Ordblindeinstituttets 75-årige historie
Ordblindeinstituttet blev grundlagt i 1939 af ordblinde EdithNorrie. Da hun var barn, var ordblindhed ikke anerkendt som enlidelse, der kunne gøres noget ved, og hun følte sig underlegenover for sine kammerater, lærere og forældres venner. Dengang vardet flovt ikke at kunne læse.
Hendes handicap gik for alvor op for hende, da hun i 20 årsalderen forelskede sig i en løjtnant. Han blev kommanderet ud ilandet, og hun var så flov over sine stavefejl, at hun aldrig fiksendt ham kærestebreve. Det endte i en ulykkelig forelskelse, ogmed tiden mistede de kontakten til hinanden.
Edith Norrie blev aldrig gift. I stedet helligede hun sit livtil arbejdet med ordblindhed og begyndte at opfinde og udarbejdeteknikker, som kunne forbedre hendes og andres stavning.
I 1935 Edith Norrie uddannet talepædagog og udarbejdede hereftersit eget undervisningssystem for ordblinde børn og voksne: Enbogstavsættekasse med billedtavle og bevægelige bogstavbrikker.Eleverne skulle desuden bruge et spejl til at registrere lydenesplacering i munden.
Dengang boede Edith Norrie i Jylland, men i 1939 flyttede huntil København og etablerede Ordblinde-Instituttet, som var detførste af sin art i Europa. Hun betragtede eleverne som patienterog gik rundt på instituttet i hvid lægekittel. Samme år udgav hun"Om ordblindhed", som er den første bog på dansk omordblindhed.
I 1943 blev Landsforeningen for Ordblindesagen oprettet.Formålet var at skaffe økonomiske midler til skolen, så eleverkunne få gratis undervisning eller tilskud. Fem år senere overtogforeningen instituttet, som derefter var en selvejende institutionmed driftstilskud fra Statens Særforsorg.
I 1954 kom der en lov om undervisning af ordblinde, oginstituttet fik fast statstilskud. I 1955 gik Edith Norrie påpension og Ordblindeinstituttet fik status af selvejendeinstitution under Statens Særforsorg.
Ved særforsorgens udlægning fra staten til amterne i 1980 blevdriften overtaget af Københavns Amt som landsdelsdækkende institut.I 1986 ophørte skolens selvejende status, og Københavns Amt overtogejerskabet. Ballerup Kommune blev ejer af Ordblindeinstituttet iforbindelse med kommunalreformen i 2007.
Kilde: Ordblindeinstituttet
Nedlæggelsen er oppe over
Planerne om at ændre skolestrukturen i Ballerup har været ihøring en gang. Efter en række indsigelser har forvaltningen ændretså meget i den oprindelige plan, så den har været til høring engang til. Høringsfristen udløb i går, men der er ikke ændret iforslaget om at nedlægge Ordblindeinstituttet som selvstændigskole.
Tidsplanen er, at børne- og skoleudvalget behandler forslagettil en ny skolestruktur på et ekstraordinært møde på mandag.Tirsdag kommer sagen op i økonomivalget, hvorefterkommunalbestyrelsen kan træffe den endelige beslutning omskolestrukturen mandag den 24. november.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forslaget om at nedlægge Ordblindeinstituttet som selvstændig skole indgår i et forslag til en større ændring af skolestrukturen i Ballerup. Planen er, at Ordblindeinstituttet skal lægges sammen med Ballerup Ordblindeklasser (BOK), så der bliver et samlet tilbud til ordblinde elever på en folkeskole.
Ballerup Kommune overtog Ordblindeinstituttet i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Instituttet underviser egne elever, hvoraf langt de fleste kommer fra andre kommuner, og holder kurser og giver supervision til lærere og foretager læseundersøgelser af ordblinde elever fra almindelige folkeskoleklasser.
Ordblindeinstituttet rækker ud over kommunens grænser
Der er bred enighed om, at det vil være en fordel at slå instituttet og Ballerups ordblindeklasser sammen, så man samler ekspertisen. Men fra flere sider advares der kraftigt imod at nedlægge Ordblindeinstituttet som en selvstændig enhed.
Instituttet har brug for en egen afgrænset økonomi, administration, pædagogisk ledelse og personale for at kunne bevare sin faglighed og høje specialiseringsniveau, hedder det.
"Driften af Ordblindeinstituttet rækker ud over kommunens grænser og har betydning for børn, forældre og fagfolk i hele regionen og hele Danmark", skriver Christina Voldby Sünksen til folkeskolen.dk på vegne af blandt andre en gruppe forældre.
Respekten for kompetencecentret beror på højt specialiserede lærere
Kritikerne af kommunens plan frygter for kvaliteten af instituttets arbejde, hvis det bliver lagt ind under en folkeskole.
"En bekymring vil være, at de kommuner, der sender børn til Ordblindeinstituttet, vil trække deres bevilling til barnet tilbage, når opgaven ikke udføres af instituttet som en selvstændig enhed, hvilket vil lukke kompetencecentret", skriver forældregruppen.
Også skolebestyrelsen peger på, at driften af det takstfinansierede institut hviler på indtægtsdækket virksomhed.
