Debat

10 års jubilæum for en skelsættende OECD-rapport…

Vi er en lille gruppe lærerstuderene på 3. årgang, som har sat fokus på de nationale test. Stemmer intentionen med testen overens med den faktiske brug af testen? Hvad skal testen - rangordne, evaluere elever eller kontrollere skolerne? Vi ønsker at holde liv i en sund og fornuftig debat omkring dette emne, så vi ikke bare ender med at blive ofre for omstændighederne, men konstruktive brugere af de omstændigheder som vi selv må og skal være med til at påvirke.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af: Jakob Laursen, Sara H. Elkjær , Christoph Herp, Bjarke Vinbech og Flemming Marquardt

Bare ti test

Som lærerstuderende har vi i praksis mødt en vis form for modstand mod de nationale test, når talen er faldet på dette emne. Vi kan da heller ikke undsige os for selv at have haft en god portion kritisk sans, når vi har talt om de nationale test – eller om det som nogle kalder et nationalt overvågningssystem. Derfor synes vi, det kunne være interessant at rette fokus mod denne form for testning af eleverne. Vores fokus har været rettet mod de idealer som politikere, godt påvirket af OECD rapporten 2004, havde fra begyndelsen, og det realplan vi møder ude i folkeskolen - blandt rigtige lærere, rigtige elever og rigtige forældre. Er det “bare én 45 minutters test, én gang om året pr. elev” som Bertel Haarder blev citeret for i Information d. 4. dec. 2009.  Eller har de nationale test fået en langt større betydning? Bliver testene brugt sådan som det var hensigten, eller har de udviklet sig i en anden retning?  Vi har gennemført en mindre undersøgelse, hvor 12 politikere (herunder flere ordførere for børne- og undervisningsudvalget), 38 lærere, 110 elever, 28 forældre og 2 ledere er blevet spurgt, og har svaret på om deres oplevelse og brugen af nationale test.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Historisk jubilæum – kontrol eller et pædagogisk redskab?

De, for mange danskere, overraskende dårlige resultater af PISA undersøgelserne i 2001 og 2003 medførte en undersøgelse af folkeskolen, som mundede ud i OECD rapporten 2004.  Den blev på mange måder skelsættende. Et af de punkter, som holdet bag rapporten foreslog, var, at der måtte skabes en evalueringskultur. Rapporten fastslår: ” det er sikkert den enkeltforandring, det er mest vigtigt at opnå, hvis andre initiativer skal kunne indføres, så de får virkning, og standarderne kan hæves”.

Det er således ikke evalueringskulturen i sig selv, men andre initiativer, der skal hæve standarden. Det er måske blevet glemt i evalueringskampens hede. Evalueringskulturen skal hjælpe de andre initiativer i folkeskolen. Senere er formuleringen fortolket i Skolestyrelsens kvalitetsrapport. Her fremhæves evalueringskulturen, som er den faktor, som kan hæve standarden (Hess s.1). 

Holdet bag OECD rapporten definerer ikke helt, hvad en sådan evalueringskultur skal bestå af, men en venstreledet regering poster i 2005 og 2006 mere end 110 millioner i et sådan ”kulturprojekt”, og dermed udvikles et testsystem, der skal kunne evaluere eleverne i folkeskolen. Selvom der har været en del kritik og modstand siden indførelsen af de nationale test, er der i alt indtil nu postet mere end 150 millioner (Jacobsgaard 17. nov. 2014) i testsystemet, og vi må nok sande, at de nationale test er kommet for at blive. Vores spørgsmål er nu, om testene i praksis er noget skolerne blot gennemfører, fordi det nu engang bare er sådan bestemt fra oven. Eller er det sådan, at de nationale test bliver brugt som redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, som et yderligere grundlag for evaluering af eleverne og til at give lederne et bedre grundlag for sparring med lærerene? Sådan som intentionerne publiceres. Eller er det på vej til at blive et kontrolsystem af skolerne? Skal de bruges til kommunens og senere statens kontrol af skolernes kvalitet?

