Denne forside fra september i år om Sveriges nedtur på skoleområdet er blandt de præsenterede forsider, læserne allerbedst kan lide – på grund af det klare budskab og farverne. Som det hedder i undersøgelsen af forsiderne: Moderne og flot grafisk billede, der formidler og understøtter historien på en finurlig måde.

Nye forsider skal øge læsertal

Det trykte magasin Folkeskolen har mistet 12 procent af læserne på tre år. Chefredaktør håber, at et nyt forsidekoncept kan vende udviklingen. Journalistikken bliver der dog ikke ændret ved, forsikrer hun.

Christian Grunert Rantorp

Publiceret torsdag 18. december 2014 - 09:15

Forsideundersøgelsen

I forbindelse med læserundersøgelsen har fagbladetFolkeskolen desuden fået foretaget en undersøgelse afbladets forsider. Undersøgelsen bygger på to fokusgruppeinterviewmed i alt 13 læsere af Folkeskolen. Interview ergennemført i henholdsvis Aarhus og København. Desuden er dergennemført en kvantitativ undersøgelse blandt 250 lærere.

Undersøgelsen er foretaget af Datagraf for fagbladetFolkeskolen.

»Hvad med vores forberedelse?« stod der på den forside, der gik rent hjem hos mange på grund af det aktuelle budskab og stemningen på billedet. Forsiden fra marts er højt rangeret blandt kernelæserne. »Opleves som den forside, der er stærkest på identifikation – man oplever selv at sidde i den situation og med det udtryk i ansigtet«. De perifere læsere finder dog denne forside kedelig.

Denne forside er konstrueret til undersøgelsen af Datagraf som et bud på en magasinforside. Den delte vandene. Reaktionen var positiv fra mange læsere, blandt andet hed det i undersøgelsen: »Fanger opmærksomheden med det samme og vækker nysgerrighed – Den ville jeg flå op«. »Skaber identifikation – man kan spejle sig i mandens vrede og frustration (reformen)«. En del kernelæsere finder dog forsiden for tabloid og useriøs i sit samlede udtryk – og det i en grad så bladets troværdighed undermineres.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læserne er langt hen ad vejen godt tilfredse med det, de ser, når fagbladet Folkeskolen dumper ind ad brevsprækken. Men læserne er blevet mere troløse, end de har tradition for at være, viser en ny læserundersøgelse.

I 1997 læste 88 procent af læserne med, hver eneste gang der udkom et nyt nummer. I dag, godt 17 år senere, er tallet faldet til 53 procent, og ifølge Gallup var Folkeskolens læsertal i oktober i år samlet set faldet med 12 procent sammenlignet med november 2011.

På Folkeskolen vurderer bladets chefredaktør, Hanne Birgitte Jørgensen, at de dalende læsertal kan skyldes flere ting. Den ene er, at flere læser med på nettet i stedet for, og den anden er bladets forsider, siger hun. Desuden er der en tendens til, at medierne får færre læsere, fordi der er et meget større udbud af medier og nyheder.

Derfor har Folkeskolen fået foretaget en undersøgelse af bladets forsider, der viser, at mange såkaldte »perifere læsere« ofte undlader at læse i bladet, fordi forsiden afskrækker dem.

Læs også

»Nogle læsere oplever, at vores forsider er blevet for triste og for kedelige, så det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, uden at vi 'popper dem så meget op', at det går ud over vores troværdighed«, siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Undersøgelsen af bladets forsider er baseret på to fokusgruppeinterview med 13 læsere af Folkeskolen og en kvantitativ undersøgelse blandt 250 lærere.

For kernelæseren er fagbladet uundværligt, og forsiden har for ham eller hende ikke stor betydning for, om magasinet bliver læst.

For den perifere læser har forsiden en helt anden og vigtigere betydning. Hvis forsiden ikke appellerer, læser den perifere læser ikke bladet hver gang.

Læserundersøgelse: Hver femte læser har aldrig besøgt folkeskolen.dk

Færre hestehaler og Fjällräven på forsiden

Den perifere læser oplever ofte Folkeskolen som støvet og trist og ikke specielt appetitligt. Den perifere læser vil have mere liv og energi på forsiden og færre ældre arketypelærere i gråbrune striktrøjer, hestehaler og Fjällräven-tasker, som det bliver omtalt i undersøgelsen.

»I fokusgruppeinterviewene var der blandt andet en billedkunstlærer, som savnede noget spræl og æstetik. En anden lærer gav udtryk for, at folkeskolereformen var supergod, og hun var derfor ked af, at bladet efter hendes vurdering rakkede ned på den«, siger Hanne Birgitte Jørgensen.

Datagraf, som står bag undersøgelsen, anbefaler, at bladets forside i højere grad skal have mere »liv og energi«, som det hedder, hvis man skal tiltrække flere perifere læsere.

Det kunne blandt andet være i form af flere lyse farver på forsiden, flere positive vinkler og gode råd, som kan gøre en lærerhverdag nemmere, skriver Datagraf, som også er firmaet bag bladets design.

Hanne Birgitte Jørgensen forsikrer dog, at der ikke bliver ændret ved journalistikken.

»Vi vil fortsat efterstræbe at give et retvisende billede af hverdagen ude i folkeskolen - på godt og ondt«, siger hun.