Ved den ene computer står Murugavel Ramachandran og taler engelsk med umiskendelig indisk accent. Efter nogle minutter griber Priya Skrubbeltrang ind og spørger, hvordan han ønsker at undervise. Han vil gerne fremlægge lidt om html-koder, men får at vide at eleverne skal inddrages og arbejde med. De indiske programmører er ikke vant til at undervise skoleelever, men Priya Skrubbeltrang fra firmaet Tata, der har taget initiativ til samarbejdet med skolen, er med for at sikre, at det kører.

Blog: At have en indisk programmør med i skole....

De 14 elever på valgholdet hænger ind over computerne og prøver at forstå, hvad Murugavel siger. På den store skærm kommer koderne op, og eleverne går i gang. I dag skal de lære at designe deres egen hjemmeside. Eleverne går i 7., 8. og 9. klasse.

Design af egen hjemmeside

En sej bil på blå baggrund, en overskrift og så en sort rapper, der danser hen over skærmen fra venstre mod højre.

"Ahhh, sådan dér, sådan dér", lyder det tilfreds fra en dreng, da det lykkes at få rapperen til at danse hen over skærmen lige under bilen. Men hov, pludselig kom der en dato frem til venstre for skærmen. Han kalder på Murugavel og spørger, hvordan den dato dukkede op. Sammen tjekker de koderne og opdager et lille plus, der ikke skal være der. Datoen forsvinder.

Eleven arbejder med forskellige størrelser på bilen, indtil han har fundet den rette.

En anden elev har fået et billede af tre pingviner til at glide hen over sin hjemmeside. Og holdets eneste pige har fået en Toyota sat op i øverste venstre hjørne på sin side. Hun kan bare ikke lide en Toyota men vil hellere have en Range Rover.

"Så må du jo skifte billedet ud", siger lærer Lis Zacho og går videre til næste elev. Lidt efter kommer der et "yes" bagerst i klassen. Billedet er skiftet ud.

Blog: Skal vi nu også til at programmere....igen?

En gruppe drenge griner. De har fået en tegnet kvinde med yppige former i en lille bikini til at svinge overkroppen helt ned mellem benene og rulle op igen. Nu prøver de at få en lille klumpet tegneseriefigur til at vrikke med enden.

Sejt at programmere

Undervisningen virker lettere uoverskuelig, men eleverne hænger på. Nu har de prøvet det siden skoleårets start, og de har lært meget, fortæller de. Nogle bruger deres nye viden på at arbejde videre, når de kommer hjem.  Andre har nok i at lege, mens de har valgfag. Men det er tydeligt, at det er ren leg for mange af dem. At de så bliver meget bedre til at bruge computeren er sejt. Ofte tager eleverne lige et foto af introduktionen på den store skærm, så de kan arbejde videre hjemme.

Samarbejdet er kommet i stand via forskellige kontakter, og lærer Lis Zacho fra Skolen ved Søerne var straks med på ideen, da hun hørte om muligheden for at få indiske programmører ind i undervisningen.

"I de nye Fælles Mål står der om programmering  i matematik, og det er da spændende at prøve. Samtidig giver det meget forståelse kulturerne imellem. Eleverne lærer tolerance. I begyndelsen fnes eleverne, når programmørerne talte engelsk med indisk accent, og det er ind imellem svært at forstå hinanden. Inderne skulle også vænne sig til, at eleverne her kan sidde på gulvet med computeren i skødet - og lære noget. At eleverne skal inddrages, og at det virker bedst, hvis de har fingerne i tasterne fra begyndelsen", forklarer Lis Zacho, der er matematiklærer og har valgholdet i programmering.

"Det er skægt. Det er specielt, og vi lærer en masse. Jeg har stor respekt for det, programmørerne kan".

Programmørerne vil altid helst forelæse en times tid for eleverne - eller en halv time. Bare ti minutter så, foreslår de. Men nej, eleverne skal i tasterne fra begyndelsen. Så fungerer det bedst. Så det fortæller læreren hver gang. 