At blive vejet…

Er intentionerne fra OECD og politisk hold egentlig ikke gode nok? Som vi læser OECD rapporten og Undervisningsministeriets hjemmeside skal nationale test være en hjælp til ledere og lærere, så de på baggrund af testresultaterne kan planlægge og gennemføre en begrundet undervisning.

Vores undersøgelse blandt politikerne viser at 42 % mener, at de nationale test skal bruges som et pædagogisk redskab, men også som et evalueringsværktøj, der ikke kan stå alene i vurderingen af den enkelte elev.

33 % mener derimod, at nationale test skal bruges som et målstyringsredskab både lokalt, kommunalt og nationalt, således at der kan sættes ind overfor de led i kæden, der ikke leverer det forventede resultat. Altså et kontrolredskab.

8 % af de adspurgte politikere ønsker mere offentlighed omkring testens resultater.  Dette er også en tendens vi ser udtrykt bl.a. hos Venstre (ritzau).  Det mener vi er en stor fejl. Det vil blot medføre en yderligere rangordning af folkeskolen.

Som det er nu, hvor de enkelte skoler bliver listet efter karaktergennemsnit, er der allerede en øget søgning til de skoler, som har højt gennemsnit. En af de adspurgte skoleledere svarer: ”Der er stor søgning til skolen både fra familier uden for distriktet, men der kommer også tilflytterfamilier til distriktet pga. det høje faglige niveau.” Dette vil sandsynligvis øges med endnu en rangliste.

Mortimer (en af folkene på OECD-holdet 2004) advarer kraftigt mod denne udvikling, da det i andre lande har medført korruption i skolesystemerne. Ligeledes påpeger Donald Cambells ”Jo mere en social indikator bruges som styringsredskab, desto mere bliver den genstand for korruption og ødelægger derved de sociale processer”(Frydensberg).

I vores undersøgelse har flere lærere givet udtryk for, at testningen af eleverne er en dårlig ide, fordi eleverne er nervøse, hvilket gør at resultaterne ikke er retvisende.

Det viser undersøgelsen derimod ikke. Hele 83 % af de adspurgte elever svarer, at de er ikke eller kun lidt nervøse, når de tager testen.

Se billede 1

76 % af eleverne ligger på 4, 5 eller 6 på en skala fra 1 – 6, hvor 6 er positiv i forhold til nationale test.

Se billede 2

Flere af eleverne har svaret, at de godt kan lide testen, fordi den giver et ret godt billede af hvor de kan forbedre sig.

Lærerenes holdning til testen er modsat elevernes. Det er kun 43 % som svarer 4, 5 eller 6 på samme skala fra 1 – 6. Lærerne begrunder den forholdsvis negative holdning til National test, med bl.a.: ”Største ulempe er, at de kun beskriver et meget begrænset område af fagene, men stresser eleverne alligevel.” eller ”Eleverne bliver testet i et sprog (universitetssprog) som ikke passer med lærebøgerne. De nationale tests er ikke præcise nok med hensyn til, hvad de bliver testet i. Hvorfor laver man test halvt inde i 8. klasse (biologi, geografi, fysik), hvor de kun er halvvejs gennem stoffet! Dvs. eleverne får spørgsmål i emner, de ikke har haft før!”

I besvarelserne svarer hele 48 % af lærerne kun 1 eller 2, på en skala fra 1 - 6, hvor 6 er meget, i hvor høj grad de bruger resultaterne fra testene, i deres planlægning af undervisningen.

Ingen svarer 6.

Se billede 3

Desværre har vi ikke i undersøgelsen spurgt lærerne, hvorfor de ikke bruger testresultaterne i undervisningen, hvilket kunne have været interessant at få afdækket.

Vi har spurgt lærerne, hvilken betydning de nationale test har for eleverne. Her svarer lærerne bl.a. “Angst, stress, de bliver sat i bås tidligt.” eller “Ingen positiv. De (eleverne) får blot dårlige oplevelser, fordi de SKAL have spørgsmål der er for svære”.

