alt 60 millioner kroner er afsat til kompetenceløft af skoleledere i årene 2013-15 som led i folkeskolereformen. Og der er nu 40 millioner kroner tilbage til at arbejde indenfor de syv ledelsesfelter, der i dag blev præsenteret på konferencen ”Morgendagens ledelse af folkeskolen”.

Publiceret

De syv ledelsesfelter

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af strategi og forandringsprocesser

Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolensundervisning

Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling

Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde

Ledelse af trivsel, motivation og engagement

Ledelse af den åbne skole

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Er 60 millioner kroner mange penge?", spurgte Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, da han sad i panelet på ledelseskonferencen på professionshøjskolen Metropol i København. "Det er op til os. Hvis vi deler de resterende 40 millioner kroner ud på alle skoleledere i landet, så er det ikke meget. Men det er en begyndelse, og der skal flere penge til, for det handler om kompetenceudvikling både til skoleledere og til pædagogiske ledere".

"Det handler om forandringsledelse, at kunne flytte noget, lave en kulturforandring - og så handler det om forankring. Vi skal sikre, at der sker en blivende og vedvarende forandring. Det er et proces, der kommer til at tage flere år, så det er et spørgsmål om ildhu og om kommunikation. Vi skal fortælle, hvad vi gør. Hvis fokus skal være på elevernes læring, så er det også det fokus ledelsen skal have", sagde Claus Hjortdal.

 

Hold fast i målene

De syv ledelsesfelter er opstillet af Styregruppen for Skoleledelse, der består af Undervisningsministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og det Nationale Dialogforum for Skoleledelse, som består af vidensmiljøer og udbydere af kompetenceudvikling.

"Vi skal holde fast i målene", understregede Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

"Vi skal ikke have en myriade af nye mål, men holde fast i de mål, vi nu har opstillet. Skolelederne skal have mulighed for at spørge os om vores ledelse, og de skal fortælle os, hvad de har brug for, at vi gør".

Han opfordrede til dialog og sagde, at man også skal finde ud af at begrænse sig. Det handler ikke om hurtigt at lave samarbejdsaftaler med de lokale idrætsforeninger eller med andre.

"Jeg tror, alle er blevet overvældet af reformens første måneder. Nu skal vi finde ud af, hvad der egentlig er brug for".

 

På vej mod målene

Det var dekan på Metropol Camilla Wang, der præsenterede de syv ledelsesfelter (se boks). Hun er medlem af Det Nationale Dialogforum for Skoleledelse.

Hun fortalte, at der til hvert ledelsesfelt findes kompetence- , videns- og færdighedsmål.

"Vi har nogle mål, og skolerne skal tænke sig selv mere strategiske. Når man har mål, så er det jo, fordi vi ikke allerede er dér i dag".

Camilla Wang sagde, at det handler om at få en national retning i uddannelsen af skolelederne. Men at man ikke må se de syv ledelsesfelter som syv kompetencemål til en ny professionsuddannelse.

"Vi skal ikke det samme. Det vil være forskelligt, hvor vi skal sætte fokus på de enkelte skoler. Og vi ser gerne kompetenceudviklingen foregår ude på skolerne".

 

Grib det rum, der er

Konferencen blev indledt af undervisningsminister Christine Antorini, der talte om, at folkeskolereformen er en læringsreform for børnene. Og at der er mange veje til at nå til målet.

"Reformprojekterne hviler på en kerne af kendt stof. Det bygger på udviklingsarbejder, alt er efterprøvet og er noget, man har fået erfaringer med. Og så er der det enzym, der skal til: den åbne skole og det professionelle læringsrum. Det, der giver merværdien i forhold til læring", sagde Christine Antorini.

Hun talte også om tæt dialog, hvor medarbejderkompetencerne kommer i spil.

"Vi har introduceret den understøttende undervisning, men man ved bedst selv ude på skolerne, hvad der flytter noget udviklingsmæssigt. Det handler om at gribe det rum, der er, og sætte det i spil. Sådan er det også nu med tilstedeværelsen, hvor man er mere på sin arbejdsplads - man må diskutere med sin ledelse, hvordan gør vi det her bedst. Hvordan skaber vi det bedst mulige arbejdsmiljø. Det kan man ikke sætte på fast formel. Men hvis vi vil have, at de fagprofessionelle arbejder sammen, så er det nødvendigt med det helt lavpraktiske, at sørge for at de forskellige faggrupper har mulighed for at samarbejde - at de kan mødes i et fælles forum".

Ministeren opfordrede til at bruge pejlemærkerne og melde tilbage til Undervisningsministeriet.

"Vi vil gerne se os selv som det sted, hvor vi samler op. Det er også nyt for os, men vi skal dele viden på tværs, så vi kan udvikle en rigtig god skole", sagde Antorini.

 

Beskeden stigning i sygefravær

Formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev opfordrede også skolelederne til at melde tilbage og fortælle, hvordan det går ude på skolerne.

"Vi hører om stigende sygefravær og lærere, der ikke vil mere og rejser. Men som vi ser det i KL er det en meget lille stigning fra et meget lavt niveau. Og for eksempel på Skåde Skole i Aarhus har man formået at få sygefraværet til at falde en lille smule. Der er virkelig vilje til at få reformen til at lykkes", sagde Anna Mee Allerslev i sin indledning til konferencen.

Link til Ledelse af den nye folkeskole til højre for artiklen

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Powered by Labrador CMS