Når man lykkes med opgaven, er lærerjobbet verdens bedste job. Men lige nu er der alt for få, der oplever at lykkes med deres opgave. Derfor forsvinder alt for mange fra lærerfaget, vi kan ikke holde på de lærere, vi har. Det er ulykkeligt - for lærerne selv og ikke mindst for skolen og for samfundet.

Ledigheden blandt lærere falder drastisk i disse måneder, så vi skal passe på de lærere, vi har. I op mod halvdelen af landets kommuner er der problemer med at skaffe læreruddannede - både til faste stillinger og til vikariater. Vi ser i en række kommuner, at der er meget få ansøgere til de ledige stillinger. Samtidig er der mange ansøgere til stillinger på de private skoler. Der er en søgning væk fra kommuner og skoler med dårlige arbejdsforhold og over mod skoler med bedre vilkår for at skabe god undervisning.

Tal fra Lærernes A-kasse viser, at der det seneste år er udstedt 83 procent flere lægeerklæringer til lærere, der bliver ledige. Dermed bliver de fritaget fra aktivt at søge arbejde på grund af sygdom. Generelt er lærerne blevet mere syge. Der er flere lærere, som opsiger deres stilling uden at have et andet job at sætte i stedet. Stadig flere kan ganske enkelt ikke klare lærerjobbet. Hovedårsagen er, at der er alt for mange opgaver - der er alt for langt mellem ambitioner og virkeligheden.

Det er temmelig bekymrende. Lærerjobbet er fantastisk, når det lykkes, når man kan se gode resultater af sin undervisning. Hvis man derimod nærmest konstant kan se tilbage på sin undervisning med opfattelsen af, at »det her kunne jeg have gjort meget bedre, hvis jeg havde bedre rammer« - ja, så bliver det dybt utilfredsstillende at være lærer, og nogle bliver syge af det.

Hvis vi skal gøre noget ved det - og det skal vi - så må vi interessere os for, hvad der er årsagerne til, at mange kommuner har rekrutteringsproblemer. Det må og skal være mere attraktivt at være lærer.

Der må skabes rammer, der får læreren til at lykkes med opgaven, der får lærerens engagement til at blomstre. Det er den allervigtigste ledelsesopgave, kommunerne overhovedet har, og den kræver ægte ledelsesmæssigt engagement.

Hvis der er vilje, kan der gøres noget ved det. Det kræver først og fremmest, at vi sammen med arbejdsgiverne i fællesskab ser problemerne i øjnene og i fællesskab gør noget ved dem. Overenskomst 15 og lærernes arbejdstidsregler er første anledning og et godt sted at starte!