Vores undersøgelse afslører en tendens til, at lærerne ikke nødvendigvis kender til elevernes holdninger til testen. Kan det være årsagen til, at lærerne ikke bruger resultaterne mere, end de giver udtryk for? Eller er det simpelthen det faktum, at det er for tidskrævende at bruge resultaterne til begrundet evaluering og planlægning?

Et nødvendigt onde?

Det er langt mere kompliceret og kompleks at skildre og sætte dette emne på dagordenen, end vi havde forstillet os. Hvad er det nationale test kan måle? Kan vi lærere (kommende og værende) måske få mere ud af testene, hvis vi ser det som et evalueringsredskab der ikke kan stå alene, sådan som intentionen er i OECD rapporten fra 2004. Hvis vi nu husker, at det er et redskab til evaluering af eleverne, med den indsigt som testen nu engang kan levere, sammen med alle de andre evalueringer vi løbende laver, så kan de nationale test godt være et af redskaberne for en fremtidig planlægning af undervisning.

Hvis ikke de nationale test er et evalueringsredskab til brug for planlægningen af undervisningen, hvad er det så? Er det en test som skal vise hvordan eleverne kan klare de udfordringer fremtiden kalder på? Dette er i midlertidig en vanskelig opgave. Mortimer (En af ophavsmændene bag 2004-rapporten) påpeger at de 10 mest efterspurgte job i 2010 slet ikke var skabt i 2004. Samme undersøgelse peger på at dagens elever vil have haft mellem 10 og 14 job, inden de fylder 38 år. Det stiller derfor det spørgsmål, hvad tester vi i og hvorfor, og ikke mindst hvilke kompetencer elever skal tilegne sig i folkeskolen.

Reformen

Rapporten har haft stor indflydelse gennem de sidste 10 år. Det foreløbige sidste aftryk på folkeskolen har den fået i form af sin indflydelse på aftaleteksten for den nylig søsatte skolereform, hvor 2 af 3 succeskriterier for reformen skal bedømmes på de nationale test. Vi mener det er problematisk, når reformens succes afhænger af testresultaterne. I reformens aftaletekst kan vi læse om mål 1: ”Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test [vores fremhævning].”  Og om mål 2: ”Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test [vores fremhævning] for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.” På uvm.dk kan vi læse, ”at testene, hverken kan eller skal teste alt.” Alligevel er testene blevet måleredskab for reformens succes. Er lærerens opgave reduceret til, at eleverne bare skal klare sig godt i de nationale test?

Tro på fremtiden

Vi finder ikke, der i vores lille undersøgelse af testbrugen ude i skolen, er overensstemmelse mellem hensigten og brugen.

Der er med jævne mellemrum debatter omkring testene og deres sværhedsgrad. Der har bl.a. d. 2. dec. 2014 været et debatindlæg af folkeskolelærer Anne Madsen i Politiken, som stærkt kritiserer sværhedsgraden af testene. Men opbygningen at testene er komplicerede og et helt studie for sig selv. Det som testen lægger op til er, uanset elevens standpunkt svares der forkert på op til halvdelen af spørgsmålene, før testen kan give et retvisende svar på elevens faglige niveau. Dette er en anderledes måde at teste på end vi er vant til. Spørgsmålet er, hvad det gør ved elevens tro på fremtidig kunnen? Lad ikke nationale test ende i blot en blåstempling og kvalificering, eller det modsatte, af den enkelte skole og elev.

Det lader til, at Christine Antorini og folkeskoleforligskredsen, har lyttet til de mange kritiske stemmer i debatten og iværksætter nu en række initiativer, som skal forbedre de nationale test og samtidig gøre det lettere for skolerne og lærerne at bruge testene (Undervisningsministeriet). Dette gøres under inddragelses af skoleledere, lærer og kommunerne. Det er tydligt, at de nationale test skal være et blandt mange pædagogiske værktøjer. Resultaterne af dette arbejde kan vi kun glæde os til.

