Lærer til lærer

Skole 200 - en musical

Folkeskolen havde et stort jubilæum at fejre i år, det store 200 år. Det blev fejret ekstra godt på UCN Læreruddannelsen Aalborg med en festelig og farverig musical skabt af de studerende!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På UCN Læreruddannelsen Aalborg findes der mange forskellige studerende. Nogle har de rytmiske trin på plads, nogle synger som en drøm, nogle har de mærkeligste gamle accenter i orden, nogle kan sy fantastiske kostumer, andre kan snakke meget langsomt, nogle kan samtlige knob fra spejder, og mange flere talenter kan nævnes. I fællesskab skabte alle disse talentfulde studerende årets musical, som selvfølgelig havde folkeskolens store jubilæum i fokus, og derfor blev kaldt ”Skole 200”. #Fil 1(Fotograf Leanette Nygaard Sørensen)

De medvirkende studerende på tværs af 2., 3. og 4. årgang ønskede med årets musical at tage eleverne fra 7., 8. og 9. klasse med på en finurlig og historisk rejse, hvor replikker, sang, kostumer, dans og lys oplyser om dannelsen af nutidens skole: ”Hvorfor har skolen i dag gruppearbejde og projektarbejde? Hvad er særligt ved nutidens lærer-elev relationer? Hvornår begyndte forskningsresultater at præge skolen? Har det altid være tilladt at spille fodbold og sjippe i skolegården og blive forelsket til skolefesten?”

Musicalens omdrejningspunkt var læreruddannelsens personlige og professionsrettede dimension - hvilket var ensbetydende med at de studerende i samarbejde skabte manuskript, scenografi, kostumer og musik ved et sammenspil mellem viden og færdigheder fra henholdsvis linjefag og pædagogiske fag.

Forestillingen blev opført på UCN Læreruddannelsen Aalborg den 1., 2. og 3. oktober for 2500 udskolingselever, – og kan findes ved at scanne QP-koden #Fil 2 eller klikke påhttp://youtu.be/QK0l234i0NU (Film, animation og redigering, Morten Rattenborg Lang)

Som inspiration her en kortfattet udgave af fortællingen:

En helt almindelig moderne udskolingsklasse er en tur, på UCN Læreruddannelsen Aalborg, for at se en musical om skolens store 200 års fødselsdag. Klassen repræsenterer de fleste stereotyper, vi kender: de pæne piger, dullerne, de seje drenge og de lidt underlige nørder.

Lærerne har dog svært ved at håndtere klassen, og eleverne har fokus på alt andet end forestillingen. De larmer, og der opstår en kamp mellem klassens forskellige grupper. Da eleverne kommer tilbage på deres skole, får de konsekvenserne af deres handlinger at mærke. Lærerteamet har nemlig besluttet, at de skal udarbejde en opgave om skolens fremtid – og hvordan finder man lige ud af det? Grupperne er delt ind af lærerne meget imod elevernes vilje. Så hvad sker der, når man skal arbejde sammen med nogen, man slet ikke kan holde ud? Ja, det bliver noget af en rejse for de fire frontpersoner: nørden Carl-Emil, den pæne pige Thilde, den seje dreng Brian og dullen Nikita.

Den altid kloge og meget langsomt talende nørd Carl-Emil foreslår, at de fire elever besøger hans bedsteforældre. Bedsteforældrene er næsten er lige så gamle som folkeskolen og både bedsteforældrene og biblioteket forventes dog at kunne hjælpe med opgaven! Eleverne har dog i første omgang svært ved at få de gamle mennesker til at svare på spørgsmål omkring skolen, - men da Carl-Emils altid hjælpende bedstemor henter fotoalbummet med billeder fra deres ungdom og skolegang, sker der ting og sager. Fotoalbummet virker som en tidsmaskine, og de fire elever rejser tilbage i tiden og oplever på egen hånd skolegangen i 1970'erne. #Fil 3 (Fotograf Leanette Nygaard Sørensen)

