DLF: Der skal gøres noget mod elevflugten nu

Anders Bondo Christensen er bekymret over, at en del forældre flytter deres børn i friskoler på grund af lange skoledage og haltende kvalitet i folkeskolens undervisning. ”Det her er ikke bare begyndervanskeligheder”, siger lærernes formand.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Nu må den retorik stoppe, og så må vi tage fat i de udfordringer, skolen har. Det her er ikke noget, man lige vender igen, hvis forældrene først har valgt folkeskolen fra", siger Anders Bondo Christensen.

Folkeskolen.dk kunne i denne uge afsløre, at flere nystartede friskoler får elever fra folkeskolen på grund af skolereformen.

Reform-konsekvens: Forældre flytter børn på privtaskole

"Jeg er rigtig ked af at se den her udvikling".

"Vi skal have alle forældre til at bakke op. Hvis 60 procent af forældrene støtter op om reformen, er der 40 procent, som ikke gør, og hvis bare en  fjerdedel af dem kunne finde på at fravælge folkeskolen, så har vi en kæmpeudfordring", siger Anders Bondo Christensen, som i de igangværende overenskomstforhandlinger med KL forsøger at sikre, at lærerne har mulighed for at give eleverne god undervisning (rettet 19.12.14 kl. 18.14. red).