Helt nede på gulvet i klassen skal lærerene kunne forklare omverdenen og samarbejdspartnere, hvad det er de nationale test belyser og IKKE belyser. Det vil være en skam at nedgradere vores folkeskole og vores fremtidige kapital (eleverne) til en enkelt test. Grundtvig bør og skal til stadighed have sin gang i den danske folkeskole. Skole for livet - og ikke bare en nedgradering til om vi kan bidrage til det økonomiske fællesskab.

Litteraturliste

Bøger

Bendixen, C. og Kreiner, S. (2009). Test i folkeskolen. København: Hans Reitzels forlag.

Dahler-Larsen, P. (2009). Evalueringskultur: Et begreb bliver til.(2.udg.) Viborg: Syddansk Universitetsforlag.

Kristensen, H. J. (2009). Didaktik & pædagogik: At navigere i skolen - teori og praksis. København: Gyldendal

Pøhler, L. og Sørensen, S. A. (2010). Nationale test: og anden evaluering af elevens læsning. Frederikshavn: Dafolo.

Undervisningsministeriet (2004) OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004. København. Lokaliseret d. 10. dec. 2014 på:

http://pub.uvm.dk/2004/oecd/

Artikler

Frank, L. (2014 4. apr) Forsker: Lærerne bruger ikke de nationale test som pædagogisk redskab. Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på:

http://www.folkeskolen.dk/543294/forsker-laererne-bruger-ikke-de-nationale-test-som-paedagogisk-redskab-#554253

Frydensberg, E. (2008 11. juni) Advarsel: Lær af vores fejl i stedet for at begå de samme. Lokaliseret d. 10. dec. 2014 på: http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/viden/temaeraaa/evaluering/udgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-41-juni-2008_20080611104641_asterisk_41_s12-15.pdf

Jakobsgaard, N og Sahin, S. (2014 17. nov.) Kvalitetsstyrelse afviser kritik af nationale test. Lokaliseret d. 11. dec. 2014 på:

http://www.b.dk/nationalt/kvalitetsstyrelse-afviser-kritik-af-nationale-test

Madsen, A. (2014 2. dec.) Den nationale test i dansk er den rene slagtebænk for børn. Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på:

http://politiken.dk/debat/ECE2471480/den-nationale-test-i-dansk-er-den-rene-slagtebaenk-for-boern/

Richter, L (2009 4. dec.) Test i folkeskolen skader mere end det gavner.  Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på:

http://www.information.dk/217545

Ritzau. (2013 10.okt.) Nationale test i folkeskolen styrker fagligheden. Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på:

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2100739/nationale-test-i-folkeskolen-styrker-fagligheden/

Ritzau. (2014 16. juni) Bondo: Nationale test er blevet et kontrolinstrument. Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på:

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2317298/bondo-nationale-test-er-blevet-et-kontrolinstrument/

Ritzau. (2014 7. sept.) Venstre vil have flere test i folkeskolen. Lokaliseret d. 11. dec. 2014 på:

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2388634/venstre-vil-have-flere-test-i-folkeskolen/

Sahin, S. (2014 17. nov.) Lærerne: Nationale test har fået alt for stor betydning. Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på: http://www.b.dk/nationalt/laererne-nationale-test-har-faaet-alt-for-stor-betydning

Undervisningsministeriet (2014 16. sep.) Videreudvikling af nationale test skal styrke lærernes brug af testresultaterne. Lokaliseret d. 10. dec. 2014 på:

http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2014/Sep/140916-Videreudvikling-af-nationale-test-skal-styrke-laerernes-brug-af-testresultaterne

Hess, J. m.fl. Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab. Lokaliseret d. 2. dec. 2014 på:

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110921_artikel_kvalitetsrapporten_kommunalt_styringsredskab.ashx

Hjemmesider

Undervisningsministeriet. De nationale test. Lokaliseret d. 9. dec. 2014 på: http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/De-nationale-test

Powered by Labrador CMS