Thilde, Nikita, Carl-Emil og Brian møder ind til time i 1970'erne. Den frie og meget afslappende lærer fra 70’erne ønsker demokrati og taleret til alle i klassens time. Der er ingen disciplin blandt eleverne i klassen; og den anvendte pædagogik, med bl.a. ”Peter Kanin”, ”Nu tæller jeg til tre” og ”Vi skal alle være hele mennesker” virker hverken disciplinerende eller opløftende. De fire elever på tidsrejsen finder dog hurtigt ud af, at selvom man er rejst tilbage i tiden, er teenageproblemerne de samme. De oplever derfor et frikvarter med piger der sjipper, og drenge der spiller bold – og inde bag facaderne lurer den hemmelige og svære kærlighed.Efter besøget i 70’erne rejser gruppen tilbage til nutiden, hvor ikke mindst Carl-Emil bliver chokeret over, at bedsteforældrene har ændret sig. De bor nu i kollektiv med bedstemoderens frisindede, friske og frække veninder, - og de ældre kvinder deler naturligvis alt fra sukker til mænd…

Eleverne bliver klar over, at de har påvirket historiens gang. For at få rettet op på bedsteforældrenes kreative tilgang til reformpædagogikken går rejsen via fotoalbummet tilbage til 50'erne. De fire elever oplever en skole præget af kamp mellem rutinemæssig afstraffelse og forskningsbaseret pædagogisk nytænkning. Spørgsmålet om afstraffelse eller pædagogik bliver dog kortvarigt glemt, da der er skolefest, og gymnastiksalen bliver fyldt med festglade unge mennesker, berusende musik og klassisk rock'n roll dans.Da eleverne endnu en gang kommer tilbage til nutiden, er bedsteforældrene blevet påvirket af 50'ernes autoritære lærerrolle. Bedsteforældrene er med andre ord ikke ligefrem tilbageholdende med at udtrykke deres holdninger om nutidens forkælede ungdom, og de er heller ikke meget for at hjælpe eleverne videre med deres store opgave. De autoritærprægede bedsteforældre skræmmer de fire elever. Så noget må gøres hurtigt.

Thilde, Nikita, Carl-Emil og Brian beslutter derfor at rejse 200 år tilbage i tiden, til skolens begyndelse, hvor Kong Frederik d. 6. underskrev skolepligt for alle børn. Tilbage i år 1814 oplevede de fire rejsende frygten for den strenge overlærer - samt hvordan skolen og kirken forberedte eleverne på konfirmation og myndiggørelse: via salmesang, fadervor og prædiken.

Da eleverne endnu en gang vil rejse tilbage til nutiden, kortslutter fotoalbummet, og tidsmaskinen sender dem hele 400 år frem i tiden til år 2214. Her er ingen klasseundervisning, men til gengæld foregår al undervisning på et elektronisk engelsk med specielle dioder koblet på elevernes hoveder. På den måde gennemgår den interaktive PISA app den testbaserede undervisning. Det hele foregår over chat, hvilket ikke gør det lettere for de unge, hormonforstyrrende og kærlighedssøgende elever.

Efter en tidsrejse tilbage fra fremtiden havner de fire elever i deres eget klasseværelse, præcis som de forlod det. Eleverne har fået samlet godt med empiri gennem deres finurlige tidsrejse gennem fotoalbummet og de er klar til at svare på lærerens spørgsmål omkring fremtidens skole.

Carl-Emil, Thilde, Brian og Nikita bliver hurtige enige om, at hvis de kan slippe for at blive slået og være tvunget til at huske på alverdens salmevers og hellige skrifte, så er de godt tilfredse med nutidens skole. Især er de glade for lærer-elev-relationerne, undervisningsvariationerne med teamarbejde - og de få toiletter, der er knap så beskidte som tilbage i 1950´erne. Eleverne har også lært, at de godt kan samarbejde, selvom de er vidt forskellige, og at der kan opstå et godt fællesskab og venskab på tværs af holdninger og udseende. #Fil 4 (Fotograf Leanette Nygaard Sørensen)

På vegne af hele musicalholdet 2014

- Susanne Barslund Knudsen