"Det giver meget dårlige muligheder for, at folkeskolens elever får et blot rimeligt kendskab til den danske natur, når end ikke biologilæreren kan sætte navn på de mest almindelige organismer", skriver en censor i afsnittet om faget biologi på læreruddannelsen.

De studerende kan helt undgå at demonstrere kompetencer og viden indenfor det feltbiologiske område, fremgår det af censorrapporten, hvor flere censorer anbefaler, at praktisk/eksperimenterende arbejde og primært materiale skal være en obligatorisk del af prøvesituationen på alle læreruddannelsessteder. 

Vigtigt med det eksperimenterende

Censoren uddyber, at præstationerne til eksamen bar præg af en til tider for snæver tilgang til temaerne, og at der mangler tid til fordybelse indenfor det eksperimenterende område.

"Det er jo egentlig ikke så mærkværdigt, set i forhold til rammerne for afviklingen af undervisningsfaget (tre moduler på et år); der er meget begrænsede muligheder for, at underviser og studerende kan tage ud i naturen og arbejde med felt-metoder og plante- og dyrebestemmelse. Og det er ikke godt nok - det er vigtige elementer i undervisningsfaget biologi, vi her er ved at give køb på", pointerer censoren.

Forslaget er, at der bliver skabt rammer for biologifaget, så der er tid til fordybelse, tid og rammer til at arbejde med de praktiske og eksperimenterende arbejdsområder især dem, der skal afvikles og afprøves ude i naturen.

Netop disse problemer blev også nævnt af censorerne sidste år på læreruddannelse 2007, og det ser altså ud til at forsætte i læreruddannelse 2013.

Censorerne anbefaler, at de studerende skal kunne nå at følge naturen gennem et helt kalenderår, og at biologi derfor som minimum strækker sig over tre semestre.

Det nævnes desuden i rapporten, at stadigt flere studerende vælger at skrive bacheloropgave indenfor biologifaget, og at det vidner om en større opmærksomhed fra de studerendes side på fagets vigtighed i folkeskolen.

Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave