Politikerne i Ballerup skal tage stilling til en ny skolestruktur i løbet af den næste halvanden uge og agter at nedlægge Ordblindeinstituttet som selvstændig skole til fordel for en placering på en folkeskole. Det protesterer blandt andre skolebestyrelse, medarbejdere, forældre og Ordblindeforeningen massivt imod. De argumenterer for, at instituttet skal fortsætte som selvstændig skole op kompetencecenter.

Ordblindeinstituttet på vej til at blive nedlagt

"Ordblindeinstituttet fylder trefjerdedele af debatten om en ny skolestruktur. Vi gruppeformænd mødes på søndag, hvor vi skal tage stilling til specialundervisningsområdet, og jeg er ikke upåvirket af de massive indsigelser. Vi er forpligtet til at lytte til betænkelighederne, så vi kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag", siger Peter Als (S), der er formand for børne- og skoleudvalget i Ballerup.

Ikke uden risiko at vente et par år

Ordblindeforeningen foreslår politikerne at skyde beslutningen om Ordblindeinstituttet til hjørne i et par år, indtil man ved, hvordan elevtallet udvikler sig, når der til næste år kommer en national test for ordblindhed. Men det er ikke risikofrit, advarer Peter Als.

Ordblindeforeningen: Uforståeligt, hvorfor Ordblindeinstituttet skal nedlægges

"Man kan ikke bare sige, at vi skal vente, mens vi overvejer instituttets fremtid. Elevtallet er faldet til et relativt lavt niveau, og hvis elevtilgangen falder yderligere, vil der være færre lærere tilbage om et par år, og så risikerer vi at komme for sent med en anden løsning. Mange af eleverne kommer først ind på instituttet sent i deres skoleforløbet, så de er der ikke i ret lang tid. Det gør det svært at langtidsplanlægge", siger udvalgsformanden.

Netop nu har instituttet 65 elever.

Målet er at bevare fagligheden

Ballerup Kommune ønsker at bevare og udvikle Ordblindeinstituttets faglighed ved at sikre en vis volumen, understreger Peter Als. Derfor skal instituttet slås sammen med kommunens egne ordblindeklasser.

"Vores bekymring er, at Ordblindeinstituttet bliver mindre og mindre, hvis vi ikke vi laver en sammenlægning. Vi har en stærk politisk interesse i at sikre fagligheden".

Lærerne er netop bekymrede for, om de kan bevare deres faglighed og fortsat koncentrere sig om ordblindhed, hvis de bliver en del af en almenskole.

"Det er min opgave at sige til forvaltningen, at lærerne skal kunne se sig selv i løsningen. Det er svært for mig at give garantier, for hvis ingen vil købe Ordblindeinstituttets varer, bliver vi nødt til at skære ned. Men jeg kan lave en politisk præcisering om, at lærerne fortsat skal arbejde med de opgaver, de brænder for".

Lærerne skal kun undervise et sted

Tanken er ikke at trække lærerne over i almenskolen. De skal undervise i Ordblindeinstituttet og arbejde i kompetencecentret som i dag, så de kan bevare deres kompetencer, understreger Peter Als.

"Hvis der på et tidspunkt kun er en halv lærerstilling i Ordblindeinstituttet, kan det være, at læreren kan få en fuld stilling ved også at undervise i almenskolen. Men ellers er det ikke tanken, at lærerne skal undervise begge steder. Men vi håber, at der vil ske en faglig afsmitning på almenskolen, så der skal være nogle platforme for et samarbejde", siger han.

Kommunens egne elever skal ikke på specialskole

Der er bred enighed om, at det er en god ide at slå Ordblindeinstituttet og Ordblindeklasserne sammen. Det vil bringe det samlede elevtal op på 90-100 elever, og så er der grundlag for, at Ordblindeinstituttet kan køre videre som selvstændig skole, fremhæves det i et høringssvar.

Det er Peter Als ikke enig i.

"Vi kan ikke sende 30 elever fra ordblindeklasserne ind i et specialskolemiljø. De er ikke alle heavy-ordblinde, så de har glæde af at være på en folkeskole, hvor de måske kan deltage i den almene undervisning i nogle af fagene".

