I dag har flere erhvervsskoler en relativ stor andel af elever uden de adgangsgivende 2-taller. Det skal den nye EUD10 være løsningen på. Men hvorfor ikke tage fat om roden til problemet i stedet for at lave lappeløsninger? På de frie fagskoler laver vi gøremålsundervisning i dansk og matematik i 10. klasse og løfter eleverne fra nederlag til succes. Men der er behov for at nytænke prøvebekendtgørelsen, så 10. klasse bliver et motiverende afsæt for ungdomsuddannelse.

Folkeskolereformen er med fag som fx ”madkundskab” og ”håndværk & design” udformet, så den i højere grad tilgodeser flere elever. Det inkluderer også de mere praktisk orienterede elever, der har glæde af, at læring omsættes gennem en praktisk tilgang. En tilgang, som vi i bund og grund alle har glæde og gavn af.

I forbindelse med EUD-reformen og vores samfundsmæssige målsætning om at øge optaget og kvaliteten på erhvervsuddannelserne er den praktiske tilgang ikke blevet mindre væsentlig. Der synes bare at være en blind plet i vores bestræbelse på at nå flere elever i en tid, hvor 2-tallerne i dansk og matematik er afgørende for elevernes videre færd.

Uddannelses-Danmark mangler at anerkende den mere praktiske læringsform i de boglige fag og udvikle prøveformatet i særligt dansk i 10. klasse, så det bliver mere håndgribeligt og praktiskorienteret.

Hvorfor mere af det samme?

Er det nødvendigt at bevare kravet om fx hovedværket i 10. klasse? I en tid, hvor den nye folkeskolereform netop har fokus på den enkeltes læringsmål, virker det uhensigtsmæssigt i 10. klasse - hvor formålet er uddannelsesafklaring og parathed - kun at tilbyde mere af det samme: digte, aktantmodeller og fælles læsning af ét bestemt hovedværk. Særligt for de elever, der i forvejen kæmper for at få et 2-tal i dansk.

Behøver vi krampagtigt at holde fast i, at 10. klasses dansk er en fortsættelse af 9. klasses dansk, når 10. klasse i stigende grad bliver for dem, der har brug for en anden tilgang til undervisning? Hvorfor ikke gøre undervisningen og prøven til en start på livet efter grundskolen?

På de frie fagskoler har vi succes med at undervise i dansk på gøremålsmanér. Og jo! Vi læser gerne både Blixen, Rifbjerg og Blicher, men vi anvender indholdet i litteraturen op mod hverdagsaktuelle tematikker. Men allerhelst vil Emil gerne lære noget, han føler, han kan bruge, inden han skal videre på erhvervsskolen. Han vil fx gerne lære at skrive tekster til sin hjemmeside, når han skal være cykelmekaniker eller kok.

Understøt elevernes lyst til læring gennem nye prøveformater

EUD10 og 20/20-modellen lægger op til, at det 10. klassetrin er starten på en ungdomsuddannelse. Dette bør understøttes i nye prøveformater ved at øge fokus på praktiske og virkelighedsnære danskkundskaber, hvor man netop kan bringe den hverdagsrelevante, almene- og demokratiske dannelse i spil, fordi tiden ikke skal bruges på ”Den kroniske uskyld” eller Steen Steensen Blichers langhårede og - for en stor del af eleverne - søvndyssende digte.

Undervisningen bør åbne for diskussioner af aktuelle samfundstemaer og netop aktivere eleverne herigennem. Eleverne vil gerne lære dansk – de ved, hvor vigtigt det er for deres uddannelse. De vil gerne analysere og fortolke. Og de vil gerne lære grammatik og læse. Men prøvebekendtgørelsen bør understøtte elevernes lyst og motivation til uddannelse og ikke det modsatte. Derfor bør danskundervisningen i 10. klasse nytænkes, så den motiverer og ikke blot er mere af det samme.