»Rygtet om det gode samarbejde har bredt sig ud i den store verden. Når vi slår stillinger op, oplever vi, at det er rigtig let at rekruttere lærere«, siger Ballerups socialdemokratiske borgmester Jesper Würtzen.

Borgmester: Skoler skal have ro til reformen

Ballerup Kommune og den lokale lærerkreds har indgået en overgangsaftale om lærernes arbejdstid for at give skolerne ro til at arbejde med skolereformen. En fordel er mange kvalificerede ansøgere til lærerjob.

Publiceret

LÆRERNES ARBEJDSTID

Lærerne i Ballerup skal være til stede på skolen 31 timer omugen i maksimum 42 uger. Lærerne får et loft på 800undervisningstimer om året, og alle lærere får 378 timer til dereseget professionelle råderum.

REKRUTTERING

Problem:

Det er sværere at rekruttere lærere. 41 kommuner svarer i enKL-undersøgelse fra sidste år, at de oplever rekrutteringsproblemerpå skolerne.

Inspiration:

I Ballerup er der mange kvalificerede ansøgere til ledigelærerjob.

Både borgmester Jesper Würtzen og kredsformand Morten Refskovmener, at det gode samarbejde mellem kreds og kommune og enovergangsarbejdstidsaftale gør det lettere at tiltrække lærere tilkommunen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Ballerup er borgmesteren glad for det gode samarbejde og den toårige overgangsaftale, kommunen har indgået med kredsen om lærernes arbejdstid. Han tror på, at udvikling af folkeskolen bedst sker i fællesskab.

Baggrunden i Ballerup er ellers, at lærerkreds og kommune har stået stejlt over for hinanden. Lærerkredsen og kommunen har i to omgange ikke kunnet blive enige om rammerne for lærernes arbejdstid. Lærerne har derfor arbejdet efter en såkaldt mødeplan, hvor lederen bestemmer start- og sluttidspunkt for mange af lærernes opgaver. Den socialdemokratiske borgmester Jesper Würtzen var dengang skoleleder, og han ønsker sig på ingen måde tilbage til tiden, hvor han skulle planlægge hver enkelt lærers arbejdstid.

Samarbejdet mellem kreds og kommune betyder, at på trods af dette skoleårs indførelse af arbejdstidslov og skolereform er meldingen fra lærerne, at det faktisk går okay.

»Hvis man vil udvikle folkeskolen, må de forskellige interessenter i dialog med hinanden«, siger Jesper Würtzen.

»Jeg er glad for, at det, jeg hører fra skolerne, er, at fokus er på at få folkeskolereformen til at fungere. I Ballerup har lærernes arbejdstid fyldt urimeligt meget i forhold til det at holde skole«.

Kredsformand: Politikerne lytter til os

 

Frontsoldater har vundet fred

Han var sidste år med til at indgå en toårig overgangsarbejdstidsaftale med Ballerup Lærerforening. Aftalen bygger videre på et samarbejde om en arbejdstidsaftale, som parterne indgik i 2012.

»Vi har været frontsoldater. Nu havde vi fundet fred. Så kom der en konflikt på landsplan. Som kommune stillede vi os bag KL, men vi ville gerne have fred til at komme videre med det gode samarbejde om at udvikle folkeskolen i Ballerup. Derfor indgik vi en toårig overgangsaftale«, siger Jesper Würtzen.

»Aftalen skal sikre, at der kommer ro om arbejdstiden, så der er mere fokus på, at børnene lærer mere og trives bedre. Vi har været glade for det i Ballerup. Lærere, ledere og politikere var udtrættede af mødeplanen. Vi blev nødt til at få fokus på det vigtige - børnenes læring og trivsel«.

Aftale giver færre frustrationer

»Vi indgik aftalen for at sænke graden af frustration. Det er ligesom en god lærer. Man begynder ikke med at lære børnene, at de skal stave rigtigt, sætte kryds og bolle og have et varieret sprog på én gang. Man giver passende udfordring hele tiden«.

Jesper Würtzen understreger, at indførelsen af skolereformen og flere undervisningstimer til lærerne stadig er en udfordring, på trods af at der i kommunen er skabt ro om arbejdstiden.

»Der er masser af udfordringer. De overordnede rammer, som kommunen og skoler har stukket ud i første omgang, har ikke alle ramt rigtigt. Det skal vi tage hånd om, når den nye folkeskolereform evalueres«.

Han vil høre lærere, pædagoger og ledere, før han vil fortælle om, hvilke problemer han ser i Ballerups implementering af skolereformen.

»Man kan godt udstikke nogle visioner, men for at vide, om det fungerer i dagligdagen, skal man ud i klasserummet. Skolen bliver skabt i klasselokalet, hvor lærerne møder eleverne«.

Han understreger, at det ikke er alting, kommunens administration og politikere er enige med lærerne om.

»Men det tillidsfulde samarbejde betyder, at vi har rimelig ro i kommunen. Vi er ikke altid enige om, hvordan tingene skal fungere, men vi er gode til at håndtere uenighed på en konstruktiv måde. Det gode samarbejde vil vi gerne fortsætte«.

Positive resultater

Han glæder sig til at få evalueret de foreløbige erfaringer med skolereformen, men allerede nu ser han tegn på, at overgangsaftalen giver positive resultater. Et af dem er, at sygefraværet ikke er steget markant i kommunen - et andet er, at der er mange kvalificerede ansøgere til ledige lærerjob på Ballerups skoler.

»Rygtet om det gode samarbejde har bredt sig ud i den store verden. Når vi slår stillinger op, oplever vi, at det er rigtig let at rekruttere lærere«.

Powered by Labrador CMS