Debat
Ægte inklusion – et nødvendigt opgør med normalitetsbegrebet.
Den inkluderende praksis og det specialpædagogiske arbejde i almenklasserne må og skal gøre op med normalitetsbegrebet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børn gør det rigtige, hvis de kan …
Ross W Greene
Med citatet fra bogen Fortabt i Skolen af Ross W. Green ønsker jeg at sætte streg under, at inklusionsindsatsen og det specialpædagogiske arbejde i almenklasserne må og skal gøre op med normalitetsbegrebet og bygge den inkluderende praksis på ægte integration frem for et ønske om assimilation, som Helene Ratner beskriver det i sin bog Inklusion (2013). Med dette afsæt bruger jeg i resten af kronikken ikke ordet normale om børn, men anvender i stedet betegnelse ”de andre” for at understrege pointen i mit budskab.
Alt for ofte har jeg oplevet, at børn med et andet interaktions- og reaktionsmønstre end de andre børn har skulle lære at opføre sig ordentligt, eller ”normalt” om man vil. Denne indsats er dog næppe den rette vej at gå, hvis den overhovedet kan lykkes, således at både barnet med de særlige forudsætninger og klassefællesskabet, herunder klassens lærere og pædagoger oplever, at det er lykkedes og oplever, at der er tale om ægte og bæredygtig udvikling for såvel barnet med særlige forudsætninger, som for resten af børnene i klassefællesskabet.
Læs hele kronikken i vedhæftede dokument
Læs mere på Facebook: Uddannelse Pædagogik v/Nils Wedel