Debat

Aalborg kommune går til yderligheder med de nationale test

Kære Aalborg kommunes Skoler Jeg har modtaget et brev fra en ansat i Aalborg kommune, der fortæller, at kommunen har valgt, at eleverne årligt skal testes med de nationale test - allerede fra første klasse. Jeg har derfor rettet henvendelse til kommunen i form af dette åbne brev.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er virkelig trist over at erfare, at Aalborg Kommune har valgt at gå hele vejen i samarbejdet med Nordic Metrics omkring de nationale test: Kommunen vil nu forlange, at eleverne årligt deltager i de nationale test, Jeg er rystet, og glad for, at jeg ikke har skolesøgende børn i Aalborg kommune, eller er ansat som lærer i kommunen. 

Aalborg kommunes beslutning indebærer bla. at elever, der kun lige er begyndt i første klasse, skal deltage i de nationale test for anden klasse. En test, der kræver gode læsefærdigheder, og derfor vil være en skræmmende oplevelse for elever, der kun lige er begyndt at lære at læse.

Aalborg kommune kan komme til at gøre stor skade på jeres svage elever i indskolingen med denne praksis. Jeres nye testpraksis kan koste disse elever lysten til at deltage i test fremover og sikkert betyde, at nogle af disse elever får vanskeligheder ved at deltage i eksaminer og afgangsprøver resten af livet. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er så trist, og jeg vil indtrængende opfordre jer til ALDRIG at teste nogen elever med en test, der er designet til årgangen over den aktuelle.

Danmark har ikke problemer i indskolingen - hverken i dansk eller matematik. Internationalt ligger vi helt i top - hvorfor skal eleverne igennem den voldsomt belastende oplevelse at gå igennem tests, de ingen forudsætninger har for at klare?

Husk nu på, at skolen er til for borgerne! I må ikke belaste eleverne med disse tests, når der er stor sandsynlighed for, at det vil skade nogen af jeres elever.

Er jeres behov for nogen tal større end elevernes behov for en menneskelig behandling i skolen? Tænk jer dog om!

Med venlig hilsen

Marina Norling