Eleverne skaber selv

"Det er sjovt. De snakker hurtigt, og det er svært at forstå ind imellem. Vi har fået øvelsen lidt efterhånden. Ind imellem spiller jeg lidt på mit eget spil, som vi har lavet her. Det er fint at hoppe af og på, så når der er noget med nye koder og symboler, så kan jeg hoppe på igen", siger en elev.

En anden fortæller, at han arbejder videre med at programmere, når han kommer hjem. Fordi det er sjovt.

"De lærer så meget. Det er en algebraisk tankegang, og de producerer selv. De er ikke bare konsumerende, de skaber noget selv", forklarer Lis Zacho.

En dreng løfter computeren op for at vise de andre sin side.

"Det har jeg godt nok aldrig set dem gøre med matematikhæftet", griner Lis Zacho.

"Flere af dem har en fest her. De hygger sig".

Hun fortæller, at det jo ikke handler om, at alle eleverne skal blive programmører, men om at vise dem nogle muligheder, de kan bruge til utroligt meget, at lære dem forskellige programmeringssprog og at de oplever at kunne være kreative på denne måde også.

"Eleverne tænker intuitivt, så de går i gang med noget, selv om de ikke helt har forstået, hvad underviseren siger".

Lis Zachos rolle er ind imellem at stille opklarende spørgsmål, klare mindre computerproblemer, når skolens udstyr ikke lever op til behovene og se til, at eleverne alle er med i undervisningen.

Denne mandag var hun forberedt på selv at gå videre med undervisningen, fordi hun lige før timen fik en melding, om at de indiske programmører ikke kunne komme. De var til et møde. Men et kvarter inde i undervisningen dukkede de op alligevel.

Efter en kort introduktion til dagens emne går de to programmører, koordinator og lærer rundt mellem eleverne og ser deres produkter, hjælper dem videre, retter til og udfordrer dem.

Udveksling Indien/Danmark

De indiske programmører kommer fra mange forskellige firmaer som A.P. Møller, Tryg, Nordea - og i dag er de to fra TDC. De er flyttet hertil med deres familier og arbejder fuld tid. Men via firmaet Tata kommer de til valgholdet for at undervise her halvanden time hver mandag eftermiddag.

De underviser i html-kodning, i programmet C++, Code Academy, Scratch, og eleverne har lært at producere egne apps med programmet App Inventor og små spil på pc med Sploder.

Firmaet Tata er stort i Indien, fortæller Priya Skrubbeltrang, der fungerer som koordinator. Det var hende, der kontaktede Frederiksberg Kommune.

"Tata sælger smykker, lastbiler og alt muligt andet. Det kom til Danmark for ti år siden og har sat it-projekter i gang i mange firmaer. Virksomhederne kan ringe og bestille en opgave her i stedet for at outsource. Vi har omkring 200 indiske familier ansat i Tata her i København og 40 i Aarhus", siger Priya Skrubbeltrang.

Ranadeep Nandy er her på valgholdet for anden gang for at undervise eleverne.

"Det er skægt, det er interaktivt, og der sker meget forskelligt. Jeg kan godt lide at tale med eleverne, og jeg lærer noget om det danske samfund", siger Ranadeep Nandy, der arbejder fuld tid i TDC og bor i Danmark med sin kone og sin lille datter.

At kunne kommunikere

Undervisningen stiller krav om kunne gøre sig forståelig overfor hinanden programmører og elever. Der sker en udveksling på flere planer.

Hen over computerskærmene ses tegninger, billeder af Putin, dyr, en spillefigur fra et computerspil.

En dreng har fået en tegning placeret på sin side. Et skævt, karikeret ansigt og med teksten "I don't smoke weed - I deep fry it".

"Yes, we did it", lyder det fra den anden side af lokalet, da noget lykkes for to elever bøjet over en computer.

En elev rejser sig og pakker sammen. Han skal til fodboldtræning.

"Jeg kan ikke nå det, hvis jeg ikke går tidligere, men i dag vil jeg prøve at tale med træneren og høre om det er ok, at jeg kommer et kvarter for sent fremover".