Anmeldelse

Dyrk Dansk

Dyrk Dansk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Dyrk Dansk" er titlen på Anne Weiles og Susanne Maarbjergs nye undervisningsmateriale til VUC'er, produktionshøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler med mere. Materialet lancerer sig selv som en "alt i en"-danskbog, og denne definition holder hele vejen gennem materialet.

Fakta:

Titel: Dyrk Dansk

Forfatter: Anne Weile, Susanne Maarbjerg

Pris: 232 kroner

Sider: 250 sider

Type: Bog

Forlag: Alfabeta

Af egen erfaring ved jeg, at det er utrolig brugbart at have en "alt i en"-danskbog, fordi den giver de utrygge elever en sikkerhed. De ved, hvad der skal ske i næste time. Desuden indeholder den også alle de områder, som en dansklærer skal igennem i løbet af et skoleår, hvilket kan lette overblikket og forberedelsen i en presset hverdag for en lærer.

I tilkøb får læreren en bog med meget inspirerende tekster, der er udvalgt med en sikker og kræsen hånd. Flere af tekstsammensætningerne i kapitlerne er så nye og sikre, at det gør materialet gangbart i flere år frem. Det gælder specielt for afsnittet om lyrik, hvor forfatterne bruger en intertekstuel tilgang til arbejdet med teksterne. I afsnittet om sagprosa har forfatterne valgt at bruge tekster, som de ved, at de unge selv læser. Det har den fordel, at eleverne måske bliver selvkritiske og analyserende i forhold til deres fritidslæsning.

Materialet som helhed er en god investering, men det svageste ved materialet er opgaverne til de tekster, som forfatterne har valgt. Opgaverne er enten lukkede eller alt for brede. Denne ulempe skal dog ikke komme materialet som helhed til last, fordi det samlet set tilbyder eleverne og lærerne en god og spændende grundbog.