Det gik fint med 'Skæg med tal' og 'med bogstaver'. Men 'Skæg med matematik' blev droppet, første gang holdet bag forsøgte sig.

"Vi tog i sommerhus for at skrive sange og musik om matematik. Men det gik slet ikke. For mig strandede det hele på, hvorfor det var relevant for børn at lære matematik? Hvad skal de bruge det til? Hvorfor skal vi påtvinge børnene noget og tage deres barndom fra dem? Sådan tænkte jeg. Jeg syntes, det var svært at gøre matematik relevant for børn. Men åbenbaringen kom senere. Da jeg fandt ud af, at børn jo kan matematik. De er gode til matematik. De kan regne med brøker, når de er tre år. De ved, om de er tre et halvt år gamle eller tre trekvart. Og det er jo også matematik, når de lærer ikke at hælde mere mælk i glasset, end det kan rumme", siger Mikkel Lomborg, der er Hr. Skæg i DR's Ramasjang-udsendelser.

Men dengang med sommerhus-turen tog de triste hjem og droppede ideen. I stedet lavede de lidt senere 'Skæg med ord'. Det gik let nok.

Sange og musik er skrevet sammen med efterskolevennen Toke Reunert og her senest med Palle Nørmark og Nikolaj Grandjean.

Matematik-dæmonen

Matematik dukkede op igen og igen, og de var irriterede over at have knækket halsen på matematikken, så de prøvede igen. Det var jo gået fint med tallene. Og da de indså, at man kan lege med tal og matematik, lige som man leger med bogstaver og ord, var de godt på vej. Det tog det meste af 2014 at komme i mål med 'Skæg med matematik'.

"Det var en personlig dæmon for mig. Matematik har forpestet mit folkeskoleliv. Jeg stod af i 2. eller 3. klasse på matematikken. Jeg var simpelt hen bange de dage, hvor jeg havde matematik. Jeg har spekuleret på, hvorfor det var sådan. Jeg er god til hovedregning og til logik, så det er underligt", fortæller Mikkel Lomborg, der har talt en del med sin papdatter om matematik.

"Hun er mega-god til det. Hun elsker matematik, og det er helt terapeutisk for mig. Hun har en helt anderledes systematiserende hjerne end mig. Dét kan jeg bruge".

Folkene bag Skæg med matematik har læst Fælles Mål op til 3. klasse grundigt, og de har talt med en indskolingslærer, før de gik i gang med at skrive sangene.

"Vi har læst tre læringsmaterialer og spurgt børn, hvad der er sjovt i matematik og hvad der er svært- Det har været meget inspirerende. Så vi fik lavet vores grundliste over, hvad Skæg med matematik skulle indeholde".

Der er for eksempel sange om plus, om minus, om mange former og om tallene mellem 10 og 20.

"Pyt" - ændrede meget

"Der er ingen panik, alle bruger matematik. Du er allerede klog på verdens største sprog", citerer Mikkel Lomborg fra sangene.

"Det handler om at holde tragten åben hos børnene. At forhindre blokade. At sige "du er genial" - det er Hr. Skægs spidskompetence".

Mikkel Lomborgs matematiklærer var ellers ikke spor hård ved ham dengang i Spjellerup-Smerup Skole på Stevns. Han underviste også i musik, og det gik fint for Mikkel. Bogstaver og ord var også dengang en leg for den dagdrømmende dreng.

"Men min mormor var matematiklærer, og hun forsøgte at lære mig matematikken. Det var timer i helvede. Hun var ikke god til at motivere. Jeg havde følelsen af at skuffe de voksne, og det gav et stort skyldkompleks. Man kan ikke true børn til at lære noget. Man kan rose dem og lade dem vokse derfra. Jeg havde åbenbart ikke de byggesten, der skulle til i matematikken".

Men på efterskolen i 10. klasse ændrede tingene sig. Her mødte Mikkel Lomborg en lærer, der sagde "Pyt. Det skal nok gå, du er god til en masse andre ting".

"Det var en kæmpe lettelse. Ingen havde sagt 'pyt' før. Det ændrede meget. Da jeg gik i HF senere, kom matematikken igen, men nu havde jeg en helt anden attitude. Jeg klarede, at jeg ikke var god til det. Vi startede forfra på matematikken. Jeg fik 03 til eksamen, men nu havde jeg lært at sige 'pyt'. Så jeg har stor forståelse for de unger, der har problemer i matematik, og jeg har en ærefrygt over at skulle formidle matematik nu".

Spørg børnene

Når Hr. Skæg tidligere har været ude for at møde børnene og skrive autografer til dem, har de stavet deres navn for ham. Og fået ros. Nu kan de også fortælle om former. Papirets form, bordets form og de kan regne på fingrene.

"Det er jo fantastisk, at de har to hænder, de lige kan bruge som regnemaskine. De kan tage noget væk og få det tilbage. Jeg har mødt mange børn, der genkender mængder og er smaddergode til matematik. Vi skal bare spørge børnene".

Alt det med at spille teater falder til gengæld Mikkel Lomborg let. Det har han altid gjort. Store armbevægelser og musik - det er lige ham. Både at spille foran et kamera og at spille over for en stor mængde af børn og voksne, dét holder han af.

"Jeg har levet meget i mit hoved som barn. Jeg drømte hele tiden. Hvis jeg så et lille glimt af noget på tv, så spillede jeg selv videre på det. Teater er en medfødt gave, og på efterskolen fandt jeg ud af, at det kunne bruges. Jeg lever på alt dét nu".

"Vi er nødt til at lave musik, som de voksne - børnenes forældre - også kan holde ud. Hvis børn ved, at deres forældre er taget med til noget for deres skyld, og de voksne så griner. Så bliver børnene glade", siger Mikkel Lomborg.

Han skal snart til kulturnat i Nuuk, hvor de lærerstuderende skal være med til at tælle til ti både forlæns og baglæns. Der kommer tolk med, for at tælle på grønlandsk er svært. Tolken bliver integreret i showet. Han håber på senere at kunne flyve rundt i helikopter til små bygder i Grønland og besøge børnene på skolerne dér. Og måske byder fremtiden på Skæg med geografi eller historie.