"Respekten for Ordblindeinstituttet som kompetencecenter beror på, at ydelserne leveres af højt specialiserede lærere, som også til daglig hovedsageligt beskæftiger sig med ordblinde elever og dermed kan formidle konkrete eksempler på anvendt undervisning og pædagogik på et velunderbygget teoretisk og fagligt grundlag", skriver formand Linda Hofman og bestyrelsesmedlem Charlotte Rafn i høringssvaret.
"Det er vigtigt, at vores lærerstab bevares som en selvstændig personaleenhed, så lærerne kan forbeholdes og koncentrere kræfterne om undervisning af vores ordblinde elever samt indsatsen i kompetencecentret", tilføjer de.
Inklusion og ændrede regler om skolevalg koster elever
Når Ballerup Kommune vil nedlægge Ordblindeinstituttet, hænger det sammen med et fald fra 91 elever i 2008 til i dag 65. Det skyldes, at kommunerne opretter egne tilbud eller inkluderer ordblinde elever i almenmiljøet, men det er også gået hårdt ud over tilgangen, at reglerne om frit skolevalg ændret i 2012. Dengang havde instituttet 84 elever.
Forældre baner sig vej til Ordblindeinstituttet med frit skolevalg
Indtil regelændringen vurderede PPR i Ballerup, om en ansøger fra en anden kommune var i målgruppen. Dengang kom op mod 80 procent af eleverne ind via frit skolevalg, men nu er det op til hjemkommunen, om forældre må benytte sig af det frie skolevalg til at få deres barn ind på Ordblindeinstituttet.
Ny lov om frit skolevalg berører elever med behov for specialundervisning
Kommunen vil sluse eleverne ud i almenmiljøet
Administrationen i Ballerup Kommune bruger det faldende elevtal som argument for at ændre organiseringen af Ordblindeinstituttet. Samtidig er der et stort ønske om, at instituttets kompetencer bliver lettere tilgængeligt for almenmiljøet.
"Det er administrationens opfattelse, at målet med indsatsen på det kommende samlende ordblindetilbud skal være, at børnene sluses ud i almenmiljøet. En placering på en almenskole vil gøre det muligt at lave en tilknytning til en almenklasse for det enkelte barn, efter hånden som de bliver klar til det. Formålet er at vænne børnene til almenmiljøet, så de bliver i stand til at vende tilbage til hjemklassen", hedder det i begrundelsen for at nedlægge Ordblindeinstituttet.
Ny test kan øge behovet for Ordblindeinstituttet
Skolebestyrelsen køber ikke argumenterne. En sammenlægning med ordblindeklasserne vil betyde et forventet elevtal på mellem 90 og 100. Altså til samme niveau, som før det begyndte at falde.
"Det er realistisk, at Ordblindeinstituttet med dette forventede elevtal kan fortsætte som selvstændig skole", skriver skolebestyrelsen.
Center for læseforskning skal udvikle test til ordblinde
Forældrene peger også på, at Undervisningsministeriet er på vej med en nationaltest, så man kan identificere ordblinde elever fra 3. klasse, så der kan gribes tidligt ind. Det vil betyde, at et stort antal oversete ordblinde vil blive opdaget, og det vil øge behovet for Ordblindeinstituttets tilbud, mener de.
"Elevtallet vil kunne forøges kraftigt, hvilket svarer til flere unge på en ungdomsuddannelse og dermed, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet", argumenterer de.
Eleverne har brug for deres eget skolemiljø
Foruden omfattende indlæringsvanskeligheder har mange af instituttets elever svære nederlag og tab af selvværd med fra deres tidligere skoler. Derfor er det helt afgørende, at instituttet ved sammenlægning med ordblindeklasserne placeres og organiseres som en samlet og fysisk enhed med egne klasselokaler, grupperum, pauselokaler og udeområder, understreger skolebestyrelsen.
Forældregruppen med Christina Voldby Sünksen i spidsen har samme holdning:
"Alle elever på Ordblindeinstituttet har været inkluderet på deres lokalskole i en lang årrække, to tredjedele i syv, otte, ni år. For dem har inklusionen været mislykket, og det har endt med store personlige og faglige nederlag. Derfor har de brug for en periode med et lille, trygt og overskueligt elevmiljø".
De visiterende kommuner ønsker vidtgående specialundervisning
Det giver ikke mening at inkludere eleverne i deres sidste skoleår, mener forældregruppen.
"Det har været prøvet. Man vil øve skade på disse børn med endnu en inklusion. De visiterende kommuner har ønsket vidtgående specialundervisning - ikke inklusion", skriver Christina Voldby Sünksen.
Forældrene peger også på, at Ordblindeinstituttets elever klarer sig godt efter skolen. Alle tager 9. eller 10. klasses afgangsprøve med samme gennemsnit som almene folkeskolelever, og 97 procent fortsætter enten i ungdomsuddannelse, læreplads eller job.
"Tilbud, der har fungeret som specialklasserækker, for eksempel ordblindeklasserne, har ikke opnået tilsvarende resultater. Derfor er den nuværende status den bedste, og der er ingen grunde til at ændre den".