Inklusion hvis det giver mening

Tanken om øget inklusion har givet anledning til kritik, fordi eleverne har mange nederlag med sig fra deres almenskoler.

"Eleverne skal ikke bringes i en situation, hvor de måske bliver ydmyget og mister selvtillid. Men jeg har snakket med elever fra Ordblindeinstituttet, som fortalte, at Einstein var ordblind, og at Bill Gates også er det. Det vil være godt, hvis et fagligt talent kan få for eksempel fysik og kemi sammen med andre dygtige elever. Men det skal kun være, hvis det giver mening", siger Peter Als.

Han håber også, at tyngden af elever på Ordblindeinstituttet bliver yngre.

"Hvis de kommer ind i 3. klasse, kan det være, de skal ud i et større miljø med tiden. Jeg synes, det giver mening, at muligheden for at blive inkluderet findes", siger udvalgsformanden.

Flytning gør tilbuddet ti procent billigere

De ordblinde elever har lidt så mange nederlag i folkeskolen, at de har brug for en trygt afgrænset afdeling. Derfor skal Ordblindeinstituttet have sine egne lokaler, understreger Peter Als.

"Det er helt oplagt, at instituttet skal have sine egne lokaler i en afdeling af skolen. Men der vil være lokaler, som både instituttet og almenskolen bruger. Det er med til at få prisen på tilbuddet ned. Det får også prisen ned, at instituttet bliver en del af almenskolens ledelse og administration. Ved at flytte instituttet gør vi tilbuddet ti procent billigere, og så kan det være, at forældre i andre kommuner ikke skal kæmpe så meget for at få deres børn ind, som de ofte må gøre i dag", siger Peter Als og tilføjer, at instituttet stadig skal have sin egen pædagogiske leder på fuld tid og også en sekretær.

Test kan både føre til flere og færre elever

Undervisningsministeriet præsenterer om kort tid en national ordblindetest, som gør det muligt at afdække om en elev er ordblind fra 3. klasse. Det kan få elevtallet på Ordblindeinstituttet til at stige, vurderer Ordblindeforeningen.

Men det kan gå begge veje, mener Peter Als.

"Det kan føre til flere elever, fordi kommunerne opdager de ordblinde børn tidligere, end det ofte er tilfældet i dag. Men det kan også give færre elever, fordi kommunerne selv vil løse opgaven ved at sætte tidligt ind. Hvilken vej det går, er lidt af en trossag".

Peter Als peger på, at forældre ofte kæmper i to-tre år, før deres kommune bevilger en plads på Ordblindeinstituttet. Dertil kommer alle de gange, hvor det ikke lykkes at overbevise kommunen.

"Spørgsmålet er, hvor længe kommunerne vil lade sig presse til at betale. Det sætter Ordblindeinstituttet under pres".

Ordblindeinstituttet har en fremtid

Ikke desto mindre er Peter Als overbevist om, at der er brug for Ordblindeinstituttet.

"Hvis vi skelner mellem light, medium og heavy ordblindhed, så kan elever med let ordblindhed stadig være i deres normalklasse med den fornødne hjælp. Medium-eleverne kan være i kommunernes egne ordblindetilbud, og heavy-ordblinde hører til på Ordblindeinstituttet", siger han.

Peter Als anbefaler kommunerne at købe vejledning og uddannelse af Ordblindeinstituttet til lærerne i deres egne tilbud. Instituttet kan også hjælpe kommunerne med at kvalitetssikre, at eleverne udvikler sig, som de skal.

"Jeg er ny som udvalgsformand, og det undrer mig, at der generelt ikke bliver gjort mere for ordblinde børn. Alle kommuner har et ansvar for at sikre, at de bliver så dygtige, de kan, men de kravler ikke rundt på væggene, så de er ikke den gruppe elever, der bliver lagt mest mærke til. Det er andre typer børn, som suger opmærksomheden og dermed pengene", siger Peter Als.

Instituttet beholder sit navn

Selv om Ordblindeinstituttet bliver flyttet til en folkeskole, beholder det sit navn.

"Hvis vi gav instituttet et andet navn, ville vi være med til at nedlægge det. Ordblindeinstituttet er et brand, men kommunerne er lige glade med, hvordan vi organiserer det".