"Jeg ikke kan forestille mig, at der er kommuner, som tvangsfjerner børn, alene fordi forældrene ikke vil sende børnene i skoletilbud, hvor de ikke trives. Men ikke desto mindre sætter mit ministerium det på dagsordenen på et møde med Landsforeningen Autisme i december, og så må vi se, hvad den vej bringer os", sagde socialminister Manu Sareen i Folketingets spørgetid.

Nu vil socialministeren tale om tvangsfjernelser med autismeforeningen

Socialminister Manu Sareen (R) tvivler på, at kommuner tvangsfjerner børn med autisme, alene fordi forældrene ikke vil sende børnene i et skoletilbud, hvor de ikke trives. Alligevel lovede han i går i Folketingets spørgetime at sætte sagen på dagsordenen, når hans ministerium i næste måned mødes med autismeforeningen.

Publiceret

Klip fra brevet

"Konflikten eskalerer typisk, når eleven ikke har været i skolegennem flere måneder. Så sætter kommunen forskellige tiltag i gang,som har til formål at presse forældrene til at tvinge deres barn iskole, selv om barnet på dette tidspunkt ofte har udviklet lavtselvværd, stress og i værste fald også psykiatrisketillægsdiagnoser som generaliseret angst eller depression eftermåneders fejlplacering, isolation og manglende undervisning".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landsforeningen Autisme får henvendelser fra et stigende antal forældre, som kan dokumentere, hvordan deres kommuner truer med forskellige sanktioner. Ofte sker det i forbindelse med, at deres barn ikke har været i skole i flere måneder.

Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende børn med autisme

Det har fået foreningen til at skrive et brev til Folketingets socialudvalg, og da handicapordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti bad Manu Sareen om at kommentere henvendelsen, svarede han, at der er strenge krav til, hvornår kommuner kan iværksætte tiltag uden forældrenes samtykke, og at reglerne derfor er tilstrækkelige.

Karina Adsbøl havde håbet, at både Manu Sareen og undervisningsminister Christine Antorini ville gå i dialog med autismeforeningen om problemerne. Derfor fulgte hun sagen op i Folketingets spørgetid i går.

"Hvilke tiltag vil ministeren tage for at hjælpe forældre til børn med autisme, der i dag af mange kommuner presses og stresses med sanktioner og pålæg, hvis forældrene ikke kan få deres børn i skole", spurgte hun.

Afgørelser kan efterprøves i klagesystemet

Manu Sareen gentog, at kommunerne har en klar pligt til at hjælpe alle børn med behov for støtte, også børn med autisme.

"Der er rigtig mange muligheder, blandt andet pædagogisk støtte i hjemmet eller kontaktperson, hvis de vurderer, at lige præcis det vil hjælpe barnet. Men den hjælp og støtte, der sættes i værk, skal være rettet imod at hjælpe barnet. Der hverken må eller kan være tale om, at indsatserne bliver brugt som sanktioner over for hverken barnet eller forældrene. Det er uacceptabelt", svarede Manu Sareen.

Han gentog også, at kommunernes afgørelser kan efterprøves i et klagesystem, hvor både jurister og børnesagkyndige ser på, om reglerne er overholdt.

"Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan forestille mig, at der er kommuner, som tvangsfjerner børn, alene fordi forældrene ikke kan eller vil sende deres børn i et skoletilbud, de ikke trives i, hvis der ellers ikke er problemer hos barnet eller familien. Og hvis det var tilfældet, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at sagen også vil falde i ankesystemet".

Ministeren bliver nødt til at hjælpe kommunerne

Det svar stillede Karina Adsbøl sig ikke tilfreds med.

"Det er dybt bekymrende, at ministeren altid har tillid til, at systemet fungerer. Systemet fejler også. Landsforeningen Autisme skriver, at den kan dokumentere, at kommuner presser forældre til børn og unge med autisme med sanktioner og pålæg - i værste fald tvangsfjernelse - fordi forældrene ikke kan få deres børn i skole. Mange af sagerne burde involvere VISO, men det afviser kommunerne. Autismeforeningen har flere eksempler på, at familiernes retssikkerhed svækkes, når forældrene anker kommunale afgørelser,« sagde hun.

Hvis kommunerne ikke kan håndtere familierne, bliver ministeren nødt til at hjælpe dem, tilføjede hun.

"Det er ministerens pligt at handle, når der kommer et bekymrende brev. Samtidig er der skrevet en artikel på folkeskolen.dk om, hvordan de her forældrepålæg bliver udstedt via brev. Det er problematisk, at ministeren ikke handler, men blot siger, at det er kommunernes ansvar, og at alt er så godt. For det er det jo ikke. Man kan tage hele handicapområdet og se på, hvordan det står til rent retssikkerhedsmæssigt for forældre, som har handicappede børn".

Man kan ikke sidde sådan et brev overhørig

Manu Sareen understregede, at han havde gjort rede for regler og rammer og ikke havde sagt, at alt er ok.

"Jeg er fuldstændig enig i, at systemerne fejler, og derfor har vi klagemuligheder. Men jeg tager det omtalte brev alvorligt, og vi tager det med, når ministeriet har et møde med Landsforeningen for Autisme i december. Man kan ikke sidde sådan et brev overhørig".

Karina Adsbøl ser frem til at høre, hvad Landsforeningen Autisme får ud af mødet med ministeren, og om ministeren eventuelt vil skrive et brev til kommunerne om, at fremgangsmåden med trusler ikke er i orden.

"Så må vi se, om kommunerne lytter til ministeren. Vi forventer i hvert fald, at der laves nogle tiltag, også fra ministerens side", sagde Karina Adsbøl.

Ministeren enig i, at børn med autisme skal tilgodeses

Mana Sareen inviterede Karina Adsbøl til også at høre ham, hvad der er sket på mødet.

"Jeg er fuldstændig sikker på, at vi står på samme side, når det handler om at ville tilgodese børn med autisme og deres familier, som er i en sårbar position. Der er vi på ingen måde i opposition til hinanden. Derfor sætter vi brevet på som et punkt på mødet med autismeforeningen, så vi kan diskutere det og også høre det fra landsforeningens selv", sagde Manu Sareen.

Karina Adsbøl ville være sikker på, at Manu Sareen så er enig i, at der skal løsninger på bordet, så familier kan undgå at blive truet med tvangsanbringelser og pålæg.

Manu Sareen gentog, at han ikke kan forestille sig, at der er kommuner, som tvangsfjerner børn, alene fordi forældrene ikke vil sende børnene i skoletilbud, hvor de ikke trives.

"Men ikke desto mindre sætter mit ministerium det på dagsordenen på mødet med Landsforeningen Autisme, og så må vi se, hvad den vej bringer os", sagde han.

Læs hele debatten mellem Karina Adsbøl og Manu Sareen via linket til højre.

Læs mere

Hele debatten mellem Karina Adsbøl og ManuSareen