Norge offentliggør resultaterne af nationale test

I dag offentliggør det norske undervisningsministerium for første gang i syv år resultaterne af de nationale test på skoleniveau.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Boykot og oprør

Der blev oprør og boykot af testene, da daværende kundskabsminister Kristin Clemet offentliggjorde testresultaterne i 2005, og medierne udkom med ranglister over de "bedste" og "dårligste" skoler, opdelt efter resultaterne af de nationale test, som i Norge kaldes "nasjonale prøver". Den rødgrønne regering ændrede hele testsystemet i 2007, og siden har ministeriet kun offentliggjort resultaterne på kommuneniveau.

De har dog ikke være omfattet af tavshedspligt og derfor har medier og andre kunnet søge aktindsigt i resultaterne. Den nye borgerlige regering har så i dag igen åbnet for resultaterne på det officielle netsted skoleporten.no.

"Nationale test er et vigtigt redskab for lærere, skoleejere og forældre. Resultaterne fra årets nyudviklede prøver gør, at både skole og kommune kan sætte sig ind i resultaterne hurtigere, og dermed give bedre opfølgning til enkeltelever", siger kundskabsminister Torbjørn Røe Isaksen i forbindelse med dagens offentliggørelsen af de nationale test for 8. og 9. klasse (svarer til dansk 7. og 8. klasse, rettet, red.) og understreger, at ministeriet ikke sætter resultaterne på ranglister.

De norske nationale prøver har til formål "at vurdere i hvilken grad skolen lykkes med at udvikle elevernes færdigheder i læsning, regning og i dele af faget engelsk". En evaluering har tidligere vist, at de norske lærere lærerne i stigende grad retter deres undervisning ind mod det, der testes. 

Norske lærere indretter undervisningen efter testene

 

Læs mere

resultaterne på skoleporten.no

Powered by Labrador CMS